Her spotter du hvaler og delfiner langs de franske kyster
Frankrig har masser af kyst og hav, hvor man kan at se de store havpattedyr.
Det varme, dybe Middelhav, hvor finhvaler og kaskelotter trækker efter føde om sommeren, og det barskere Atlanterhav, med delfiner som jager i tidevandsstrømme og marsvin dukker op som korte, mørke buer i skummet, ligesom man med lidt held kan opleve flere hval-arter på gennemtræk.
Fælles for begge kyster er, at du ikke behøver sejle langt for at få chancen for at se de store dyr.
I Middelhavet er Pelagos-reservatet det naturlige udgangspunkt. Det er et beskyttet havområde mellem Frankrig, Italien og Monaco. Det er her, du kan se det hele. Finhvaler, der bryder overfladen. Kaskelotter, der dykker lodret med halefinnen strakt som et segl. Og store flokke af delfiner, der skærer som pile gennem det blå.
Havnene langs Côte d’Azur – Nice, Antibes og Cannes – ligger perfekt i forhold til den åbne del af Liguriske Hav, og på Korsika er ruterne fra Calvi og Ajaccio kendte for at finde havdyrene, når vandet er varmt og føden står højt. Det er ture, hvor man sejler en times tid, inden dyrene ses. Når det sker, er belønningen ofte tæt på båden og helt uden dramatik.
De bedste skippere kører med lav fart, lukker motoren, hvis dyrene selv kommer til, og afbryder observationen, når dyrene skifter adfærd.
På Atlanterhavssiden ligger oplevelserne tættere kysten. Bretagne er fransk hjemmebane for flaskenæse-delfinerne. I Iroise-havet vest for Brest holder en bestand fast til omkring øerne Ouessant og Molène.
Herfra afgår naturture, som i roligt vejr næsten altid finder delfiner. Længere sydpå ved Biscayabugten gør Capbreton-kløften, en dyb undersøisk dal, at man når dybt vand hurtigt. Flere ture sejler fra Bayonne, Biarritz og Capbreton i sæsonen. Her er artslisten mere blandet. Almindelig delfin og marsvin nærmere land, af og til minkehval eller finhval længere ude. På helt stille dage dukker også de store klumpfisk op som sølvskiver i overfladen, og i Bretagne kan du ofte se både delfiner og sæler på samme tur.
Et par overvejelser inden turen gør en stor forskel. Vælg en operatør, der er certificeret til skånsom hvalsafari (i Middelhavet findes “High Quality Whale-Watching®”), og som fortæller klart om reglerne ombord, før I sejler. Afstandskravene er simple: man må ikke presse sig ind på dyrene, og det er dem, der sætter tempoet. Den bedste oplevelse opstår næsten altid, når båden ligger stille, og delfiner eller hvaler selv vælger at komme nærmere. Det varer nogle minutter, og så er det forbi igen. Sådan skal det være. Forvent derfor ikke et cirkus; forvent et kort kig ind i en anden rytme, og glæd dig over de sekunder, hvor alt står stille.
I Middelhavet er formiddage oftest roligst, briserne løfter søen om eftermiddagen. I Biscayabugten kan dønningerne være markante, også i godt vejr. Hvis du har tendens til søsyge, så vælg større både, sæt dig i læ midtskibs, spis let og hav piller eller ingefær klar.
Tag gerne en kikkert med. 8 × forstørrelse gør underværker, når finhvalen blæser i horisonten eller marsvinene bryder vandet kort og lavt. Et kamera med moderat tele giver nære motiver uden at komme tæt på dyrene.
Udbydere og skippere siger nej, når forholdene er dårlige, eller når dyrene er i føde- eller hvileadfærd. Det kan virke ærgerligt, men respekt giver bedre møder på den lange bane. Derfor er det også værd at lytte til guidernes små forklaringer undervejs – om vandtemperatur, krill og småfisk, om strøm og planker, om hvorfor netop dette farvand bærer liv. Det gør turen rigere, også når du “kun” ser en flok delfiner i fem minutter og ingen halefinne fra en kaskelot.
Hvis du vil på egen hånd, kan du nogle steder få glimt fra land. På stille dage er klippekysterne i Bretagne – Crozon-halvøen, Pointe du Raz og udsigtspunkter på Ouessant – gode steder at holde udkig. I Middelhavet kan du være heldig fra de høje punkter på Cap Ferrat eller Cap d’Antibes, men chancen er klart større fra båd. Og netop her gør de små ting en forskel: en skipper, der læser havet; en naturvejleder, der forklarer, hvad I ser; en besætning, der siger “nu stopper vi” og sejler videre. Når det sker, går du som regel i havn med noget, der føles større end et foto.
Til sidst er der det simple spørgsmål om timing. I Pelagos er sommeren bedst, fordi føden står oppe og dyrene følger efter. I Bretagne kan flaskenæser ses året rundt, men forår og sensommer er ofte gavmilde. I Biscayabugten følger dyrene vejret og byttedyrene; sensommer og tidligt efterår giver flest stille dage, hvor du kan nå ud til kanten hurtigt. Og ja, der er intet i vejen for at tage børn med – bare vælg en kortere afgang og en rolig dag, og husk solhat, vand og tålmodighed. Havet bestemmer tempoet, og det er en del af pointen.
Arter, hvor og hvornår
| Arter | Bedste områder | Sæson |
|---|---|---|
| Finhval | Pelagos-reservatet; afgang fra Nice/Antibes/Cannes samt Korsika (Calvi/Ajaccio) | Sen forår – tidlig efterår (top juni–september) |
| Kaskelot | Pelagos over dybe bassiner; Korsika-kanten | Forår–efterår, bedst i stille vejr |
| Grindehval | Pelagos; åbent Ligurisk Hav | Sommer |
| Rissos delfin | Pelagos; omkring dybere kanter | Sommer–efterår |
| Stribedelfin | Pelagos; Côte d’Azur-farvand | Forår–efterår (hyppig) |
| Flaskenæsedelfin | Iroise-havet (Ouessant/Molène); Bretagne generelt | Hele året (bedst forår/sensommer) |
| Almindelig delfin | Biscayabugten; Capbreton/Biarritz | Forår–efterår |
| Marsvin | Bretagne/Manche-kysten | Hele året (stille dage) |
| Minkehval | Offshore Atlanterhavet (Biscaya) | Sommer–efterår |
Tip: Vælg udbydere med certificering for skånsom hvalsafari (fx High Quality Whale-Watching® i Middelhavet), og respekter afstandsreglerne. I franske beskyttede farvande må man ikke opsøge hvaler og delfiner tættere end cirka 100 meter.