En kort køretur fra de berømte kilder i Évian-les-Bains, findes et af de mest dramatiske geologiske fænomener i de franske Alper. Gorges du Pont du Diable udgør et imponerende vidnesbyrd om vandets enorme kraft gennem årtusinder. Stedet ligger i Chablais-regionen og fungerer som en central del af Chablais UNESCO Global Geopark. Her har floden Dranse de Morzine boret sig gennem et kæmpe bjerg og skabt en kløft, hvor væggene visse steder rejser sig halvtreds meter direkte fra det hvidskummende vand.
Vandets arkitektur og de mægtige jættegryder
Geologien i området omkring kløften er præget af en særlig form for kalksten, som under de voldsomme bevægelser i jordskorpen ved Alpernes dannelse er blevet presset og omdannet. Resultatet er en klippetype, der minder om marmor i hårdhed og farvevariation. Vandmasserne i Dranse-floden bærer store mængder af sedimenter og sten med sig, især under forårets snesmeltning. Materialet fungerer som et slibemiddel, der langsomt men sikkert har udhulet bjerget.
For at se det, skal man ud på en lang gåtur nedad. Både af natursti og trapper. Oplevelsen er anstrengelserne værd.
Her møder man de karakteristiske jættegryder, som geologerne kalder marmites de géants. Fænomenet opstår, når hvirvelstrømme fanger sten i små fordybninger i klippebunden. Stenene roterer med høj fart og borer dybe, perfekt cirkulære huller i den hårde kalksten. Processen har stået på siden slutningen af den sidste istid, og resultatet ses nu som bløde, kurvede former på de ellers barske klippevægge.
Lyset, der trænger ned fra toppen af kløften, skaber et farvespil på de våde stenflader, hvor grå, hvide og okkerfarvede nuancer skifter karakter efter solens position.
Historien om opdagelsen
Selvom kløften har eksisteret i årtusinder, opstod muligheden for at udforske bjergets indre først i slutningen af det nittende århundrede. Pioneren Jean-François Genand så potentialet i at fremvise det skjulte landskab for de kurgæsterne, der dengang opholdt sig ved Genevesøen. I 1893 åbnede de første gangbroer for offentligheden. Arbejdet krævede sit, da håndværkerne måtte montere metalbeslag og træplanker på de lodrette klippesider, mens floden rasede nedenunder.
Ingeniørerne har siden løbende moderniseret og sikret gangsystemet, så man nu bevæger sig på stabile metalriste og trapper. Stien følger de naturlige afsatser i bjerget og fører dybt ned i selve hjertet af kløften. Her ser man, hvordan floden forsvinder i mørket under de overhængende klipper for derefter at bryde frem igen i kaskader af hvidt skum. Lyden i bunden af bjerget er overvældende, da klippevæggene fungerer som en akustisk forstærker for det brølende vand.
Djævlebroen og sagnet om bjergets vogter
Navnet på kløften stammer fra en naturlig formation, som man ser højt oppe mellem klippevæggene. En gigantisk klippeblok er for tusinder af år siden styrtet ned og har kilet sig fast, så den danner en naturlig bro over afgrunden. Sagnet fortæller, at djævlen byggede broen for at hjælpe lokale hyrder, mod at han fik sjælen fra den første, der krydsede den. Hyrderne narrede dog djævlen ved at sende en ged over broen først. Og gederne, de er endnu i området.
Selvom “broen” i dag mest betragtes som en geologisk kuriositet, bidrager navnet til den mystiske stemning, der præger turen gennem bjerget.
Klippeblokken hviler stadig på de yderste spidser af kløftens vægge og minder om landskabets foranderlighed. Området er præget af tæt løvskov, som danner en kontrast til det kolde og rå miljø nede i kløften. Her finder man en rig flora af mosser og bregner, som trives i den høje luftfugtighed, der konstant stiger op fra floden. Skyggen fra de store træer sikrer, at temperaturen i bjerget forbliver lav, hvilket gør besøget til en sval oplevelse, selv når sommersolen varmer dalen udenfor.
Praktiske oplysninger og forberedelse til turen
Turen gennem Les Gorges du Pont du Diable kræver godt fodtøj, da trapperne og metalgangene ofte er fugtige af vandsprøjt fra floden. På grund af den konstante fordampning og de manglende solstråler i bunden af kløften ligger temperaturen væsentligt under niveauet i de omkringliggende byer. En let jakke eller trøje anbefales derfor, uanset vejret ved ankomsten. Hele runden tager cirka femogfyrre minutter til en time, afhængigt af tempoet.
Parkering findes ved indgangen til skovstien, som leder frem til selve kløften. Her er også en hyggelig café. Området byder udover kløften på adskillige vandreruter, der fører op til udsigtspunkter over Chablais-bjergene og Genevesøen. Besøget i bjerget udgør således en ideel kombination af fysisk aktivitet og geologisk indsigt i en af de mest dramatiske naturscenerier i Alperne.
Venligst log ind for at se kontaktoplysninger.
Skriv et svar