Halvdelen af Korsika er en kæmpe naturpark, der rummer et af Vesteuropas mest varierede og mindst forstyrrede landskaber. Her er urørt højbjergskov, brusende kløfter, gletsjersøer på næsten 2.000 meters højde og et dyreliv, der mange steder er genopbygget fra randen af udryddelse.
Parken blev oprettet i 1972 og dækker 178 kommuner med tilsammen knap 65.000 fastboende. At halvdelen af en beboet ø er udlagt som naturpark siger noget om, hvad der er på spil: Korsika har en natur, man ikke tager for givet.
Hvad parken er — og hvad den ikke er
Korsikas Regionale Naturpark er ikke et afspærret område, der er lukket for menneskelig aktivitet. Landsbyer, landbrugere, hyrder og skovbrugere lever og arbejder inden for parkens grænser. Det er netop pointen: parken beskytter naturen og kulturen på samme tid, og på Korsika er de to uadskillelige.
De halvvilde svin og heste, man møder på bjergvejene, er ikke naturens urørthed — de er en del af en gammel landbrugstradition, der holder bjergengene åbne og levende. Hyrder fører stadig fåre- og gedeflokke op i bjergene om sommeren. Bondegårde producerer det lokale kød, den lokale ost og det kastanjemel, som parken også arbejder for at bevare. Ud over GR20 har parken anlagt 1.500 kilometer afmærkede vandrestier.
Dyrelivet
Muflonen — øens vartegn
Det korsikanske muflon er et vildt bjergfår, der kun lever på Korsika og Sardinien. Bestanden var tæt på at forsvinde i 1950 som følge af årtiers ukontrolleret jagt. Takket være et langvarigt beskyttelsesarbejde er den stadig her — men fortsat truet og fredet ved lov i Frankrig og under international naturbeskyttelse.
Muflonen er sky og kan være svær at se. De bedste steder at søge er Asco-dalen i nord og bjergene omkring Monte Cinto og Bavella. Tidlige morgentimer og ro er forudsætningerne.
Lammegribben — en kæmpe, der kæmper for overlevelse
Lammegribben har et vingefang på op til 2,8 meter og er en af Europas største rovfugle. Det usædvanlige ved den er dens kost: den lever primært af knoglemarv og slipper store knogler ned fra stor højde for at knuse dem og nå indholdet.
Korsikas bestand er en af de to tilbageværende naturligt hjemmehørende ø-bestande i Europa — og den er i alvorlig fare. Siden 2016 har naturparken samarbejdet med Vulture Conservation Foundation om at sætte opdrætsfugle ud for at styrke bestanden. Indtil videre er seks fugle udsat. Det er et møjsommeligt arbejde, der kan tage årtier at se resultater af.
Den korsikanske spætmejse
Den korsikanske spætmejse er 12 cm lang, blågrå med sort isse og en bred hvid øjenstribe. Den lever udelukkende i de gamle laricio-fyrretræer på Korsika og er den eneste fugleart i hele det franske moderland, der ikke findes andre steder i verden.
Den er ikke bare sjælden — den er meget sjælden. Den samlede verdensbestand tæller kun 1.550–2.200 par, fordelt på et relativt lille område af øens centrale bjerge. Næsten hele verdenspopulationen lever inden for naturparkens grænser. Den trues af skovbrande og fældning af de gamle fyrretræer, som den er helt afhængig af.
Vil man se den, skal man op i fyrreskovene i 800 til 1.800 meters højde. Aïtone-skoven nær Evisa og skovene ved Vizzavona er gode steder at begynde. Man hører den ofte, inden man ser den: et klart, gentaget fløjt fra de øverste grene.
Kongeørnen og de store rovfugle
Kongeørnen ses regelmæssigt over de høje bjergkamme. Vandrefalken yngler på lodrette klippeskrænter — der er ca. 40 ynglepar på øen. Fiskeørnen ses langs kyster og flodmundinger. Alle de store rovfugle er fredede og overvåges løbende af naturparken.
Kronhjorten — vendt tilbage
Det korsikanske kronhjort forsvandt fra øen i det 20. århundrede som følge af jagt og tab af levested. Det er siden genindført og kan i dag ses i parkens skove, primært i den sydlige og centrale del. I landsbyen Quenza er der et lille besøgs- og informationssted for kronhjortene — Maison du Cerf — der arbejder for artens fortsatte tilstedeværelse på øen.
Vildsvin, vildkat og flagermus
Vildsvinet er det dyr, man med størst sandsynlighed støder på. Det lever i skovene og makien og ses ofte langs vejkanter og ved landsbyernes udkanter, særligt ved solopgang og solnedgang. Vildkatten — et af Europas mest sky kattedyr — lever i de tætte skove, men ses sjældent. Korsika huser desuden mange arter af flagermus, der er aktive om natten.
Padder og krybdyr
I bjergenes fugtige skovområder lever tre paddearter, der kun findes på Korsika: den korsikanske ildsalamander, den korsikanske malede frø og den korsikanske bjergbæksalamander. Hermanns landskildpadde — en fredet art — lever i de varmere sydlige egne af øen. Naturparken driver et avls- og genudsætningscenter for arten i Moltifao.
Plantelivet
Over 2.000 plantearter er registreret på Korsika, og en betydelig del af dem er sjældne eller kun hjemmehørende her. Det synligste er makien: det tætte, lave buskads af myrte, rosmarin, cistus og timian, der dækker store dele af øen og giver den dens karakteristiske duft. Men parkens mest bemærkelsesværdige plantevækst finder man højere oppe.
Laricio-fyrren er parkens mest karakteristiske træ. Det kan blive 50 meter højt og over 1.000 år gammelt. De ældste eksemplarer i Aïtone-skoven og Valdoniello er netop det: levende monumenter, hvis kroner vokser i trekantede silhuetter mod himlen. Under dem lever den korsikanske spætmejse og en lang række insekter og fugle, der er afhængige af gammelt, uforstyrret skovmiljø.
På de højtliggende bjergsider, hvor fyrreskovene hører op, åbner der sig alpine enge med sjældne blomster. Den korsikanske krokus blomstrer her i maj og juni, umiddelbart efter snesmeltningen. Og ved Nino-søen og andre bjergsøer finder man pozzinerne — lavvandede vandhuller i myrnet, hvor lavtvoksende sumpplanter danner tætte puder rundt om vandfladen. Det er et plantemiljø, der ikke ligner noget andet på øen.
Parkens vigtigste naturområder
Restonica-dalen
Restonica-floden har sit udspring ved Lac de Melo 1.711 meter over havet og løber ca. 15 kilometer ned mod Corte, flankeret af laricio-fyrreskov. Undervejs har det strømmende vand hugget dybe bassiner ud i granit — kølige, klare badesteder, der om sommeren tiltrækker mange besøgende.
Fra parkeringspladsen i dalen tager det ca. en time at gå op til Lac de Melo på 1.711 meter og yderligere 45 minutter til Lac de Capitello på 1.930 meter. Capitello er Korsikas dybeste sø med en dybde på 42 meter og er omgivet af lodrette granitflader. Begge søer er formet af istidens gletsjere og er indfrosset store dele af vinteren.
Et vigtigt praktisk punkt: efter voldsomme oversvømmelser i november 2023 er den øverste del af dalevejen beskadiget. Biler kan nu kun køre 10 km ind fra Corte til Frassetta-parkeringspladsen. Fra maj til september kører der shuttlebusser videre ind i dalen — en løsning, der tilmed aflaster de smalle veje.
Tavignano-dalen
Parallelt med Restonica løber Tavignano-dalen mod nordvest fra Corte. Mens Restonica nås med bil og har mange besøgende, er Tavignano en stidal — rolig, uberørt og langt mindre besøgt. Stien langs floden er bred og godt afmærket og fører til naturlige badebassiner omgivet af høje granitvægge. Det er en af parkens bedst bevarede hemmeligheder.
Nino-søen og Niolo-dalen
Nino-søen på 1.743 meters højde er en af parkens smukkeste. Den ligger på et åbent plateau omgivet af bølgende bjergenge, der om sommeren er beboet af halvvilde heste og køer. De mange lavvandede vandhuller langs søens kanter giver stedet et helt særegent præg. Ruten hertil starter typisk fra bjergpasset Col de Vergio på 1.477 meter og tager ca. to timer hver vej.
Dalen nedenfor — Niolo-dalen — er Korsikas historiske bjerghjerte: et højlandsplateau med det lille samfund Calacuccia ved en opdæmmet sø, omgivet af øens højeste bjerge. I århundreder var det et isoleret samfund med egne skikke og sin egen korsikanske dialekt.
Asco-dalen
Asco-dalen nord for Monte Cinto er en af parkens vildeste. Vejene er smalle, landsbyerne er få og gammeldags, og det er i disse klippemassiver, man har størst chance for at møde mufloner. Øverst i dalen ved Haut-Asco er der et lille skisted — det eneste på Korsika — men om sommeren er området udgangspunkt for bestigning af Monte Cinto på 2.706 meter.
Aïtone-skoven og Spelunca-dalen
Ved den lille by Evisa på vestkysten finder man Aïtone-skoven — en af de bedst bevarede laricio-fyrreskovene på øen, med træer over 500 år gamle. Gennem skoven løber vandrestier til naturlige badesteder i flodlejet. I Evisa ligger parkens naturinformationscenter med udstillinger om øens plante- og dyreliv.
Umiddelbart herunder skærer Spelunca-dalen sig ned mod Porto-bugten. En gammel stenbrolagt sti fra det 15. århundrede forbinder landsbyerne Ota og Evisa gennem dalen — godt afmærket og ikke teknisk krævende. Turen tager ca. to timer og er en af de smukkeste kortere ture i parken.
Corte — indgangen til parkens indre
Ethvert besøg i parken bør begynde i Corte, øens historiske indlandsby. Citadellet, der sidder på en klippeknude over de to floddale, huser det korsikanske nationalmuseum — Museo di a Corsica — med samlinger om øens historie, hyrdekultur, landbrug og den identitet, der stadig præger Korsika. Det er et godt sted at forstå, hvad man bevæger sig ind i, inden man kører videre op i bjergene.
Det skal man være opmærksom på
Skovbrande
Skovbrande er Korsikas alvorligste naturproblem. Den tørre sommer, det tætte buskads og vindene gør øen meget brandfarlig fra juni til september. Bål er forbudt i og nær skovområder i denne periode, og bøderne for overtrædelser starter ved 68 euro og kan nå 1.500 euro. I perioder med særlig høj brandrisiko kan myndighederne lukke adgangen til skovområder og bjergveje helt.
Ryg aldrig i skovbevoksede områder. Smid aldrig cigaretskodder ud af bilvinduet. Hold aldrig bil på tørt græs. Disse ting lyder indlysende, men hvert år starter brande på netop denne måde. Appen Météo-France viser daglige brandrisikokort for hele Korsika — det er en god vane at tjekke dem inden en tur til indlandet.
Vejr og pludselige oversvømmelser
Bjergvejret på Korsika kan skifte hurtigt. En solrig morgen kan blive til tordenvejr om eftermiddagen. Dalene er særligt farlige ved pludselig regn: vandstanden i bjergfloderne kan stige dramatisk på meget kort tid. Befinder man sig i en dal eller et flodleje, mens der falder regn i det øverste opland — selv regn, man ikke selv kan se — er der fare. Forlad lavereliggende områder ved de mindste tegn på regn.
Bjergveje og store køretøjer
Parkens indlandsveje er smalle, snoede og til tider kun bredde til ét køretøj ad gangen, med lodret fald på den ene side. Store autocampere og campingvogne bør holde sig til de primære veje. Mødende biler kræver tålmodighed: den, der har en lidt bredere udvidelse i vejkanten, bakker — uanset hvilken retning man kører.
Respekt for dyrelivet
Mufloner, kronhjort og rovfugle er sky og lader sig nemt skræmme. Hold god afstand. Forlad ikke de afmærkede stier i yngleområder. Det er forbudt at fodre vildtlevende dyr.
At sove ude i naturen
Det er forbudt at slå lejr uden for godkendte campingpladser i Korsika — det gælder strand, skov og bjerge. En enkelt overnatning i telt fra solopgang til solnedgang kan tolereres visse steder i bjergene, men det er en undtagelse snarere end en regel. I parkens beskyttede naturzoner gælder totalt forbud. Er man i tvivl, kan man altid spørge parkens personale.
Praktisk information
Parkens vigtigste naturinformationscentre ligger i Evisa, Vizzavona og Galeria. Herfra kan man få oplysninger om aktuelle forhold, afmærkede ruter og guidede ture. Parkens hjemmeside er pnr.corsica.
Skriv et svar