Log ind

Biarritz, “Perlen på Den Baskiske Kyst”, tidligere elitens snobbede badeby. I dag Europas surf-hovedstad på grund af de rå Atlanterhavsbølger og brede strande. Her er stadig palæhoteller og et levende kultur- og gourmetmiljø ved siden af våddragternes afslappethed. Stemningen i Biarritz er en sjælden og fascinerende blanding af sofistikeret charmebølgende surferkultur og baskisk livsglæde – alt sammen pakket ind i dramatiske kystlandskaber og historiske palæer. Sæt dig ned, måske med et glas hvidvin, kig ud på havets skumtoppe og mærk, hvordan du både kan føle dig hjemme. Og ved verdens ende.

Afslappet luksus ved havet

Selvom Biarritz historisk var en eksklusiv badeby for Europas adel og elite, er byen i dag langt mere tilgængelig og afslappet. Men byen har aldrig mistet sin stil.
“Biarritz har ro og rytme – som om byen trækker vejret med havet. Her er man både ved verdens ende og midt i livets puls.” – lokal vinhandler i Les Halles

Biarritz anses som en af Europas surfhovedstæder, og det mærkes i hele atmosfæren: Der er en ung, dynamisk energi omkring Côte des Basques, hvor surfskoler og caféer skaber en afslappet, næsten Californisk vibe. Det er enormt. Og langt fra Cold Hawaii – vi er tæt på den spanske grænse og alt er ægte sydeuropæisk, og vejret varmt. Kysten har spots, der egner sig til forskellige niveauer. Det gør byen populær blandt både begyndere og erfarne surfere. La Côte des Basques‘ konstante, bløde bølger gør den ideel til at lære at surfe. Grande Plage er populær blandt surfere på alle niveauer og tilbyder mere varierede forhold. Biarritz har også andre surfspots som Le MiramarMarbella og Milady, hver med deres egne unikke forhold afhængigt af tidevand og bølgeforhold. Der er surfmuligheder året rundt i Biarritz, men efterårsmånederne (september til november) betragtes som ideelle, da bølgerne er mest stabile og vinden ofte er fralandsvind. Inde i byen hænger duften af saltvand og solcreme i luften, og overalt blander lyden af bølger sig med franske og baskiske stemmer fra caféerne. Vi er tæt på Spanien, men befolkningen bor i Baskerlandet, som strækker sig ind i Frankrig. Om aftenen samles mennesker med vinflasker på klipperne for at se solnedgangen over Biscayen – en lokal tradition.

Baskisk hjerte og sydvestfransk livsnyderi

Biarriz er et godt sted at begynde, når Baskerlandet skal udforskes.
Biarritz er også en del af Pays Basque, og det præger byens stemning. Man hører ofte baskisk musik og sprog i baggrunden – især i kvarteret rundt om Les Halles. Restauranter serverer specialiteter som axoa de veau (kalveragout), piment d’Espelette-krydret retter og friskfanget fisk – altid med vin fra Irouléguy. Stemningen på caféerne er varm og imødekommende, uden at det bliver for turistet – især hvis du bevæger dig væk fra de mest kendte strøg. Byen har stadig en elegant, lidt gammeldags ånd over sig – men den er moderne i sin selvbevidsthed. Ældre damer med perler går side om side med kunstnere og yogainstruktører, og det føles som om tidens lag eksisterer samtidig. Som om du lever i flere tidslinjer samtidigt. Byens lys – især i skumringen – giver gyldne toner til murene og havets skum, og det hele får en næsten filmisk karakter.

Oplevelser & seværdigheder

Grande Plage & Côte des Basques: To af byens seks strande, hvor du kan nyde solen, bade og opleve verdensklasse-surf. Côte des Basques er også et oplagt picnic-sted med udsigt over solnedgangen. Rocher de la Vierge: Denne stensøjle med bronzestatue af Jomfru Maria rager ud i havet, forbundet med en gangbro. Udsigten over Biarritz-bugten er formidabel. Cité de l’Océan & Musée de la Mer: Interaktive udstillinger om havets økologi og store akvarier med sæler og hajer. Sjovt både for voksne og børn. Phare de Biarritz (fyrtårnet): Klatr 248 trin op for en panoramaudsigt over Atlanterhavets uendelighed og det baskiske landskab. Les Halles Market: Dagligt marked (mandagslukket), hvor lokale producenter sælger friske fiske-, oste-, kød- og grøntspecialiteter Vandre- og cykelruter: Kyststien fra Biarritz til Anglet/Bayonne (ca. 10 km) byder på spektakulære klippeudsigter og små bugter. Festivaler & events: Biarritz Latin America Film Festival (efterår), surfevents om sommeren og livemusik i parkerne.

Fra hvalfangst til kurby

Kejser Napoleon III. Foto: Wellcome Library, London.
Tidligere forbandt man Biarritz med lidt opblæst snobberi, nok fordi kejser Napoleon III byggede sommerresidens her. De kaldte stedet Villa Eugénie og her blev holdt hof. Sværmen af mennesker omkring kejseren forvandlede Biarritz fra fiskerleje til fashionabel kystby, som dengang overstrålede den nuværende Riviera. Under Belle Époque i slutningen af 1800-tallet åbnede casinoer og luksushoteller ligesom flotte villakvarterer voksede frem . Dronning Victoria, Edward VII og andre aristokrater søgte hertil for sol, bad og socialt liv med ligesindede. Førhen levede Biarritz af fiskeri og hvalfangst. Oprindelsen ses stadig i byens våbenskjold med en hval og jagtscene. Selvom byen har udviklet sig til at være for alle, er den stadig præget af pragt. Og maden er de fleste steder også pragtfuld. Kig fx forbi hos: Les Rosiers (1 Michelin-stjerne) – Chef Andrée Rosier, Meilleur Ouvrier de France, serverer moderne baskisk-fransk køkken med årstidens råvarer. Adresse: 5 Rue des Rosiers, 64200 Biarritz La Table d’Aurélien Largeau – Topbedømt på Tripadvisor for sin kreative, lette retter og venlige service. Adresse: 29 Boulevard Charles Seignouret, 64200 Biarritz Chez Scott – Klassisk surf-bistro ved oceanet, kendt for frisk fisk og skaldyr. Adresse: 6 Rue de la Bergerie, 64200 Biarritz Le Café de Paris – Historisk brasserie med elegant Art Déco-interiør og solidt fransk-baskisk køkken. Adresse: 2 Place Georges Clemenceau, 64200 Biarritz Maison Adam – Berømte baskiske macarons og kager, perfekt som souvenir eller til eftermiddagskaffen. Adresse: 1 Rue Port-Vieux, 64200 Biarritz

Bonus-tips

Miremont Tearoom (35 Avenue de la Marne): Klassiske kager og chokolade, åben siden 1872. Maison Arostéguy (46 Rue du Port-Vieux): Lokale krydderier, teer og basquevine. Le Saleya (1 Rue Dalbarède): Lille restaurant med friske skaldyr og lokale vine (har opnået Michelin Bib Gourmand).  

Se på kort

Tilføj anmeldelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Service
Vær venlig at bedømme Service
Værdi for pengene
Vær venlig at bedømme Værdi for pengene
Se på kort
Vær venlig at bedømme Se på kort
Renhed
Vær venlig at bedømme Renhed

Gør krav på opslaget

Tag kontrol over dit opslag!

Tilpas dine opslagsdetaljer, svar på anmeldelser, upload fotos og mere for at vise kunderne, hvad der gør din virksomhed speciel.
Din konto vil blive oprettet automatisk baseret på de data, du angiver nedenfor. Hvis du allerede har en konto, skal du venligst log ind.

Vælg plan

Udfyld formularen

Adgangskoden skal være mindst 8 tegn og inkludere:
Et stort bogstav, et nummer, og et specialtegn

Venligst for at se kontaktoplysninger.