Der er byer, man hører for lidt om. Metz er en af dem. Med 120.000 indbyggere er den en af de større byer i det nordøstlige Frankrig, og med en historie på over 3.000 år og en domkirke med verdens største sammenhængende glasmosaik er det svært at forstå, at Metz stadig er forbigået af de fleste danske rejsende.
Metz er et stærkt centrum for handel, kultur og mad, som trækker mennesker til fra et stort opland. Butiksejere fortæller, at kunderne ofte har den stor pung med, selvom det ikke er nødvendigt, for Metz er ikke en dyr på.
Byen ligger i regionen Grand Est der hvor floderne Moselle (Mosel) og Seille løber sammen, knap 50 kilometer fra den tyske grænse. Navnet Metz stammer fra kelterfolket mediomatrici, der boede her inden romerne rykkede ind og befæstede stedet.
I 843 blev Metz hovedstad i det nye kongerige Lorraine. I middelalderen voksede byen til en fristad og til en af de rigeste byer i det tysk-romerske rige. I 1552 tilbød Franskrigs kong Henrik II at forsvare Metz mod kejser Karl V’s belejring – og lykkedes med det. Siden fulgte skiftende herredømme: fransk fra 1648, tysk fra 1871 og atter fransk i 1918 efter verdenskrigen. Den særegne blanding af tysk og fransk indflydelse ses stadig mange steder.
Domkirken Saint-Étienne er byens absolutte vartegn. Byggeriet strakte sig fra 1200-tallet til 1500-tallet, og resultatet er en af de højeste gotiske domkirker i Frankrig med et indre, der overvælder ved første blik. Vinduerne dækker et areal på knap 6.500 kvadratmeter og rummer glasmosaikker fra otte århundreder – fra middelalderlige mesterstykker til vinduer skabt af Marc Chagall i 1960erne. I solskin farves domkirkens indre i et virvar af rødt, blåt og gyldent lys.
Lige bag domkirken ligger den overdækkede hal Les Halles, indrettet i det tidligere bispehus fra 1700-tallet. Her sælger lokale producenter ost, mirabelle-blommer, quiche og moselvine side om side i et miljø, der er et velbesøgt lokalt mødested. Mirabellen er Lorraine-egnens uofficielle symbol – den lille gule blomme bruges til syltetøj, tærter og brændevin, og hvert år i august fejres den med en stor folkefest.
Fra domkirken og de overdækkede markedshaller strækker gågaderne Rue Serpenoise og Rue des Clercs sig gennem bymidten med et rigt udvalg af butikker, caféer og restauranter. Gaderne er brolagte og de fleste er bilfri. Det er let at gå rundt og hvis man vil, kan man fare lidt vild på turen og gå på opdagelse i byens etniske kvarterer.
Langs kanalerne og Moselle-flodens bredder finder man hyggelige restauranter med udeservering og udsigt over vandet. Fra maj til oktober er det muligt at sejle på floden med de elektriske passagerbåde fra Metz’O-ruten, der forbinder bymidten med nabobyen Moulins-lès-Metz.
Kunstmuseet Centre Pompidou-Metz åbnede i 2010 som aflægger af det berømte kunstmuseum i Paris. Bygningen, tegnet af den japanske arkitekt Shigeru Ban og franske Jean de Gastines, kostede 69 millioner euro, og er i sig selv seværdig med det bølgende tag inspireret af en kinesisk hat. Museet viser samtidskunst fra Pompidou-samlingen og tiltrækker hvert år hundredtusinder af besøgende.
En af de ældste kirke i Frankrig inder man også i Metz. Basilikaen Saint-Pierre-aux-Nonnains har rødder tilbage til det 4. århundrede og er et af de ældst bevarede kristne bygninger. Den lille, beskedne bygning skjuler under sin facade romersk murværk fra et endnu ældre romersk badehus.
Praktisk info: Metz ligger kun halvanden time fra Paris med højhastighedstog. Bymidten er kompakt og let at udforske til fods, men byen tilbyder desuden to gratis elektriske minibuslinjer – N81 og N83 City – der bl.a. kører gennem gågaderne og ud til Centre Pompidou-Metz med få minutters mellemrum på hverdage. Det er en sjælden og praktisk service, der gør det nemt at komme rundt uden bil. Fra Metz er det knap en time til Nancy, der med sin storslåede Place Stanislas er en god forlængelse af et besøg i regionen.
Skriv et svar