Der er byer, der ser ud, som om de er bygget til et maleri. Colmar er en af dem. Med de farverige bindingsværkshuse, smalle brostensbelagte gader og kanaler, der spejler husene i grønne og røde facader, er Alsaces næststørste by et af de mest fotograferede steder i hele Frankrig. Og alligevel føles det ikke som et museum – Colmar er en levende by med 67.000 indbyggere, et rigt gastronomisk liv og en vinkultur, der trækker besøgende fra hele verden.
Colmar er første gang nævnt i skriftlige kilder fra Karl den Stores tid, og kejser Frederik II tildelte den status som fristad i 1226. Siden skiftede Colmar herredømme adskillige gange: den blev endda erobret af Sverige under Trediveårskrigen, indlemmet i Frankrig under Ludvig XIV i 1673, afstået til det tyske kejserrige efter den fransk-tyske krig i 1871 og genforenet med Frankrig efter Første Verdenskrig i 1919. Under Anden Verdenskrig besatte Nazityskland byen og den blev først befriet i januar 1945 efter hårde kampe. Alle trængsler til trods, klarede bymidten sig stort set uskadt gennem det hele og Colmar har sin helt særlige karakter: en samlet og velbevaret bymidte, der strækker sig over mere end 700 år.
Kvarteret Petite Venise – Lille Venedig – er byens absolutte midtpunkt for besøgende. Her snor kanalerne sig gennem et tæt gadenet af bindingsværkshuse i gult, rødt og blåt, og bådene glider stille forbi blomsterprydede havemure og middelalderlige portbuer. Kanalerne er resterne af den Lauch-flod, der engang forsynede bybønderne med vand og afledte spildevand. Fra foråret til efteråret kan man leje en robåd og se kvarteret fra vandets overflade.
Hjørnestenen i Colmars kulturliv er Unterlinden-museet, indrettet i et gammelt dominikanerkloster fra 1200-tallet. Museets største skat er Isenheim-altertavlen, et sent middelalderligt mesterværk malet af Matthias Grünewald mellem 1512 og 1516. Altertavlen var oprindeligt bestilt til et klosterhospital, hvor den med sine voldsomme fremstillinger af Kristi lidelse og opstandelse skulle trøste de syge. Kunsthistorikere betragter den som et af de mest psykologisk intense malerier fra hele den tyske renæssance, og den tiltrækker hvert år over 200.000 besøgende fra hele verden.
Colmar er også fødeby for billedhuggeren Frédéric Auguste Bartholdi, der er bedst kendt som skaberen af Frihedsgudinden i New York. Hans barndomshjem rummer i dag et museum med modeller og skitser fra hans liv og virke – herunder tidlige udkast til Frihedsgudinden selv. En formindsket kopi af skulpturen er opstillet i en af byens parker.
Vin er Colmars andet store vartegn. Byen kalder sig selv Alsace-vinenes hovedstad og ligger på den berømte Alsace-vinrute, der slynger sig gennem de vinmarksdækkede bakker i Vogesernes læside. Det tørre og solrige klima – Colmar er en af Frankrigs tørreste byer med blot 595 millimeter nedbør om året – giver ideelle betingelser for de store Alsace-druer som riesling og gewürztraminer. Hvert år i august samles op til 300.000 mennesker til byens store vinfestival, der har løbet af stablen i over seks årtier.
Praktisk info: Colmar egner sig bedst til fods – bymidten er bilfri, og afstandene er korte. Fra Strasbourg kører der direkte tog til Colmar på ca. 35 minutter. Julen er en særlig tid i Colmar, hvor seks forskellige julemarkeder fordelt over bymidten gør byen til et af de mest besøgte julemarkedssteder i hele Frankrig.
Skriv et svar