Mange af Frankrigs allersmukkeste og mest betagende gamle landsbyer ligger langs Dordogne-floden i området Périgord Noir. Landbyerne ligger på den smalle stribe mellem floden og klipperne, ofte med husene som limet op ad de stejle bjergsider. Her fungerer middelalderbyen Sarlet som de små landsbyers ‘hovedstad’.
Sarlat-la-Canéda er hovedby i Périgord Noir. Kommunen dækker et samlet areal på 37,13 kvadratkilometer og huser i år 2026 cirka 8.800 faste indbyggere.
Byen er verdenskendt for sin usædvanlige tæthed af fredede monumenter, hvilket skyldes en omfattende og visionær restaurering, der blev iværksat i 1962 under den daværende franske kulturminister André Malraux. Indsatsen reddede bymidten fra omfattende forfald og i dag fremstår Sarlat som et af de mest helstøbte eksempler på byplanlægning fra middelalderen og renæssancen i hele Europa.
Den arkitektoniske profil domineres af den lokale kalksten, der har en varm, okkergul glød, og de massive tage af lauzes, som er flade stenfliser lagt i tykke lag uden brug af mørtel.
I det 17. århundrede var ejerskabet af byens store palæer, de såkaldte hôtels particuliers, forbeholdt en snæver elite bestående af kongelige embedsmænd, jurister og gejstlige.
Maison de La Boétie, opført i 1525 af Antoine de La Boétie, forblev gennem hele 1600-tallet et vigtigt symbol på byens intellektuelle og politiske magt. Bygningen står i dag fuldstændig restaureret med en detaljeret renæssancefacade, der er prydet med store sprossede vinduer og symbolske udskæringer i sten. Det stejle stentag hviler på en ekstremt solid tagkonstruktion af egetræ, da stenene alene kan veje op mod 500 kg pr. kvadratmeter.
Byens Hôtel de Plamon, også kendt som de Tre Søstres Hus, tilhørte i det 17. århundrede den indflydelsesrige Plamon-familie, der gennem flere generationer fungerede som konsuler i Sarlat. Palæet fremstår som et arkitektonisk puslespil, hvor de gotiske spidsbuer fra det 14. århundrede i stueetagen møder store barokvinduer og et ottekantede trappetårn, som familien lod opføre i 1600-tallet for at tilpasse boligen til tidens krav om luksus og repræsentation.
Nutidens Sarlat er præget af et intenst handelsliv, der især udfolder sig omkring Place de la Liberté og de tilstødende middelaldergyder.
Den tidligere sognekirke Sainte-Marie er i dag omdannet til et overdækket marked, tegnet af den verdensberømte arkitekt Jean Nouvel. Han har tilføjet to enorme metaldøre på 15 meters højde, som på dramatisk vis kontrasterer med de historiske kalkstensmure og fungerer som en portal til byens gastronomiske udbud.
Byen modtager årligt over halvanden million besøgende, hvilket har skabt en økonomi, der i høj grad er baseret på kulturarv og gastronomi. På trods af det store turisttryk har Sarlat bevaret funktionen som et reelt lokalt knudepunkt.
Hver lørdag fyldes gaderne af boder, der sælger Dordognes specialiteter som sorte trøfler, gåselever og valnøddeolie, præcis som handelsfolkene gjorde det i det 17. århundrede.
De historiske bygninger er i dag i glimrende stand og huser alt fra private boliger til eksklusive hoteller og gallerier, hvilket sikrer den løbende vedligeholdelse af byens unikke kulturarv gennem aktiv og daglig brug.
Skriv et svar