Renaissance – Macrons midterprojekt
Renaissance er i dag Frankrigs regeringsparti og kernen i præsident Emmanuel Macrons politiske projekt. Han stiftede partiet i april 2016 under navnet La République en Marche (LREM), blot et år før Macron han vandt præsidentvalget.
På rekordtid gik det fra at være en nystartet bevægelse til at dominere fransk politik og bryde den klassiske højre-venstre-opdeling, der havde præget landet siden 2. Verdenskrig.
Macron, der kom fra en baggrund som bl.a. økonomiminister og tidligere medlem af det franske socialdemokrati, så et tomrum i midten af fransk politik. Venstrefløjen var svækket efter François Hollandes præsidentperiode, og højrefløjen var præget af stridigheder. Med La République en Marche skabte han et “hverken højre eller venstre”-projekt, der appellerede til både socialliberale vælgere og reformvillige mere konservative.
Partiets hurtige succes tilskrives Macrons personlige gennemslagskraft. Han sås som en ny type leder: ung, moderne, pro-europæisk og villig til at udfordre de gamle partiers monopol. Hans løfte om reformer, økonomisk modernisering og en stærkere rolle i EU trak vælgere fra begge sider af midten.
Efter sejren i 2017 sikrede La République en Marche et massivt flertal i Nationalforsamlingen med 308 ud af 577 mandater. Det gav Macron næsten frie hænder til at gennemføre reformer. Han satte gang i arbejdsmarkedsændringer, skattereformer og investeringer. Midterprojektet viste også hurtigt nogle begrænsninger.
Mange franskmænd oplevede, at reformerne ramte skævt, og i 2018 eksploderede utilfredsheden med protestbevægelsen de gule veste.
I 2022 ændrede partiet navn til Renaissance. Navneskiftet skulle signalere en ny fase, hvor partiet ikke kun var et personligt projekt, men et bredere regeringsbærende parti. Samtidig blev det centrale element i valgalliancen Ensemble, hvor også MoDem og Horizons indgår. Renaissance er med 102 mandater fortsat den største gruppe i koalitionen.
Partiets politik kombinerer klassisk socialliberalisme med en stærk pro-europæisk linje. Det går ind for økonomiske reformer, strømlining af den offentlige sektor, investeringer i klima og digitalisering samt et tættere EU-samarbejde. På indvandringsområdet har Macron forsøgt at balancere mellem humanitære forpligtelser og krav om strammere kontrol – et område, hvor han presses både fra højre og venstre.
Renaissance har haft enorm betydning for fransk politik, fordi det brød det gamle partisystem. Hvor franske præsidentvalg tidligere havde været dueller mellem socialister og konservative, blev 2017 valget mellem Macron og Le Pen – et opgør, der gentog sig i 2022. Macron og hans partifæller har skabt en ny politisk akse, hvor midten står som modpol til yderfløjene.
Uden Macrons personlige lederskab er det uklart, hvordan Renaissance vil fastholde sin position. Macron kan ikke genopstille som præsident i 2027, og partiet mangler en oplagt arvtager.
Renaissance kritiseres for at være en præsidentiel maskine og ikke et egentligt parti. Det har få rødder i lokalpolitik, få aktive græsrødder og det hviler i høj grad på regeringens magt.
Partiets historiske betydning er vigtig. På under ti år har det ændret det politiske landskab, skubbet de gamle magtpartier i baggrunden og gjort midten til centrum for fransk politik.