Grotte de Bédeilhac har kæmpe dimensioner og endda en nyere historie. Den enorme indgangsport i bjergsiden er så stor, at man under Anden Verdenskrig brugte hulen som hangar for flyvemaskiner. Men bag de industrielle spor gemmer hulen på en række meget sjældne præhistoriske værker fra den magdaleniske periode for cirka 13.000 år siden.
I Bédeilhac finder man unikke ler-skulpturer og basrelieffer. Kunstnerne har bearbejdet det bløde ler på hulens gulv og vægge for at forme dyr som bisoner og rensdyr.
Det er en teknik, man kun ser få steder i verden. Ved siden af skulpturerne findes fine malerier i rød og sort farve, der afbilder heste og bisoner. Fordi hulen er så stor, føles besøget mindre klaustrofobisk end i mange andre grotter, og man får en stærk fornemmelse af de geologiske processer, der har skabt dette underjordiske landskab.
For den besøgende tilbyder Bédeilhac en blanding af geologi, præhistorie og nyere historie. Man går ad flade stier gennem de enorme sale, hvor de forhistoriske værker er oplyst med moderne teknik, der fremhæver detaljerne i lermodelleringen.
Arkæologer påpeger ofte, hvordan Bédeilhac sandsynligvis fungerede som et sted for store rituelle samlinger, da her er plads til hundreder af mennesker på én gang. Det er en hule, der med sin størrelse og fine kunst viser bredden i de forhistoriske menneskers tekniske kunnen.
Skriv et svar