Franskmanden som eksporterede fotografiet til hele verden i 1840’erne
Inden digitalkameraerne og før man optog billeder på film, skød man billeder på store plader indsmurt i en sølvopløsning.
Principperne fra dengang og i dag er de samme: Billedet tages gennem en linse. Afstand, belysning og eksponerings-tid har betydning. Alt det fandt den franske kunstner Louis-Jacques-Mandé Daguerre ud af.
Den 7. januar 1839 blev han opfindelse blev præsenteret for det franske videnskabsakademi. Akademiet blev så begejstrede, at de købte opfindelsen og frigav den til alverden – en tidlig form for open source.
Opfindelsen, som fik navnet daguerreotypien, gjorde det muligt at fange et præcist billede af virkeligheden på en sølvbelagt kobberplade ved hjælp af lysfølsomme kemikalier. Selvom Daguerre i dag står som den vigtigste skikkelse i processen, var opfindelsen dog resultatet af årtiers eksperimenter foretaget af en række forskellige mennsker i både Frankrig og England.
Samarbejdet med Joseph Nicéphore Niépce
Fundamentet for Daguerres succes blev lagt af Joseph Nicéphore Niépce, som i dag anerkendes for at have skabt det første permanente fotografi i historien omkring 1826 eller 1827. Niépce benyttede en metode, han kaldte heliografi, hvor han anvendte en tinplade belagt med en naturligt forekommende asfalt, der hærder ved eksponering for lys. Hans mest berømte værk, Udsigt fra vinduet i Le Gras, krævede en eksponeringstid på mindst otte timer, hvilket betød, at solen nåede at belyse bygninger fra begge sider på det samme billede. Ikke just et snapshot.
Daguerre, der var en succesfuld maler og manden bag det berømte Diorama i Paris, indledte et partnerskab med Niépce i 1829 for at perfektionere processen. Efter Niépces død i 1833 fortsatte Daguerre arbejdet alene og opdagede ved et tilfælde, at kviksølvdampe kunne fremkalde et billede på en plade, der kun var blevet eksponeret i kort tid. Opdagelsen reducerede eksponeringstiden fra timer til minutter og gjorde metoden praktisk anvendelig for portrætter.
Rivaliseringen med William Henry Fox Talbot
Mens Daguerre færdiggjorde sin proces i Paris, arbejdede den britiske videnskabsmand William Henry Fox Talbot på en helt anden metode i England. Da nyheden om Daguerres succes nåede London i januar 1839, fremskyndede Talbot offentliggørelsen af sine egne resultater med det, han kaldte photogenic drawing. I modsætning til Daguerres unikke billeder på metal, udviklede Talbot en proces på papir, der skabte et negativt billede, hvorfra man kunne lave uendelige positive kopier.
Talbots metode, som senere blev døbt kalotypien, dannede grundlaget for det analoge fotografi, som vi kendte det i det tyvende århundrede.
Selvom daguerreotypien i begyndelsen var mere populær på grund af dens ekstreme detaljerigdom og skarphed, vandt Talbots negativ-positiv-system i det lange løb, fordi det muliggjorde masseproduktion af billeder.
Den glemte franskmand og den tekniske udvikling
En tredje aktør i dramaet var Hippolyte Bayard, en fransk embedsmand, der udviklede sin egen metode til direkte positive billeder på papir sideløbende med Daguerre. Bayard følte sig overset af den franske stat, som havde tildelt Daguerre en livslang pension mod at give opfindelsen fri til verden. I protest skabte Bayard et af fotografiets første iscenesatte billeder, Selvportræt som en druknet mand, i 1840, hvor han på bagsiden skrev en sarkastisk tekst om statens manglende anerkendelse.
De kemiske formler bag de tidlige processer var komplekse. Daguerre benyttede joddampe til at gøre sølvoverfladen lysfølsom, hvorefter billedet blev fikseret med en varm saltopløsning, indtil han efter råd fra astronomen John Herschel skiftede til natriumthiosulfat.
Når lyset rammer sølviodiden, reduceres den til metallisk sølv, hvilket skaber det latente billede, som derefter gøres synligt gennem eksponering for opvarmet kviksølv.
Sammenligning af de tidlige fotografiske metoder
| Daguerreotypi | Kalotypi | Heliografi | |
| Primær opfinder | Louis Daguerre | Henry Fox Talbot | Nicéphore Niépce |
| Materiale | Sølvbelagt kobber | Papir | Tin eller glas |
| Billedtype | Unika (Positiv) | Negativ/Positiv | Unika (Positiv) |
| Eksponeringstid | 3-30 minutter | 1-5 minutter | 8 timer til flere dage |
| Skarphed | Ekstremt høj | Blød/Korneth | Lav til medium |
Det franske akademis beslutning om at købe rettighederne til daguerreotypien og gøre den til en gave til menneskeheden betød, at teknikken spredte sig eksplosivt over hele kloden i 1840erne.
Selvom Daguerre løb med den største ære i samtiden, står fotografiets fødsel i dag som et kollektivt gennembrud skabt af en række pionerer, der hver især bidrog med afgørende elementer til kontrollen over lyset og kemien.
