The Pointe du Hoc

Oleg Pogorelik i løbet af den seneste uge

Ikke så overfyldt, imponerende udsigt. Parkering kan være udfordrende ... Renoveringer

Wikrom Jumniankul i løbet af den seneste uge

At besøge Pointe du Hoc under vores køretur gennem Normandiet sidste måned var en af ​​de mest tankevækkende og uforglemmelige oplevelser på hele turen. Man kan læse om D-dag i historiebøgerne, men intet forbereder én virkelig på at stå på kanten af ​​de stejle 30 meter høje klipper og kigge ud over Den Engelske Kanal. Det er næsten umuligt at fatte, hvordan de amerikanske rangers formåede at bestige den klippevæg under kraftig beskydning. Selve stedet er utroligt velbevaret på en hjerteskærende måde. Det græsklædte landskab er fuldstændig arret af massive, bølgende kratere efterladt af de allieredes flådebombardementer. Da jeg gik langs stierne med min rejsepartner, føltes det uhyggeligt, hvor stille og fredeligt kystområdet er i dag, i så skarp kontrast til den voldsomme historie under vores fødder. Vi brugte omkring halvanden time på at udforske de ødelagte tyske betonbunkere og artillerikasematter, der stadig har udsigt over havet. Fra et fotografisk synspunkt er området fantastisk, men udfordrende at forevige. Jeg var glad for, at jeg havde min Fujifilm og et ultravidvinkelobjektiv på 8 mm i min 5.11-slynge – det var præcis, hvad jeg havde brug for til at formidle bombekraternes vidtstrakte skala og den dramatiske klippelinje. Et hurtigt tip: Kystvinden, der pisker ind fra kanalen, er ingen spøg, så hold fast i dit udstyr, og tag bestemt en solid vindjakke på. Det er et dybt bevægende og kontemplativt sted. Der er ingen entré, parkering er ligetil, og hovedstierne er let tilgængelige, selvom du vil have brug for robuste vandresko til at navigere i det ujævne terræn omkring kraterne. Jeg kan varmt anbefale at sætte en dedikeret formiddag eller eftermiddag af her. Det er en rå, kraftfuld påmindelse om historien, der bliver hos dig længe efter, du er taget afsted. At besøge Pointe du Hoc under vores køretur gennem Normandiet sidste måned var en af ​​de mest tankevækkende og uforglemmelige oplevelser på hele turen. Man kan læse om D-dag i historiebøgerne, men intet forbereder dig virkelig på at stå på kanten af ​​de stejle 30 meter høje klipper og kigge ud over Den Engelske Kanal. Det er næsten umuligt at fatte, hvordan det lykkedes de amerikanske hærs rangers at bestige den klippevæg under kraftig beskydning. Selve stedet er utroligt velbevaret på en hjerteskærende måde. Det græsklædte landskab er fuldstændig arret af massive, bølgende kratere efterladt af de allieredes flådebombardementer. Da jeg gik langs stierne med min rejsepartner, føltes det uhyggeligt, hvor stille og fredeligt kystområdet er i dag, i så skarp kontrast til den voldsomme historie under vores fødder. Vi brugte omkring halvanden time på at udforske de ødelagte tyske betonbunkere og artillerikasematter, der stadig har udsigt over havet. Fra et fotografisk synspunkt er området fantastisk, men udfordrende at forevige. Jeg var glad for, at jeg havde min Fujifilm og et ultravidvinkelobjektiv på 8 mm i min 5.11-slyngepakke – det var præcis, hvad jeg havde brug for til at formidle den vidtstrakte skala af bombekraterne og den dramatiske klippelinje. Et hurtigt tip: Kystvinden, der pisker af kanalen, er ingen spøg, så hold fast i dit udstyr, og tag bestemt en solid vindjakke på. Det er et dybt bevægende, kontemplativt sted. Der er ingen entré, parkering er ligetil, og hovedstierne er let tilgængelige, men du bør bruge robuste vandresko til at navigere i det ujævne terræn omkring kraterne. Jeg kan varmt anbefale at sætte en dedikeret formiddag eller eftermiddag af her. Det er en rå, stærk påmindelse om historien, der bliver hos dig længe efter, du er taget afsted.

Holger Adam i løbet af den seneste uge

Gratis og nemt at besøge. Imponerende mindesmærke.