Julia Childs 8 år i Paris og Marseille påvirkede det meste af verdens forhold til fransk mad
Da Julia Child i efteråret 1948 steg i land i Le Havre sammen med sin mand, Paul Child, anede ingen, at opholdet skulle ændre både hendes eget liv og den amerikanske madkultur for altid.
Julia var 36 år, uddannet historiker og havde mødt sin mand i efterretningstjenesten, hvor de begge arbejdede under krigen. Hun havde ingen køkkenuddannelse og kendte stort set kun til det enkle, amerikanske hverdagskøkken. Alligevel var det i Frankrig, hun fandt sit livs kald.
Paul Child var ansat i det amerikanske udenrigsministerium og blev sendt til Paris som kulturattaché ved den amerikanske ambassade. Parret slog sig først ned i en lejlighed nær Bois de Boulogne, siden i mindre lejligheder rundt omkring i den franske hovedstad, blandt andet i Quartier Latin.
Ifølge Julia Childs egne erindringer i bogen My Life in France var det allerede på deres første middag i Rouen, kort efter ankomsten, at hendes passion blev vakt. Hun beskrev senere måltidet – østers, sole meunière og beurre blanc – som et gastronomisk lyn fra en klar himmel, skrev The New York Times i en nekrolog over hende.
I årene efter kastede Julia sig intenst over det franske køkken. Hun meldte sig i 1951 ind på Cordon Bleu-skolen i Paris, hvor hun kom under undervisning hos blandt andet chefkokken Max Bugnard. Uddannelsen var krævende og hierarkisk, og Julia Child havde svært ved at passe ind i det stramme franske køkkenregime, men hun gennemførte, drevet af sin ukuelige nysgerrighed og sit analytiske blik, fortæller Smithsonian Magazine.
Det var også i Paris, at hun fik sine vigtige venskaber i den kulinariske verden. Gennem Cordon Bleu mødte hun Simone Beck, kaldet Simca, og kort efter opstod venskabet med den franske kogebogsforfatter Louisette Bertholle. De tre delte en fælles ambition om at oversætte det klassiske franske køkken til et sprog og et format, som også amerikanske hjemmekokke kunne forstå og bruge.
Ifølge The Guardian opstod idéen til deres fælles værk Mastering the Art of French Cooking ved et af de mange arbejdsmøder i Becks lejlighed i Paris.
Arbejdet var minutiøst. Julia Child beskrev selv senere, hvordan hver eneste opskrift blev testet igen og igen, både i Becks franske køkken og i Julia og Paul Childs egen lejlighed. Smør, saucer, stegeteknikker og bagværk blev gennemprøvet, justeret og oversat til amerikanske mål og råvarer. Ifølge Smithsonian var det netop systematikken, der adskilte bogen fra andres forsøg på at introducere fransk madlavning i USA.
Child-parret boede i Paris det meste af perioden 1948–1954 og opholdet blev afbrudt af Paul Childs forflyttelser. I 1954 flyttede de til Marseille, hvor Paul fik arbejde ved den amerikanske informationsservice.
Her oplevede Julia det sydfranske køkken med fisk, olivenolie, tomater og det provencalske markeds-liv, som hun senere fremhævede som en afgørende udvidelse af sit kulinariske verdensbillede, fremgår det bl.a. af et BBC-portræt om hendes europæiske år.
Efter Marseille gik turen videre til Bonn i Vesttyskland i 1956. Forflyttelsen markerede afslutningen på det faste ophold i Frankrig, selv om Julia Child fortsatte med at rejse til landet jævnligt i årene efter. Hun færdiggjorde hovedparten af Mastering the Art of French Cooking i disse år, og da bogen – efter mange afslag – blev udgivet i USA i 1961, var det erfaringerne fra hendes franske år, der bar værket.
Forbindelsen til Frankrig blev aldrig brudt. Ifølge The New Yorker vendte hun tilbage gang på gang, både for at forske i nye retter, genbesøge venner og forny forholdet til det køkken, hun betragtede som sit hjem.
Venskaberne spillede en central rolle for Julia Child. Udover Simone Beck og Louisette Bertholle bevægede Julia Child sig i kredse af både franske kokke, amerikanske diplomater og andre udstationerede kunstnere og kulturfolk. Hendes mand Paul, der selv var passioneret fotograf, dokumenterede miljøet, køkkenerne og hverdagslivet.
I de otte år i Frankrig oplevede Julia Child efterkrigstidens Europa. Rationering, knappe ressourcer og en økonomi under genopbygning prægede de første år, og hun lærte at tilpasse det klassiske køkken til en virkelighed, hvor ikke alle råvarer var lette at få fat i. Ifølge hendes egne beskrivelser i My Life in France gjorde netop denne periode hende til en bedre og mere fleksibel kok.
Da amerikansk tv fra 1963 gjorde hende berømt gennem tv-programmet The French Chef, var det erfaringerne fra Frankrig, hun formidlede: teknikkerne, smørret, saucerne, præcisionen. Og ikke mindst glæden. Julias franske skills kombineret med det gennem-amerikanske væsen gjorde hende folkekær.
Når Julia Child selv senere så tilbage på sit liv, pegede hun altid på årene i Frankrig som det afgørende vendepunkt. Som hun formulerede det i et interview: Det var i Frankrig, hun fandt både sin professionelle identitet og sin livsglæde.
Julia var universitetsuddannet i historie fra Smith College i USA i 1934. Under Anden Verdenskrig arbejdede hun for den amerikanske efterretningstjeneste OSS (forløberen for CIA), hvor hun også mødte sin mand Paul Child. Det var altså en akademisk og administrativ baggrund – ikke en kulinarisk.
Først i Paris i 1951, flere år efter hun var flyttet til Frankrig, begyndte hun sin egentlige kokketræning, da hun blev optaget på Le Cordon Bleu. Her fik hun sin første systematiske undervisning i fransk klassisk kogekunst under chefkokken Max Bugnard, hvilket blandt andet beskrives i hendes egen bog My Life in France
