Troyes: Champagne-regionens oversete middelalderby
Set fra luften ligner bymidten i Troyes en champagneprop. Det er ikke tilfældet – formen stammer fra middelalderens befæstningsanlæg og kanalforløb – men de lokale har taget sammenligningen til sig og bruger den stolt som byens uofficielle vartegn. Troyes er hovedstaden i departementet Aube i regionen Grand Est, halvanden times togtid fra Paris, og den gemmer på en af Nordfrankrigs mest velbevarede middelalderlige bykerner.
Byens storhedstid ligger i det 12. og 13. århundrede. Som hovedstad i det mægtige grevskab Champagne var Troyes hjemsted for de berømte Champagne-markeder – store internationale handelsmesser, der hvert år trak købmænd fra Italien, Flandern, England og hele den kendte verden til byens pladser og gader. Her handlede man med silke, krydderier, uld og ædelmetaller, og indflydelsen var så stor, at den vægtenhed, der i dag bruges til at veje guld og sølv i den engelsksprogede verden – troy-unsen – har navn efter netop Troyes.
En stor brand i 1524 lagde store dele af bymidten i aske, og genopbygningen skabte det gadebillede, der stadig præger Troyes i dag: tæt pakkede bindingsværkshuse i to og tre etager, hvor de øverste plan rager ud over de smalle brostensbelagte gader og næsten møder hinanden over gadernes midte. I 1900-tallet restaurerede myndighederne husene og fjernede de lag af puds, der i årtier havde skjult de gamle træfacader. Resultatet er et af Frankrigs tættest samlede og bedst bevarede renæssancekkvarterer.
Byens litterære arv er mindst lige så imponerende som arkitekturen. Digteren Chrétien de Troyes, der levede her i 1100-tallet og tjente ved grevinde Marie de Champagnes hof, var den første til at nedskrive Artus-legenderne og fortællingerne om ridderne af det runde bord og den hellige gral. Uden Chrétien de Troyes ville en af Europas mest indflydelsesrige fortælletraditioner have set væsentligt anderledes ud. Troyes er desuden fødeby for Rashi – Rabbi Shlomo Yitzchaki, der levede fra 1040 til 1105, og som regnes for middelalderens vigtigste fortolker af Talmud og Bibelen.
Katedralen Saint-Pierre-et-Saint-Paul er byens største kirke og et af de fineste eksempler på gotisk arkitektur i hele Champagne-regionen. Kirken er bemærkelsesværdig ved sin skæve facade – kun det ene tårn blev nogensinde bygget færdigt – og ved sine glasmosaikker, der dækker et areal på over 1.800 kvadratmeter og strækker sig fra 1200-tallet til 1900-tallet. I klart dagslys farves kirkegulvet i de samme dybe blå og røde toner, som kendes fra domkirkerne i Chartres og Reims.
Troyes er desuden fødeby for to af Frankrigs mest kendte tøjmærker. René Lacoste grundlagde sin virksomhed her i 1933. Pierre Valton åbnede sin tekstilfabrik i Troyes i 1893, og sønnen Étienne patenterede mærkenavnet Petit Bateau i 1920 – opkaldt efter den franske børnesang Maman les p’tits bateaux. Byens tøjindustri levede videre i det 20. århundrede, og i dag er de tidligere fabriksbygninger ved jernbanestationen omdannet til et stort fabriksudsalgskvarter med over 100 butikker, der tiltrækker shoppingturister fra hele regionen.
Langs Seine-flodens bredder nord for bymidten finder man rolige promenader og parker, der giver et afbræk fra gadernes tætte bindingsværksbebyggelse.
Praktisk info: Fra Paris Gare de l’Est kører der direkte tog til Troyes på halvanden time. Bymidten er let at udforske til fods – de vigtigste seværdigheder ligger inden for en halv times gang fra hinanden. Reims med sin verdensberømte domkirke og de store champagnehuse ligger knap halvanden time væk og kombineres naturligt med et besøg i Troyes.
Skriv et svar