Castelnaud-la-Chapelles 450 indbyggere er placeret direkte over for Beynac på den sydlige bred af Dordogne-floden. Landsbyen er karakteriseret ved ekstrem stejlhed og husene, der ofte er bygget med bagvæggen ind i kalkstensklippen, hvilket giver en naturlig termisk isolering.
Husene fremstår i dag i deres oprindelige skønhed med facader af lyse sten og tage dækket af de traditionelle lauzes-stenfliser. Vedligeholdelsen af disse tage er i dag en bekostelig affære, da det kræver specialiserede håndværkere, som mestrer den gamle teknik med at stable stenene uden bindemiddel.
Gennem det 17. århundrede var Château de Castelnaud ejet af den magtfulde Caumont-familie. Da familien var protestanter, fungerede borgen som en strategisk bastion under de franske religionskrige, der hærgede området. I slutningen af 1600-tallet valgte familien at flytte deres primære residens til det mere moderne og luksuriøse Château des Milandes i nærheden, som var lettere at opvarme og mere komfortabelt.
Castelnaud-borgen blev efterladt til forfald i flere århundreder, men blev i det 20. århundrede købt og restaureret af private ejere. I dag huser borgen et af Europas vigtigste museer for middelalderlig krigsførelse, hvor rekonstruktioner af trébuchets (blider) og andre belejringsmaskiner i fuld størrelse præger det arkitektoniske udtryk og tiltrækker hundredtusindvis af besøgende årligt.
Castelnaud er en dynamisk og velholdt landsby, der har formået at bevare sin defensive karakter. De små vinduesåbninger i de tykke mure, som i det 17. århundrede var en sikkerhedsmæssig nødvendighed, bidrager i dag til at holde husene naturligt kølige i de varme sommermåneder. Landsbyen er i dag hjemsted for adskillige kunsthåndværkere, herunder smede og træskærere, der viderefører de håndværksmæssige traditioner, som tidligere var nødvendige for borgens vedligeholdelse. Den demografiske udvikling i landsbyen viser en tendens til, at unge familier vender tilbage til området, tiltrukket af den høje livskvalitet og det unikke kulturlandskab. Fra landsbyens øverste promenader har man i dag et frit kig til naboborgen Beynac, hvilket stadig minder om den historiske rivalisering mellem de to magtcentre på hver sin side af floden. Byens infrastruktur er i dag optimeret til besøgende med diskrete parkeringsarealer og velplejede stisystemer, der forbinder floddalen med det bjergrige bagland.
Skriv et svar