Anden Verdenskrig dræbte flere civile end soldater. Omkring 35 millioner af krigens døde var almindelige mennesker. Alligevel fortæller de fleste krigsmuseer i Normandiet om soldater, slag og landgang. Mémorial de Falaise vender blikket mod dem, der bare prøvede at overleve.
Museet åbnede i maj 2016 i Falaise, 41 kilometer sydøst for Caen. Det ligger midt i byen, lige ved Vilhelm Erobrerens borg, i et af de store huse, Falaise byggede i de første år efter krigen.
Byen betalte en høj pris
Slaget om Normandiet begyndte 6. juni 1944 og varede næsten tre måneder. To millioner soldater kæmpede midt blandt en million civile. 150.000 mennesker i Normandiet måtte forlade deres hjem, og omkring 20.000 døde, de fleste i bombeangreb, oplyser Calvados Attractivité.
Egnen omkring Falaise mærkede krigen hårdt. I august 1944 lukkede de allierede den såkaldte Falaise-lomme om de tyske tropper, og de blodige kampe satte punktum for slaget om Normandiet.
Hverdag under krigen
Musset følger de civile fra tyskerne rykkede ind, gennem årene med marskal Pétain og Vichy-styret, modstandsfolkenes kamp og de allieredes bomber, frem til byerne rejste sig igen. En film viser krigens rædsler og tiden bagefter, skriver rejseguiden Lonely Planet.
Praktisk
Et besøg tager i gennemsnit halvanden time. Personalet taler fransk og engelsk.
Venligst log ind for at se kontaktoplysninger.
Skriv et svar