De allertidligste mennesker var franske. De slog sig ned i en frodig, mild dal i Dordogne og efterlod talrige spor af deres liv, kunst og død. Et af de mest betydningsfulde steder viser, at “hulemennesket” levede udenfor, under klippeudhæng som gav dem ly mod vejret og mulighed for at tænde op.
Ved bredden af Vézère-floden findes et af de mest betydningsfulde vinduer til fortiden. Laugerie-Basse var i årtusinder hjemsted for jægere og samlere, der fandt ly under de mægtige klipper. Gennem fantastiske kunstfund og velbevarede.
Laugerie-Basse ligger i Vézère-dalen i departementet Dordogne og udgør et af de vigtigste arkæologiske fundsteder i verden. Stedet består af klippeudhæng, som gennem titusinder af år har givet ly til forhistoriske mennesker. Området er en del af UNESCO-verdensarven og giver et sjældent indblik i de forhold, som befolkningen levede under i istiden.
Klippeudhæng som boligform
Laugerie-Basse adskiller sig fra de dybe huler ved at bestå af åbne klipper. Klipperne skabte naturlige terrasser langs floden, hvor mennesket søgte ly for vejr og vind uden at bevæge sig ind i mørket. Arkæologiske fund viser, at mennesket boede her uafbrudt gennem tusinder af år, især i den magdaleniske periode for cirka 15.000 år siden.
Beboerne udnyttede de naturlige overhæng til at bygge lette skærme af dyrehuder og træstammer. Fund af huller i klipperne tyder på, at man fastgjorde stolper for at støtte tagene. Livet foregik primært i dagslyset på terrassen, hvor man tilberedte mad over åbne ildsteder. Varmen fra bålene blev kastet tilbage af klippevæggen, og det skabte et tåleligt klima, selv når temperaturen i dalen faldt til frysepunktet.
Livsvilkårene og ressourcerne i dalen
Mennesket i Laugerie-Basse levede i tæt pagt med naturen. Klimaet var præget af den sidste istid, og landskabet lignede den nuværende arktiske tundra. Kosten bestod i høj grad af rensdyrkød, da rensdyrene vandrede gennem dalen i store flokke. Fund af titusinder af knoglerester viser, at beboerne var dygtige jægere, som udnyttede alle dele af dyret: kødet til mad, huderne til tøj og knoglerne til redskaber.
Floden Vézère fungerede som en vigtig livsnerve. Udover vand til tørst og madlavning gav floden adgang til fisk som laks og ørred. Fund af harpuner lavet af rensdyrtak i de arkæologiske lag vidner om avancerede metoder til fangst. Beboerne indsamlede også nødder, bær og rødder i de perioder af året, hvor planterne var tilgængelige.
Kunst og åndsliv under klipperne
Laugerie-Basse er verdensberømt for de mange kunstgenstande, arkæologer har fundet i jorden. Stedet har leveret nogle af de mest detaljerede eksempler på bærbar kunst fra forhistorien. Beboerne skar figurer i knogler, tak og sten, som forestillede dyr som heste, bisoner og rensdyr.
Et af de mest kendte fund er “Den plettede kvinde” (La Vénus impudique), som er en lille udskåret figur. Kunst af den art tyder på, at mennesket også dengang havde et rigt åndsliv og en forståelse for æstetik, som rækker langt ud over ren overlevelse. Smykker lavet af gennemborede muslingeskaller viser desuden, at beboerne havde kontakt til kysterne gennem handel eller lange vandringer.
Det arkæologiske anlæg i dag
Besøgende i Laugerie-Basse kan i dag se de fritlagte lag i jordbunden, hvor man kan observere skiftet mellem forskellige tidsperioder. De arkæologiske undersøgelser fortsætter med at bidrage med viden om menneskets udvikling. Stedet rummer også ruiner fra senere tider, dengang man i brugte klipperne som fundament for huse i middelalderen.
Venligst log ind for at se kontaktoplysninger.
Skriv et svar