Mestertyven bor stadig i nummer 15
Maurice Leblanc (1864-1941) boede i Étretat fra 1915 til sin død. Her skrev han en stor del af sit værk om Arsène Lupin, og i 1909 lod han sin helt finde de franske kongers skat inde i nålen. Romanen hedder L’Aiguille creuse — den hule nål.
Leblanc gik videre end det. I 1927 bad han en murer om at hugge bogstaverne D og F ind i klippen ved Chambre des Demoiselles, så legenden fik et fysisk spor at hvile på.
Barnebarnet Florence Boespflug-Leblanc købte huset og åbnede det for publikum i 1999. Gæsterne får hovedtelefoner på i døren og følger otte etaper gennem et interiør fra århundredskiftet. En voksenbillet koster 8,50 euro, børn under 12 år 6 euro. Huset holder lukket om mandagen og har åbent 10-12 og 13.30-18 fra april til september.
Netflix-serien om Lupin sendte en ny bølge af udenlandske gæster mod byen. Franceinfo peger direkte på tv-serier og sociale medier som forklaring på, at trykket er vokset de senere år.
Étretat har omkring 1.200 fastboende. Hvert år kommer halvanden million gæster, og på de travleste sommerdage op mod 10.000 på én dag. De fleste gør præcis det samme: går ned på rullestenene, op ad trappen i den sydlige ende, tager billedet af buen og nålen og kører videre mod Honfleur.
Men her er meget mere at opleve og være en del af.
Tre porte og en nål
Kridtet i klinterne stammer fra en tid for mellem 86 og 94 millioner år siden, hvor et lavt hav dækkede egnen. Kalkslammet lagde sig på bunden i lag, som senere fik striber af flint. Havet skar sig ind i kridtet og skabte tre buer.
Porte d’Amont ligger nord for stranden, Porte d’Aval mod syd, og bag den rejser Manneporte sig — den største af de tre, mere end 80 meter høj. Navnet betyder “den store port” på gammelfransk. Guy de Maupassant skrev, at et skib kunne sejle igennem den for fulde sejl.
Nålen, L’Aiguille, står frit i vandet ved siden af Porte d’Aval. Turistkontoret for Le Havre og Étretat oplyser højden til 51 meter.
Vær forsigtig. Sten kan falde ned fra klinten uden varsel. Og tidevandet fanger hvert år gæster mellem to klinter — tjek tabellen, før du går ned på stranden. Lad også rullestenene ligge. De er kystens værn mod bølgerne, og byen forbyder at man tager dem med sig.
Haven, der voksede ud af et Monet-motiv
I 1903 plantede den parisiske skuespiller Madame Thébault sit første træ øverst på Falaise d’Amont, hvor Monet havde stået med staffeliet. To år senere byggede hun villaen La Roxelane, opkaldt efter en rolle, hun var kendt for som sultan Süleyman den Stores hustru. Gartneren Auguste Lecanu anlagde haven for hende.
I 2015 købte en landskabsarkitekt stedet og gav sig i kast med noget helt andet. Han lod formklippede buske efterligne bølger, hvirvler, muslingeskaller og klinterne, og satte samtidskunst ind imellem dem. Haven åbnede for publikum i maj 2017 og trækker over 100.000 gæster om året. Kulturministeriet har givet stedet mærket “Jardin remarquable”.
Haven har åbent fra april til november og desuden en periode i det tidlige forår. Køb billetten hjemmefra — tiderne bliver hurtigt udsolgt i højsæsonen.
Kapellet, spiret og det hvide fly
Oppe på Falaise d’Amont står sømændenes kapel, Notre-Dame de la Garde. Byens indbyggere byggede det i 1854. Tyskerne sprængte det i luften i 1942, og det blev rejst igen i 1950.
Få hundrede meter derfra peger et hvidt betonspir mod himlen. Den 8. maj 1927 lettede Charles Nungesser og François Coli fra Le Bourget i flyet L’Oiseau blanc med kurs mod New York. Étretat var det sidste sted, nogen så flyet. Knap to uger senere fløj Charles Lindbergh den modsatte vej og var den første, som krydsede Atlanten i fly.
Byen rejste et mindesmærke for de franske flyvere i 1928. Tyskerne ødelagde det under krigen, og arkitekten Gaston Delaune tegnede det nuværende: 24 meter hvidt beton, hældende og spidst, sat op i 1962.
Ved siden af ligger Musée du patrimoine, som frivillige åbnede i 2018. Museet fortæller byens historie fra begyndelsen til Anden Verdenskrig og har en sal om de to flyvere.
546 krigsgrave ved kirken uden for byen
Kirken Notre-Dame ligger et stykke fra centrum og virker for stor til en fiskerby. Forklaringen er, at kirken hørte under det mægtige kloster i Fécamp. De første seks fag i skibet er romanske med rundbuer og massive piller, mens koret røber fransk gotik fra begyndelsen af 1200-tallet. Orglet kommer fra Cavaillé-Coll.
I december 1914 oprettede briterne No. 1 General Hospital i Étretat. Det fungerede til december 1918, og fra juli 1917 drev en amerikansk enhed, No. 2 (Presbyterian USA) Base Hospital, det videre som britisk hospital.
De første syv døde fik plads mellem de franske grave. I februar 1915 udlagde man to felter til Commonwealth-grave, og da de var fyldt i december 1916, måtte man udvide med nye gravsteder. I dag rummer kirkegården 264 grave fra Commonwealth-styrkerne og én tysk. Udvidelsen, som Sir Reginald Blomfield tegnede, rummer yderligere 282 fra Første Verdenskrig, fire fra Anden og tolv tyske.
Slottet, hvor Spaniens dronninger holdt sommer
På højderne over byen, ved rue Jacques Offenbach, ligger Château des Aygues. Den polske fyrste Józef Lubomirski, kammerherre hos zar Nikolaj 1., byggede det midt i 1800-tallet, mens han arbejdede på at gøre Étretat til et fornemt badested.
Det lykkedes. Dronning Maria Cristina af Spanien og datteren Isabella 2. tilbragte flere somre i huset. Staten har siden fredet det. Folkene bag Buttes-Chaumont i Paris anlagde parken, og salonerne rummer portrætter, møbler og en samling kinesisk porcelæn. Ejerne viser selv rundt.
Om sommeren kan man gå frit rundt udenfor om eftermiddagen, mens rundvisningerne indenfor foregår to gange dagligt for højst 20 personer ad gangen, til 10 euro [TJEK].
Malerne kom først, turisterne bagefter
Étretat skylder kunstnerne berømmelsen. Journalisten Alphonse Karr hyldede byens fiskere i romanen Le chemin le plus court fra 1836, og derefter kom malerne: Eugène Isabey, Eugène Delacroix, Camille Corot, Eugène Le Poittevin. Gustave Courbet malede klinterne i sommeren 1869.
Claude Monet så elleve af Courbets Étretat-billeder på en mindeudstilling i Paris i 1882. Den 1. februar 1883 skrev han til Alice Hoschedé, at han ville male klinterne, selv om det var dristigt at gøre det efter Courbet — men han ville gøre det anderledes. Han vendte tilbage hvert år frem til 1886 og lavede omkring 80 billeder på stedet.
Han malede helst efterår og vinter, netop for at slippe uden om sommergæsterne. Et råd som stadig kan bruges, selvom her er dejligt året rundt.
Eugène Boudin tog over fra 1887 og malede hellere fiskernes hverdag end badelivet. Henri Matisse kom i 1920 og satte punktum for historien. Blandt forfatterne og komponisterne holdt Gustave Flaubert, Guy de Maupassant og Jacques Offenbach til i byen — Offenbach i sin Villa Orphée.
Marked, golfbane og en jernbane, man selv træder
Hallen på torvet. Tømrere fra Manche rejste markedshallen i 1926 og brugte gammelt tømmer, hvoraf noget efter sigende stammer fra en lade i Brionne. Derfor ser bygningen ældre ud, end den er. I dag sælger håndværkere og handlende deres varer under bjælkerne.
Golfbanen fra 1908. Britiske sommergæster anlagde den, og Julien Chantepie tegnede banen sammen med Arnaud Massy, en af tidens største franske spillere, der senere underviste i Étretat. De første år talte banen 13 huller, og får holdt græsset nede. I dag ligger 18 huller ude på klinten, og havet ses fra dem alle.
Skinnecyklen. Fra stationen i Les Loges triller man 5,2 kilometer ned mod Étretat ad den nedlagte bane til Les Ifs, og turen tager omkring en halv time. Retur går det med veterantog. Sæsonen løber fra 4. april til 31. oktober 2026, og en tur koster 30 euro for to personer og 55 euro for fem. Det er samtidig den nemmeste måde at nå Étretat uden at lede efter en parkeringsplads.
Klatring i træerne. Étretat Aventure ved Les Loges har fem baner i skoven på seks hektar, indendørs klatrevæg og hytter i træerne. Børn fra tre år kan være med.
Vandet og vandreturen
Klubben Voiles et Galets holder til på stranden og lejer kajakker ud fra påske til november. Klubben underviser også og arrangerer ture på vandet. Hvert år samler den byens gamle smalle både, de såkaldte périssoires, til regatta.
Fra marts til oktober tager naturvejlederne fra Natterra folk med ud på stranden ved lavvande og fortæller om fugle, kridt og flint.
Vandreruten GR21 løber fra Le Tréport til Le Havre, 190 kilometer langs Alabastkysten, og franske vandrere kårede den i 2020 som landets bedste. Strækningen Étretat-Fécamp er omkring 18 kilometer og tager fire til seks timer. Ruten går over fiskerlejet Yport og gennem en række af de tørre kløfter, franskmændene kalder valleuses. Erosionen lukker jævnligt stykker af stien, så følg skiltene om omveje.
Når 10.000 mennesker skal ned ad den samme trappe
Byen har taget presset alvorligt. Den lukkede parkeringspladsen oppe ved kapellet, satte hegn op for at redde plantelivet på klinten og indførte betalingsparkering hele året fra klokken 9 til 19, også i weekender og på helligdage.
Departementet Seine-Maritime står i spidsen for et samarbejde mellem 13 kommuner om at få statens mærke “Grand Site de France”. Klinterne har i forvejen status som fredet landskab.
Vil du undgå trængslen, så kom uden for juli og august, tag afsted tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen, og lad bilen stå i Les Loges eller Bénouville.
Praktisk
Med tog og bus: Fra Paris Saint-Lazare til Bréauté-Beuzeville, videre med Nomad-bus linje 504, endestation Étretat. SNCF sælger en samlet billet fra april til begyndelsen af november. Fra Le Havre kører Lia-bus 13 og 21, fra Fécamp Nomad-bus 509.
I bil: A29 fra Amiens med afkørsel Bolbec, eller A13 fra Paris — cirka to timer og tre kvarter — videre ad A131 og over Tancarville-broen. Le Havre ligger 26 kilometer mod syd.
Turistkontor: Place Maurice Guillard, midt i byen.
Kombinér med: Fécamp med Palais Bénédictine, fiskerlejet Yport, og Le Havre, hvor Auguste Perrets genopbyggede centrum står på UNESCOs verdensarvsliste og kunstmuseet MuMa rummer et af Frankrigs største samlinger af impressionister — heriblandt billeder fra netop de klinter, du lige har stået på.
Skriv et svar