Bourges ligger næsten præcis i Frankrigs geografiske centrum, 240 kilometer syd for Paris.
Byen har en gotisk katedral, der ifølge UNESCO hører til de fineste i verden. Den har et palads bygget af en af middelalderens rigeste mænd. Den har over 400 bindingsværkshuse og en grøn sump midt i byen, hvor man kan sejle i båd mellem private køkkenhaver. Kommunen har 66.000 indbyggere.
Alligevel er her stille. Bemærkelsesværdigt stille.
Katedralen med de fem skibe
Katedralen Saint-Étienne blev opført mellem slutningen af 1100-tallet og slutningen af 1200-tallet. 700 år senere, i 1992, blev den optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Kirken er et af de store mesterværker inden for gotisk arkitektur.
Saint-Étienne adskiller sig fra de fleste andre franske katedraler ved, at den ikke har noget tværskib. Kirkeskibet strækker sig i ét langt, ubrudt rum og har et meget lyst og åbent indre.
Glasmalerierne er en af katedralens største skatte. Samlingen spænder fra det 13. til det 17. århundrede og regnes for en af de rigeste i verden — på højde med Chartres. De ældste vinduer i koromgangen har en farvemætning og en fortælleevne, der er svære at overdrive.
Bygningen har to tårne af ulige størrelse. Lokalt siger man, at katedralen “halter mod himlen.” Fra det højeste tårn er der udsigt over hele byen og det flade Berry-landskab.
Kongen af Bourges
I 1422 døde den franske kong Karl VI, og hans søn Karl VII gjorde krav på tronen.
Paris og det meste af Nordfrankrig var på engelske og burgundiske hænder, og den unge konge kontrollerede kun landet syd for Loire. Han slog sig ned i Bourges og regerede derfra — en nødløsning, som hans fjender kvitterede for med øgenavnet “kongen af Bourges.”
I syv år sad han fastlåst i byen, fattig, afhængig af lån og til tider så modløs, at han overvejede at flygte til Spanien. Vendepunktet kom i 1429, da en bondepige fra Lorraine ved navn Jeanne d’Arc opsøgte ham i det nærliggende slot Chinon, førte en hær til det belejrede Orléans og banede vejen for hans kroning i Reims. Bourges’ tid som Frankrigs hovedstad var forbi — men byen havde holdt den franske krone i live.
Jacques Cœurs palads
Jacques Cœur blev født i Bourges omkring år 1400 og steg til tops i det franske samfund som købmand, finansmand og rådgiver for kong Karl VII. Han var en af de rigeste mænd i 1400-tallets Europa og lod sit palads opføre midt i århundredet.
Paladsets vestside ligner en fæstning med kraftige mure, mens østsiden er en elegant facade med rigt udskåret udsmykning: hjerter og muslingeskaller under vinduerne, en lilje i det kongelige kapels vindue, og to figurer, der kigger ud fra falske vinduer på hver side — formodentlig Jacques Cœur selv og hans hustru.
Paladset er i dag åbent for besøgende og giver et sjældent indblik i, hvordan en magtfuld privatmand levede i senmiddelalderen.
En by af bindingsværk
Bourges har over 400 bindingsværkshuse. De fleste ligger i den gamle bydel nord for katedralen, især langs gaderne Rue Bourbonnoux og Rue Coursalon, hvor husene i lyse sten og mørkt træværk står tæt side om side. Mange facader har udskårne detaljer fra 1400- og 1500-tallet.
Bydelen er stort set bilfri og egner sig til at gå på opdagelse uden en fast plan. Der er små butikker, caféer og pladser med springvand — og en ro, der er svær at finde i mere kendte franske byer.
Sumpene midt i byen
Umiddelbart nord for den middelalderlige bydel ligger Marais de Bourges — 135 hektar sumpland med kanaler, stier og små private haver lige op ad bykernen. Allerede i oldtiden bremsede sumpene ifølge lokale kilder Julius Cæsars fremrykning under erobringen af Gallien i år 52 f.Kr. I middelalderen fungerede de som en del af byens forsvar.
I 1600-tallet købte jesuitterne sumpene og omdannede dem til dyrkbare lodder, som blev udlejet til privatpersoner. I dag dyrker over 1.500 lokale deres egne lodder her — og sammen med sumpene i Amiens og Saint-Omer hører Bourges’ sumpe til de sidste i Frankrig, der stadig dyrkes som køkkenhaver.
Fra maj til september kan man sejle igennem sumpene i en flad træbåd med en lokal guide, der fortæller om stedets historie. Man kan også gå eller cykle ad de velplejede stier. Fra sumpene er der udsigt op mod katedralen, der troner over trætoppene — et af de mest overraskende bybilleder i hele Centre-Val de Loire.
Musikfestival og kulturhovedstad
I området omkrig byen findes mangemange spor af fortidens mennesker, som har boet her siden jernalderen.
Hvert forår siden 1977 har Bourges været vært for Printemps de Bourges, en musikfestival der ifølge Euronews er blevet en europæisk referencebegivenhed. Over 200.000 tilskuere deltager hvert år over seks dage, og festivalen dækker alt fra rock og folk til elektronisk musik. Den finder sted i april og spreder sig ud over hele byen.
I 2028 bliver Bourges Europæisk Kulturhovedstad — med et udvidet program af internationale kunstudstillinger, koncerter og forestillinger. Byens borgmester, Yann Galut, har ifølge Euronews kaldt udnævnelsen “en umådelig ære” og understreget, at byen vil satse på bæredygtig turisme, hvor besøgende ankommer med tog frem for fly.
For den rejsende betyder det, at Bourges i de kommende år vil tiltrække mere opmærksomhed — og at der er god grund til at komme, før alle andre opdager byen.
Praktisk
Bourges ligger lige ved motorvej A71, der forbinder Paris med Clermont-Ferrand. Fra Paris er der direkte tog fra Gare d’Austerlitz — de hurtigste tager knap to timer, og der er omkring 16 afgange om dagen. Bymidten er kompakt og bedst udforsket til fods.
Byen er et oplagt stop på vej sydpå — eller en weekend i sig selv for den, der vil opleve den smukke by, det særlige sumplandskab og fransk provinslivs ro uden store turistmasser.
Venligst log ind for at se kontaktoplysninger.
Skriv et svar