Lynhurtigt insekt fjerner edderkopper og småkryb
Måske møder du et af de mest sære og samtidig meget hjælpsomme insekter i Frankrig. Det farer frem med noget som ser ud som overlydsfart imens den ligner en pjuskebusk af lange ben og jager insekter.
Hus-skolopenderen, Scutigera coleoptrata, er et leddyr, som lever i de mørke hjørner af franske hjem. Den kan minde lidt om en løbende nullermand, er let genkendelig med en aflange krop og femten par meget lange ben, der giver den et karakteristisk og lidt fremmedartet udseende.
Inklusive benene kan den være op til ti centimeter lang. Med en hastighed på næsten halvanden kilometer i timen hører den til blandt de hurtigste smådyr, man kan møde indendørs. Når den piler frem og tilbage over et gulv eller en væk, virker dyret lynhurtigt.
Hus-skolopenderen er svær at fange i et glas og sætte ud. Det er også en god idé at lade den blive inde. Når man har vænnet sig til dens aparte udseende, kan man lære at sætte pris på den. Den lever nemlig af alle de insekter, de fleste ikke gider at bo sammen med.
Arten stammer fra Middelhavsregionen, men har i dag spredt sig til store dele af Europa. I Frankrig er den vidt udbredt, især i de sydlige og vestlige egne, hvor klimaet minder mest om dens oprindelige levesteder. Den trives i bymiljøer og landsbyer, hvor den søger ind i bygninger og opholder sig i fugtige rum som kældre, badeværelser og bryggerser.
I de varmere dele af landet kan den også leve udendørs under sten, i kompost eller mellem nedfaldne blade, mens den i de nordligere egne af Frankrig næsten udelukkende findes inden døre.
Hus-skolopenderens biologi er velundersøgt. Den har et par veludviklede øjne, hvilket er usædvanligt for skolopendere, og dens lange antenner fungerer som følsomme sanseorganer, der registrerer både vibrationer og dufte.
Den er en effektiv jæger af andre smådyr. Føden består af insekter og edderkopper, blandt andet sølvfisk, møl, myrer og kakerlakker, og i mange franske husholdninger fungerer den derfor som en naturlig regulering af skadedyr.
Hus-skolopenderen bruger de mange ben aktivt i jagten, enten til at indfange byttet i en slags “lasso”-bevægelse eller til at slå det ned, inden bittesmå giftkroge nær munddelene lammer byttet.
Hus-skolopenderen er ufarlig for mennesker. Den kan teoretisk set stikke, men stikkene er for svage til at trænge gennem menneskehud. De fleste, der møder dyret, oplever det derfor aldrig som andet end en hurtig gæst, der meget hurtigt forsvinder.
Hus-skolopenderens livscyklus er også bemærkelsesværdig. Når æggene klækkes, har ungerne kun fire par ben. Ved hver hudskifte får de flere, indtil de som voksne når det fulde antal på femten par. De bliver først kønsmodne i deres tredje leveår, og levetiden kan strække sig op til syv år, hvilket er usædvanligt langt for et lille leddyr.
I franske hjem er hus-skolopenderen blevet mere synlig i takt med varmere vintre og mildere klima generelt. Hvor den tidligere især blev forbundet med Middelhavet og de sydlige regioner, er den nu også mere almindelig i områder længere mod nord, herunder Paris og det nordlige Frankrig, hvor den dog næsten udelukkende findes indendørs.
Som mange andre dyr, der lever tæt på mennesker, er hus-skolopenderen omgivet af både frygt og fascination. Dens særlige kendetegn gør, at man lægger mærke til den, men bag det usædvanlige udseende gemmer sig et rovdyr, der i det stille hjælper med at holde mange af de insekter, vi helst er fri for, under kontrol.
