Franskmændene vender hjem: Overnatninger steget 15 procent
Reservationer af overnatninger for maj steg 15 procent siden sidste år. Mens franskmændene i stigende grad vælger deres eget land frem for dyre flybilletter og urolige destinationer, falder antallet af udenlandske turister. Det franske turisterhverv befinder sig i en knibtangsmanøvre, ingen havde ventet.
Det er gråvejr over Atlanterhavet denne majmorgen, men langs den franske vestkyst er der alligevel kø ved udlejningsbureauerne. I Vendée og Charente-Maritime er maj-reservationerne steget med over 20 procent sammenlignet med samme måned i fjor. Længere nordpå, i Normandiet og Bretagne, ligner tallene hinanden. Og i Nice og langs Côte d’Azur – historisk Frankrigs ubestridte turistkonge – er man tilfreds med de knap ni procents vækst, men registrerer med en vis bekymring, at tyngdepunktet er ved at forskyde sig.
Det franske turistmarked gennemgår i foråret 2026 en bemærkelsesværdig transformation, drevet af to kræfter, der tilsyneladende peger i samme retning, men af vidt forskellige grunde: en geopolitisk krise, der gør det dyrere at flyve, og en dybereliggende kulturel bevægelse væk fra masseturismens logik og mod det stille, det nære og det autentiske.
Krigen koster på billetprisen
Siden angrebene på olieinfrastrukturen i Golfen, er prisen på jetbrændstof mere end fordoblet, fra 88 til over 200 dollar pr. tønde. Ifølge luftfartens brancheorganisation IATA har det tvunget flyselskaberne til at hæve billetpriserne med 20 til 40 procent i forhold til samme periode i 2025. En tur mellem Paris og Barcelona, der i april kostede 98 euro, stod blot en uge senere til 126 euro – en stigning på næsten 30 procent.
75 procent af majreservationerne er øremærket kystferier – og her er det ikke Middelhavet, men Atlanterhavskysten, der høster størstedelen af gevinsten.
Bretagne overgår Rivieraen
For første gang i nyere tid er Bretagne rykket op som franskmændenes foretrukne indenlandske feriested.
Skiftet er ikke tilfældigt. Det afspejler noget, turismeforskere og branchen har iagttaget i adskillige år, men som er accelereret markant: den såkaldte “coolcation”-trend, en sammentrækning af det engelske “cool” og “vacation”, hvor rejsende bevidst søger mod køligere klimaer. En sommer i Bretagne med kystluften og byernes grå farver appellerer i stigende grad til franskmænd, der husker de seneste sommres hedebølger langs Middelhavet.
Det langsomme rejse vinder terræn
Parallelt med klima-flugten vinder det, turistbranchen omtaler som slow travel, hastigt frem. I 2019 stod de langsomme rejser – togrejser, cykelture, ophold på gårde og gîtes frem for hurtige flyrejser – for 11 procent af alle overnatninger i Frankrig. I 2025 var andelen vokset til 18 procent, og prognoserne for 2026 peger på ny stigning.
Gîtes de France, den nationale organisation for landlige ferieboliger, melder om 15 procents fremgang i reservationerne sammenlignet med 2025. Afkroge som Lot, Aveyron, Drôme og det normanniske Perche tiltrækker en ny generation af byboere, der søger stilhed, lokal gastronomi og det, turistmagasinerne kalder “ægte Frankrig”. SNCF’s jernbanenetværk promoverer aktivt sine såkaldte “escapades vertes” – grønne togudflugter til landdistrikter, der ellers sjældent figurerer på feriekortet.
Frankrig har siden 2022 investeret massivt i bæredygtig turisme som strategisk satsning. Målet er, inden 2030 at nå 100 milliarder euro i turismeomsætning og at befæste positionen som verdens foretrukne destination for ansvarlig rejse. I 2025 registrerede landet for første gang over 100 millioner udenlandske besøgende – 102 millioner i alt – og turistindtægterne ramte 77,5 milliarder euro, en stigning på ni procent i forhold til 2024.
Paradokset: De fremmede udebliver
Alligevel er stemningen i det franske turisterhverv langt fra udelukkende festlig. For bag fremgangstallene gemmer sig et bekymrende paradoks: mens franskmændene rejser mere indenlands, udbliver flere af de udenlandske turister.
Ifølge branchenetværket DMC Alliance er besøgsfrekvensen fra udlandet faldet med 40 procent i maj sammenlignet med 2025. Nabomarkeder som Tyskland, Belgien, Holland og Spanien – traditionelt de mest trofaste grupper af udenlandske besøgende – har alle sat feriebudgetterne ned. Geopolitisk usikkerhed og stigende transportomkostninger holder dem hjemme.
Udenlandske turister bruger i gennemsnit betydeligt mere per ophold end franske rejsende, og det franske turisterhverv er historisk afhængigt af netop udlændinge i byer som Paris, Lyon og Bordeaux, der sjældent oplever den samme stigning fra det indenlandske marked som kystregionerne.
Det gennemsnitlige franske familiebudget til en indenlandsk ferie anslås i år til omkring 1.600 euro. Det er et håndterbart beløb – men det er hverken Hotel Ritz eller en uges all inclusive i Maldiverne.
En sæson i to hastigheder
Det franske turistmarked bevæger sig derfor med to hastigheder. I kystbyerne langs Atlanterhavet og i de køligere regioner mod nordvest kan de se frem til flere gæster. I Paris og langs Rivieraen, hvor omsætningen i høj grad hviler på de internationale turister, er der bekymrede blikke mod sommeren.
Weekenden op til Kristi Himmelfartsdag er ifølge PAP’s analyse den mest bookede periode med 20 procent af alle majreservationer samlet her. Grundlovsdag den 8. maj trak 15,8 procent, Pinse 14,2 procent og 1. maj 14,1 procent. Franskmændene rejser, men de rejser kort, de rejser nært, og de rejser – i stigende grad – bevidst.
Det er måske den dybeste fortælling i dette forårs turismetal: at en befolkning, der i årtier har søgt sydpå mod solen, i stigende grad opdager, at det, den søger, muligvis lå hjemme hele tiden.
Kilder: Particulier à Particulier (PAP), Atout France, SiteMinder Changing Traveller Report 2026, IATA, DMC Alliance, Gîtes de France, Direction générale des Entreprises, Franceinfo