Vandet er byen Evian-les-Bains’ skæbne. Først som fiskerlandsby, så som byen med det helbredende kildevand, som har lagt navn til et af verdens største vandmærker.
Byen ligger på bredden af Genevesøen i det franske område Haute-Savoie. Stedet virker fornemt med flotte hoteller og dyre butikker. Her er dagen hyldet i et smukt lys som stammer fra både søen og bjergene, der rejser sig stejlt bag husene.
Udviklingen i byen blev forandret for altid i 1789, hvor den franske adelsmand Marquis de Lessert opholdt sig i området og drak af vandet fra en kilde i haven hos borgeren Gabriel Cachat. Adelsmanden led af nyresten, men efter at have drukket vandet i en periode mærkede han en markant forbedring af helbredet.
Det var før den videnskabelige metode slog igennem og rygtet om vandets helbredende virkning spredte sig hurtigt i Frankrig. Lægerne begyndte at sende patienter til området for at drikke vandet, hvilket lagde kimen til det berømte kurbadsted. Turistbureauet i Evian oplyser, at stedet før tiden primært var en lille fiskerby. De mange nye og rige besøgende krævede nye faciliteter – og hoteller.
Vandet i flaskerne er i dag en af de mest kendte eksportvarer fra Frankrig. Selskabet bag, Danone, forklarer, at vandet har en helt særlig rejse gennem naturen. Regnen og sneen falder på Gavot-plateauet, som ligger i bjergene bag Evian. Herfra siver væsken ned gennem tykke lag af sand og grus, som blev efterladt af gletsjerne under den sidste istid. Geologerne fortæller, at det tager cirka femten år for vandet at nå frem til kilden, og undervejs bliver vandet renset og optager mineraler fra jorden.
Beskyttelsen af naturen på plateauet er derfor afgørende for kvaliteten, og organisationen APIEME arbejder for at sikre, at landbruget og byggeriet i området ikke skader grundvandet. Cachat-kilden i byens centrum er stadig det sted, hvor man kan hente vandet gratis, og udsmykningen af kilden med fliser og bronze viser her betyder vandet noget.
Livet ved søbredden præger atmosfæren i byen hver dag. Selskabet CGN, som driver skibsfarten på søen, oplyser, at de historiske dampskibe sejler i pendulfart mellem den franske kyst og Schweiz. Turen til Lausanne på den anden side af vandet tager kun en halv time, og mange bruger bådene til at komme på arbejde eller til at opleve landskabet fra vandsiden. Lausanne er som en anden verden – endnu mere upscale, dyr og meget mere storby bl.a. med egen metro fra søen op i byen.
Havneområdet i Evian er fyldt med lystbåde, og sejlerne nyder det stabile vejr, som søen ofte skaber i ly af bjergene. Promenaden langs søen er flere kilometer lang, og gartnerne i kommunen sørger for, at blomsterbedene og parkerne altid fremstår velholdte.
Bymidten fortæller historien om den rige periode i begyndelsen af 1900-tallet. Palais Lumière, som oprindeligt blev opført som et luksuriøst kurbad, er i dag omdannet til et kulturhus med store udstillinger. Lige ved siden af ligger kasinoet, som med den store kuppel på bygningen og placeringen ved vandet er et af de mest genkendelige punkter i horisonten.
Kasinoet var i sin ungdom samlingspunktet for det europæiske aristokrati, der kom for at blive set og for at bruge penge efter dagens kurbehandlinger. Hotellerne i byen, som for eksempel Hotel Royal, er bygget højt oppe i terrænet for at give udsigt over søen og bjergene.
For at forbinde havnen med de store hoteller og kilder blev jernbanen Le Funiculaire d’Evian bygget i 1907. Banen kører på stejle skinner og bruger elektricitet til at trække vognene op ad bjergsiden. Operatørerne af banen oplyser, at jernbanen er en af de få af arten i verden, der stadig er bevaret i den oprindelige form. Toget stopper ved flere stationer undervejs, så beboere og turister let kan bevæge sig mellem de forskellige niveauer i byen uden at skulle gå på de stejle stier. Banen er i dag fredet som et historisk monument og er en af de mest populære oplevelser for børnefamilier og historieinteresserede.
Naturen bag byen byder på gode udfordringer for dem, der kan lide at se verden fra toppen. Bjergkæden Chablais-massivet strækker sig mod syd, og bjerget Dent d’Oche er områdets mest kendte mål for bjergbestigerne.
Det franske geografiske institut IGN skriver, at bjerget er over 2.200 meter højt og kræver godt udstyr at bestige. Fra toppen kan man se til Mont Blanc på klare dage, og udsigten over Genevesøen er unik. I de lavere dele af bjergene findes store skove og enge, hvor bønderne producerer mælk til bl.a. ost. Landbrugsorganisationerne i regionen fortæller, at osten Beaufort og osten Reblochon bliver fremstillet efter gamle opskrifter og er en vigtig del af økonomien i området.
Handelslivet i de smalle gader i bymidten er præget af specialbutikker og små markeder. De handlende i forretningerne sælger alt fra teknisk udstyr til bjergvandring til fin mode og smykker. På markedsdagene fyldes pladserne med boder, hvor bønderne fra oplandet sælger grøntsager, honning og kød. De handlende fortæller, at kontakten mellem land og by stadig er stærk, og restauranterne i byen bruger de lokale råvarer i køkkenet. Her findes alt fra små bistroer til fine restauranter, der serverer fisk fanget direkte i søen.
Skriv et svar