Hemmeligheden på den franske baskerkyst
Langs den franske Atlanterhavskyst, hvor Pyrenæerne rejser sig i horisonten og brændingen konstant slår mod kystens klipper, ligger en by så underspillet og yndefuld, at mange forbipasserende ikke opdager den. Guéthary ligger mellem de langt mere berømte naboer Biarritz og Saint-Jean-de-Luz, er en lille perle med en stilfuldhed og autenticitet, der nægter at lade sig skræmme af nutidens turismestrømme. Her går det langsomt, og det er netop det, der gør stedet uendeligt dragende.
Guéthary har kun godt 1.300 indbyggere, og den bærer sin beskedne størrelse med stolthed. Byen er en tidligere fiskerlandsby, hvor tun- og sardinfiskere i generationer har kastet garn fra stejle klipper og vendt hjem til hvide baskiske huse med grønne skodder og røde tegl. De fleste af disse huse står her stadig og vidner om en tid, hvor Guéthary levede af havet og for havet. I dag er fiskeriet ikke længere byens økonomiske rygrad, men havet er stadig dens sjæl. Hver morgen trækker byens få fiskere deres både op fra den lille havn, som om intet har ændret sig. Og om eftermiddagen sætter lokale sig ved klippekanten med et glas hvidvin og skuer mod horisonten, mens solens gyldne skær breder sig over Biscayen.
“Alt er roligt her – undtagen havet. Når man først begynder at komme her, vender man tilbage hvert år”. Amaia Urruty til the Guardian
Det, der gør Guéthary helt særligt, er den fine balance mellem det lokale og det luksuriøse. På den ene side emmer byen af ægthed og hverdagsliv: børn leger på gaderne, man spiller pelota og i bageriet hilser ekspedienten dig ved navn efter blot et par dage. På den anden side er her et klart præg af diskret elegance. Nogle af Frankrigs mest velhavende familier har sommerhuse her, men de gør ikke væsen af sig. Deres hjem ligner andres – måske lidt mere velholdte, lidt mere smagfuldt restaurerede – men uden pral. Det er netop denne nedtonede eksklusivitet, der har gjort Guéthary til en elsket destination blandt dem, der gerne vil have stil uden støj, raffinement uden overflod.
Byens lille togstation, hvor toget mellem Bayonne og Hendaye stopper, er som en scene fra en roman. Her stiger surfere af med deres boards, kunstnere med deres skitsebøger, og ældre par med weekendtasker i hånden. På få minutter kan man gå fra stationen til centrum af byen, som i virkeligheden er et par hyggelige gader med caféer, et galleri, en boghandel, en håndfuld restauranter og den uundgåelige bager. Guéthary har hverken supermarked, shoppinggade eller natteliv – og netop derfor er den blevet et refugium for de få, der søger fred frem for fest.
Kulturlivet i Guéthary er overraskende levende for en by af denne størrelse. Det lille kunstmuseum, Musée de Guéthary, ligger i en elegant villa og byder på værker af lokal kunstner Georges Clément de Swiecinski samt skiftende udstillinger, ofte med baskiske temaer. Byen har også en rig tradition for håndværk, og flere små værksteder skaber smykker, keramik og tekstilkunst, som kan opleves i de beskedne, men smagfulde gallerier. Mange kunstnere er blevet tiltrukket af det bløde lys, som kysten her er berømt for, og den særlige kombination af bjerg og hav, som konstant ændrer stemning og farve.
Men det er uden tvivl landskabet, der gør Guéthary uforglemmelig. Klippekysten, der skråner dramatisk ned mod Atlanterhavet, er oversået med små stier og udsigtspunkter, hvorfra man kan se surfere kaste sig ud i bølgerne ved spots som Parlementia og Cenitz. Disse surfstrande er kendt for deres kraftfulde dønninger og betagende skønhed, og de tiltrækker både professionelle og passionerede amatører. For den mere jordbundne tilbyder kyststien, Sentier du Littoral, en uforglemmelig vandretur mod nord til Bidart eller syd mod Saint-Jean-de-Luz, hvor man passerer bugter, fyrretræer og blomstrende vilde urter.
Maden i Guéthary er naturligvis dybt præget af både det baskiske og det maritime. Byen har flere fremragende restauranter, hvoraf nogle er kendt langt uden for regionen. Den lille restaurant Le Madrid, med sin terrasse over havet, serverer dagsfriske fisk og lokale vine med en udsigt, der nærmest lammer samtalen. Her spiser man ikke bare – man dvæler, man tænker, man mærker sin tilstedeværelse. En anden perle er Briketenia, beliggende lidt oppe ad bakken, hvor man finder moderne baskisk gastronomi i en Michelin-anerkendt ramme. Selv den lokale bar, Bar Basque, serverer tapas og vin med en charme og en atmosfære, der kan gøre en onsdag til en helligdag.
Guéthary er også et sted for samtale og samvær. Der afholdes små festivaler om sommeren, særligt musikarrangementer og markedslørdage, hvor lokale oste, honning, vin og håndværk fylder torvet med duft og liv. Det hele foregår i et tempo, der er uvant for storbyens gæster, men netop det tempo, mange ender med at længes efter igen og igen. Der er ingen underholdning for underholdningens skyld, intet lys eller larm – kun det, som giver mening og glæde.
At besøge Guéthary er som at træde ind i en film, hvor lydsporet er bølgernes rytme og vinden i pinjetræerne. Det er et sted, hvor man glemmer tiden, og hvor man langsomt lader sig selv genfinde i rytmen af det enkle liv. Man kommer for havet og stilheden, og man bliver for skønheden og samhørigheden. Her finder man det Frankrig, som mange tror, de kun kan drømme om – ægte, elegant og evigt uimodståeligt.