Turisme og Tour de France: Kom igen næste år uden feltet
Der er få begivenheder, der kan få et helt land til at trække i gult, rulle bannere ud og male cykler på facaderne. Tour de France påvirker hvert år Frankrigs udseede. Små bjergbyer som Bagnères-de-Bigorre og Argelès-Gazost bliver forvandlet til kulisse for verdens største cykelløb.
Bag fanerne og de lukkede veje gemmer sig en langsigtet plan, som turistfolk aldrig glemmer at minde folk om: “Kom igen uden feltet næste gang.”
En, der lever af det, er Claire Dubois, kommunikationschef for Comité Régional du Tourisme d’Occitanie.
“Tour de France er en gave. Vi får helikopterbilleder af landsbyer, hvor mange turister ikke engang aner, de kan bo midt i bjergene eller langs vinmarkerne. Men de virkelige penge ligger i de gæster, der vender tilbage året efter,” siger hun til La Dépêche du Midi.
Og det er ikke en floskel. Ifølge en rapport, som turistkomitéen offentliggjorde i juni, skaber en Tour-etape gennemsnitligt en øjeblikkelig lokal omsætning på 500.000 til 2 millioner euro. Hotelværelser er udsolgt, restauranter arbejder på højtryk, og små købmænd udvider åbningstiderne.
Men den langsigtede effekt er endnu vigtigere: 31 procent af tilskuerne overvejer at booke en ferie i området året efter.
En af dem, der mærker det, er Léa Cazenave, som driver en lille købmandsbutik i Argelès-Gazost. Hendes butik har gule cykler hængende i vinduerne, og hun sælger alt fra picnic-kurve til Tour-de-France-merchandise.
“Folk køber souvenirs, de køber lokale oste, de kommer tilbage næste sommer og vil finde den samme picnicplads, hvor de sad og så rytterne drøne forbi,” siger hun til La Dépêche.
Det er ikke kun de berømte steder som Hautacam eller Tourmalet, der nyder godt af cykelfeberen. Ifølge Le Monde er det netop de små, ukendte landsbyer, der drømmer om at få deres navn sprayet på asfalten.
“Du kan ikke købe bedre reklame,” siger den lokale borgmester i Sainte-Marie-de-Campan, Jean-Louis Claret, til avisen. “Folk ser det på TV, googler det — og pludselig vil de vide, hvad vi har udover en bjergetape. Vi har klostre, termiske bade, små familiehoteller.”
Turistfolkene i Occitanie har de seneste år arbejdet målrettet på at forlænge sæsonen. Ifølge France Info bruges Tour de France til at brande regionens landskaber som et sted for cykelferie, trekking og vinsmagning uden for de hektiske tre uger i juli. Claire Dubois forklarer:
“Vi pakker det hele ind i en fortælling om, at du kan køre den samme rute selv — men i ro og mag. Du kan stoppe, spise frokost på en bjergrestaurant, smage lokal vin, bade i en bjergsø. Det er jo det, mange drømmer om.”
På dage, hvor Tour-karavanen spærrer hovedvejene, er mange pendlere og små erhvervsdrivede frustrerede. Lastbilruter omlægges, og skoler i nærheden af ruten må tilpasse skemaerne. Alligevel siger de fleste, at det er en pris, der betaler sig i længden.
Thierry Gouvenou, sportsdirektør for Tour de France, siger til Le Monde:
“Vi ved godt, vi kan skabe kaos en enkelt dag. Men vi gør det med stolthed, fordi vi bringer billeder af hele Frankrig ud til verden. Og vi gør det, fordi vi ved, hvad det betyder for små kommuner.”
Når kameraerne slukkes, og de sidste tilskuere pakker deres campingstole sammen, er strategien klar: Næste gang skal turisterne komme uden for Touren. Kommunerne udgiver små foldere med ruter, man kan cykle selv, fra hyggelige familievenlige etaper til de frygtede bjergstigninger, som kun de mest hardcore tør tage fat på.
På købmandsbutikken i Argelès hænger allerede et skilt: Revenez sans le peloton – on vous attend! — Kom igen uden feltet.
“Vi maler det måske på vejen til næste år,” griner Léa Cazenave, butikkens ejer.
