De 10 største oplevelser i Frankrig i 2026 – find dem her
Paris, selvfølgelig. Byen som bliver ved og ved. Men som også er fyldt godt op året rundt, har meget høje hotelpriser og det er dyrt at booke på fx AirBnb. Så derfor får du her 10 mindst lige så skønne steder at rejse til i Frankrig i 2026.
Nice – Côte d’Azur
Derfor: Middelhavets franske hovedstad. Den franske riviera (Côte d’Azur) er et lækkert sted. Nice er blandt meget andet kendt for sin engelske promenade (Promenade des Anglais), det dragende azurblå vand, den 100 procent luksuriøse atmosfære og nærheden til Èze og Monaco.
Lyon og Auvergne-Rhône-Alpes
Derfor: Frankrigs gastronomiske hovedstad og et UNESCO-verdensarvsområde. Berømt for sin cuisine lyonnaise, det historiske Vieux Lyon og Fourvière-basilikaen.
Bordeaux i Nouvelle-Aquitaine
Derfor: Verdens centrum for vin. Byen er kendt for sin elegante neoklassiske arkitektur, den historiske plads Place de la Bourse og Miroir d’Eau (Verdens største reflekterende pool). Tæt på vinmarkerne i Saint-Émilion.
Provence
Derfor: Destinationen dækker byer som Aix-en-Provence (kunst og fontæner) og er kendt for sine lavendelmarker, olivenlunde, romerske ruiner (Arles, Nîmes) og den rustikke charme i Luberon-landsbyerne.
Loire-dalen
Derfor: “Châteaux-landet.” Kendt for sine eventyrlige renæssanceslotte (Chambord, Chenonceau) og vinruter. Perfekt for dem, der elsker historie og arkitektur.
Strasbourg i Alsace
Derfor: Den europæiske hovedstad (med sæde for Europa-Parlamentet) og centrum for den charmerende Alsace-region. Kendt for sin tysk-franske arkitektur, bindingsværkshuse, den imponerende katedral og de smukke julemarkeder. Tæt på den populære landsby Colmar.
Normandiet
Derfor: Det næsten-danske område er kendt for sin dybe historie, især D-dag, strandene og mindesmærkerne fra Anden Verdenskrig. Inkluderer også smukke havnebyer som Honfleur og den historiske by Rouen. Herfra erobrede Vilhelm hele England. Normandiet er grundlagt af danskeren Rollo, som kom fra Faxe.
Mont Saint-Michel
Derfor: Alle visuelle eventyrs stamsted, her går en lige linje fra tidlige Disney-film til StarWars. En UNESCO-verdensarvsø og et kloster, der troner dramatisk på en tidevandsø. Det er en af Frankrigs – og verdens – mest fotograferede og ikoniske seværdigheder.
Marseille
Derfor: Frankrigs næststørste by og ældste by. Kendt for sin pulserende havnefront (Vieux Port), sin multikulturelle atmosfære og som porten til de spektakulære kalkstensklipper (Calanques).
Dordogne
Derfor: Regionen ligger som en slette mellem lave bjerge. Det var her stenaldermennesket, cromagnon, slog sig ned for 30-40.000 år siden. Området er berømt for sine præhistoriske huler, hulemalerier og mange fund, for de mange flotte middelalderlandsbyer og de utallige slotte langs floden. Her er autentisk sydvestfranske charme og gastronomi – og mange taler engelsk og er glade for turisterne.