Beynac-et-Cazenac rummer 540 faste indbyggere og er bygget op ad en meget stejl kalkstensklippe på Dordogne-flodens højre bred. Landsbyen er opdelt i to distrikter: den nedre by ved floden, hvor handelen historisk set fandt sted, og den øvre by, der klynger sig til borgen.
Beynac er præget af en næsten perfekt bevarelse af de historiske stenhuse, som opførtes fra det 15. til det 17. århundrede. Husene er kendetegnet ved deres varme farveskala og stejle stier, kaldet barrys, der er udskåret direkte i klippegrunden. De fleste af husene er i dag fuldt restaurerede og fungerer som en blanding af helårsboliger og eksklusive feriehuse.
Château de Beynac troner 150 meter over floddalen. I det 17. århundrede var slottet ejet af Beynac-familien. Markisen af Beynac iværksatte i løbet af 1600-tallet flere moderniseringer af fæstningens indre for at tilføje renæssancens elegance til middelalderens råstyrke. Det ses i Salle des États (Stændersalen), hvor freskoer fra det 15. århundrede og en monumental kamin i renæssancestil blev bevaret og integreret i slottets repræsentative liv. Slottet ejes i dag af en privat familie, som har gennemført en af de mest minutiøse restaureringer i Frankrigs historie, hvor man udelukkende har benyttet traditionelle værktøjer og metoder fra 1600-tallet.
Landsbyens infrastruktur i nutiden er præget af gågader, da de historiske veje er for smalle til biltrafik. Sognekirken Eglise Sainte-Marie, der oprindeligt fungerede som slotskirke, står stadig på kanten af klippeafgrunden. Dens romanske arkitektur er velbevaret, og de tykke mure vidner om dens tidligere dobbeltfunktion som religiøst samlingspunkt og defensiv struktur. Kirkegården ved siden af er unik med sine grave placeret på selve klippekanten, hvilket giver en svimlende udsigt over dalen.
Nutidens Beynac er blevet et yndet sted for filmproduktioner på grund af sin autenticitet. Byen er i dag en vigtig destination for kulturinteresserede turister, og den lokale økonomi støttes af kunsthåndværk og eksklusiv gastronomi, der holder liv i de gamle stenhuse og sikrer deres fremtidige eksistens.
Skriv et svar