Zeus: Metalgalloppen fra OL vender tilbage til Paris
Under åbningsceremonien for OL i 2024 svævede en sølvskinnende mekanisk hest i galop over Seinen i silende regn. Hesten repræsenterede Frankrigs store rolle i videnskabelige, medicinske studier. Og i at udvikle film og levende billeder. Nu er “Zeus” vendt hjem til Paris, hvor en udstilling hylder det teknologiske vidunder.
På forpladsen til Musée des Arts et Métiers i Paris står en syv meter høj skikkelse af aluminium og stål og minder alle forbipasserende om en sommernat i 2024, hvor verden holdt vejret.
Efter en triumf-tour rundt i de franske regioner, er den blanke hest Zeus igen tilbage i Paris, hvor den er centrum for særudstillingen ”Zeus, chef-d’œuvre d’artisans” (Zeus, håndværks- mesterværk).
Hvert femte minut vækkes hesten til live og tager en lille galop på stedet – en mekanisk dans, der stadig kan få voksne mennesker til at stoppe op i forundring.
Mere end en maskine
Hesten er resultatet af et unikt samarbejde mellem det franske medicinalfirma Sanofi og designstudiet Atelier Blam fra Nantes. Det tog over et år at udvikle den 1,8 tons tunge skulptur, som kombinerer high-tech ingeniørkunst med klassisk håndværk:
Kroppen er skabt af hamret aluminium, der er blevet forsølvet for at give den det nærmest overjordiske skær, den havde på Seinen.
Designerne studerede 1800-tallets banebrydende fotografier af heste i bevægelse (kronofotografi) for at programmere Zeus’ led, så galoppen virker naturtro, selvom den er lavet af metal.
Under OL-åbningen galoperede den over seks kilometer på en specialbygget trimaran under vandoverfladen, hvilket fik det til at se ud som om, hesten løb på vandet.
Selvom kronofotografi har tråde til både England og USA, er selve navnet og den videnskabelige perfektionering pærefransk. Franskmændene betragter det som en del af deres nationale arv og det giver god mening at bruge det som inspiration til OL-hesten Zeus.
Ordet chronophotographie blev opfundet af den franske fysiolog og opfinder Étienne-Jules Marey i 1880’erne. Han kombinerede de græske ord for tid (chronos) og lys-skrift (photography).
Hvor andre som amerikaneren Eadweard Muybridge brugte teknikken til at skabe flotte billeder til underholdning, var Marey videnskabsmand. Han ville bruge kameraet som et måleinstrument til at forstå, hvordan kroppe – både menneskers og dyrs – bevægede sig gennem rummet.
Marey opfandt et kamera, der kunne tage mange eksponeringer på den samme fotografiske plade. Det betød, at man så hele bevægelsesforløbet i ét enkelt, spøgelsesagtigt billede, hvor motivet overlappede sig selv.
Det er den flydende bevægelse, som skaber den poetiske magi, som designerne bag OL-hesten Zeus efterligner mekanisk.
Hvorfor elsker franskmændene den så højt?
For mange franskmænd repræsenterer Zeus noget større end blot en flot rekvisit. Under de olympiske lege blev hesten set som en moderne inkarnation af Sequana, Seinen-flodens gudinde, der bar det olympiske flag og et budskab om fred og modstandsdygtighed ind i hjertet af Paris.
Zeus symboliserer det, franskmændene kalder savoir-faire – det ypperste inden for nationalt håndværk og innovation.
Praktisk info:
Hvor: Musée des Arts et Métiers, 60 Rue Réaumur, Paris.
Hvornår: Udstillingen slutter 29. marts 2026, men selve hesten står på museets forplads frem til januar 2027.
Pris: Det er gratis at se hesten på forpladsen.
