De franske pilgrimsruter: 6.500 klassiske vandre-kilometer
Få lande kan som Frankrig fremvise et så tæt vævet net af stier for pilgrimme og andre vandrere. Her er en oversigt over de vigtigste ruter, i alt 6.500 kilometers vandreture.
Fra middelalderen og helt frem til nutiden har landet været den naturlige passage mellem både Nord- og Centraleuropa og Spanien. Derfor blev vejene gennem Frankrig livsnerven i den store strøm af pilgrimme mod bl.a. Rom og apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela.
Uanset om man vil gå som pilgrim, holde vandreferie eller blot ud og gå i naturen, er de gamle pilgrimsruter en oplevelse.
Frankrigs pilgrimsnetværk rummer bl.a. af de meget kendte, fire klassiske veje, der blev beskrevet i 1100-tallets Codex Calixtinus, men der er langt flere ruter. Der er både de fire, gamle hovedlinjer og dertil regionale sideveje, nyere ruter skabt til at forbinde berømte helligsteder, og internationale strækninger – pilgrimmenes hovedveje – som fører gennem Frankrig på vej mod Rom eller Assisi. Uanset rute, smelter vandring, natur og historie sammen.
Den første af de klassiske ruter er Via Turonensis, som kommer ind i Frankrig via Belgien. Turen begynder i Paris ved det høje Saint-Jacques-tårn. Herfra gik de franske og nordeuropæiske pilgrimme sydpå gennem Orléans og Tours, forbi Loireflodens slotte og vinmarker, gennem Poitiers og Bordeaux, inden vejen endte ved foden af Pyrenæerne.
Det var den rute, der tog imod rejsende fra nord og øst, og den gjorde byer som Chartres og Tours til vigtige stationer på vejen mod Spanien. Samtidig giver turen adgang til nogle af Frankrigs største katedraler, hvor pilgrimmene bad og søgte husly. Katedraler, som siden middelalderen har været en stor oplevelse at besøge.
En anden stor rute er Via Lemovicensis, som udgår fra Vézelay i Bourgogne. Fra byens mægtige basilika, viet til Maria Magdalene, går rejsen sydpå gennem Limoges, videre til Périgueux og Moissac, for til sidst at møde de øvrige veje ved Pyrenæernes fod. Ruten er særligt kendt for de romanske kirker og klostre, der ligger som perler på en snor gennem landskaberne. Det er også en rejse gennem kunstens og arkitekturens hellige steder.
Den mest kendte af alle er Via Podiensis, som begynder i Le Puy-en-Velay i Auvergne. Herfra sendes pilgrimme stadig af sted med velsignelse i katedralen, sådan som det er foregået i århundreder.
Ruten krydser det barske Aubrac-plateau, går gennem middelalderbyen Conques, over floden i Cahors og videre til klosteret i Moissac, inden den møder de andre ved Saint-Jean-Pied-de-Port. Omkring 750 kilometer vandring gennem bjerge, dale, små byer og landsbyer gør denne vej til den mest vandrede i Frankrig i dag. Den forener dramatisk natur med en rig arv af religiøse bygninger og historier, som pilgrimme deler med hinanden på de lange strækninger.
Den fjerde store rute er Via Tolosana, der udgår fra Arles i Provence. Ruten var især vigtig for pilgrimme fra Italien, der krydsede Alperne og fortsatte mod vest gennem Provence, Montpellier og Toulouse, inden de nåede Oloron-Sainte-Marie og krydsede Pyrenæerne via Somport-passet.
Den sydlige rute havde sin egen rytme, præget af middelhavsklima, vinmarker og det sydfranske kulturliv, og den førte rejsende gennem byer, hvor romerske ruiner og tidligkristne kirker blandede sig med middelalderens gader.
Ud over de fire hovedlinjer voksede et væld af andre ruter frem.
Klosteret i Cluny i Bourgogne blev et centrum med egne stier mod Vézelay og Le Puy. Fra Mont-Saint-Michel i Normandiet udgår en rute, der forbinder det dramatiske kloster på klippeøen med hovedruten mod Tours og videre sydpå.
I Lot-dalen fandt Rocamadour sin plads som et vigtigt pilgrimssted, og ruten herfra koblede sig til de større veje. Også fra Genève førte stier mod Le Puy, så schweiziske pilgrimme kunne finde vej til Spanien gennem det franske landskab.
Frankrig er dog ikke kun et transitland for santiagopilgrimme.
Via Francigena, som fører fra Canterbury i England til Rom, vandres tværs gennem landet fra nord mod sydøst. Her går man sig fra Calais og Arras gennem Champagne og videre mod Besançon og Alperne. Rute til Rom knytter Frankrig sammen med kristendommens helt store rejsemål.
Senere er skabt nye ruter, som bygger på andre helgeners og åndelige skikkelsers historier. Chemin d’Assise forbinder Vézelay med Assisi og Frans af Assisi’s arv. Chemin de Saint-Gilles fører til det gamle pilgrimssted Saint-Gilles-du-Gard i Provence. Chemin Urbain V er viet til pave Urbain V og forbinder Lozère med Avignon. Samtidig er Chemins de Saint-Martin blevet markeret flere steder i landet, så rejser kan følge sporet af biskoppen fra Tours, der blev en af Frankrigs mest elskede helgener. Disse nyere stier viser, at pilgrimsvandring ikke blot er fortid, men en levende tradition, der kan tolkes og fornyes.
Over hele Frankrig ligger mindesmærkerne endnu. Katedraler, klostre, hospitaler og broer, som blev bygget til de religiøse vandringer. Meget er i dag optaget på UNESCO’s verdensarvsliste under betegnelsen Chemins de Saint-Jacques-de-Compostelle en France. At vandre på en af disse stier er derfor både en rejse i troens og sjælens verden og en rejse gennem Europas kulturhistorie. Hver by, hver flod, hver højderyg bærer spor af de millioner, der gennem århundreder har sat deres fødder her.
De franske pilgrimsveje har eget website: Find sitet her
Når man i dag taler om de franske pilgrimsruter, er det derfor ikke kun de fire store veje, men et helt net af forbundne stier. Fra Mont-Saint-Michel til Pyrenæerne, fra Vézelay til Assisi, fra Canterbury til Rom – alt krydser Frankrigs landskaber. Landet er blevet et geografisk og åndeligt centrum, hvor pilgrimme mødes, spredes og finder vej videre. Vandrer man her, mærker man ikke blot historiens vingesus, men også det nutidige fællesskab, som stadig driver mennesker ud på de lange stier med muslingeskal og vandrestav.
Fakta om pilgrimsruterne i Frankrig
Via Turonensis
- Udgangspunkt: Paris, Saint-Jacques-tårnet
- Rute: Orléans – Tours – Poitiers – Bordeaux – Saint-Jean-Pied-de-Port
- Længde i Frankrig: ca. 870 km
- Kendetegn: Loire-dalens katedraler og slotte, vinland og store middelalderbyer.
Via Lemovicensis
- Udgangspunkt: Vézelay i Bourgogn
- Rute: Nevers – Limoges – Périgueux – Moissac – Ostabat
- Længde i Frankrig: ca. 900 km
- Kendetegn: Romanske klostre, Limousins bakkelandskaber, gamle klosterbyer
Via Podiensis
- Udgangspunkt: Le Puy-en-Velay i Auvergne
- Rute: Aubrac – Conques – Cahors – Moissac – Saint-Jean-Pied-de-Port
- Længde i Frankrig: ca. 750 km
- Kendetegn: Den mest populære og bedst markerede franske rute, varieret natur og stærk middelaldertradition
Via Tolosana
- Udgangspunkt: Arles i Provence
- Rute: Montpellier – Toulouse – Oloron-Sainte-Marie – Somport-passet
- Længde i Frankrig: ca. 1.000 km
- Kendetegn: Sydfransk middelhavsstemning, romerske mindesmærker, ruten for pilgrimme fra Italien
Via Francigena
- Udgangspunkt: Calais (indgang til Frankrig fra England)
- Rute: Arras – Reims – Besançon – Alperne (Modane, Sankt Bernhard)
- Længde i Frankrig: ca. 1.050 km
- Kendetegn: Europæisk hovedvej fra Canterbury til Rom, fører gennem Champagne, Bourgogne og Jura
Chemin du Mont-Saint-Michel
- Udgangspunkt: Mont-Saint-Michel i Normandiet
- Rute: Mod Tours og videre sydpå
- Længde: ca. 400 km
- Kendetegn: Forbinder det berømte kloster på klippeøen med de klassiske Santiago-stier og veje
Chemin de Rocamadour
- Udgangspunkt: Rocamadour i Lot
- Rute: Forbinder til Via Podiensis
- Længde: ca. 180 km
- Kendetegn: Et dramatisk klippehelligsted, kendt for den sorte Madonna
Chemin d’Assise
- Udgangspunkt: Vézelay
- Rute: Mod Assisi i Italien via Schweiz
- Længde: ca. 1.500 km i alt
- Kendetegn: Moderne pilgrimsvej inspireret af Frans af Assisi
Chemins de Saint-Martin
- Udgangspunkt: Tours, hvor helgen Martin var biskop
- Rute: Flere strækninger gennem Frankrig og videre i Europa
- Kendetegn: Netværk af ruter dedikeret til én af Frankrigs mest populære helgener
Chemin Urbain V
- Udgangspunkt: Lozère
- Rute: Mod Avignon
- Længde: ca. 330 km
- Kendetegn: Hyldest til pave Urbain V, landskabeligt varieret og præget af små bjergbyer
