Den danske arkitekt, der tegnede Sydfrankrigs drømmeslotte

Når man kører gennem Roussillon-regionen i det sydligste Frankrig, ser man dem overalt: Eventyrlige slotte med tårne, spir og en elegance, der virker næsten uvirkelig. Men det er hverken fransk adel eller lokale bygherrer, der står bag stilen. Det er en bleg nordsjællænder ved navn Viggo Dorph-Petersen.

Den danske arkitekt Viggo Dorph-Petersen formåede at blive “hofarkitekt” for det franske borgerskab i La Belle Époque – den smukke tid omkring år 1900. Mens kollegerne hjemme i Danmark byggede i solide, røde mursten, fik Dorph-Petersen lov til at udleve de vildeste arkitektoniske fantasier under Pyrenæernes sol.

Viggo blev født i 1851 på godset Barfredshøj på Sjælland. Han uddannede sig først som tømrer og senere som arkitekt ved Kunstakademiet i København. Som mange unge kunstnere drog han mod Paris, hvor han blev optaget på den berømte École des Beaux-Arts.

Det var her, han lærte den stil, der skulle gøre hans streger efterspurgt: En blanding af historisk storhed, overdådig pynt og dertil en knivspids nordisk romantik.

Det var et tilfælde, der sendte ham til Sydfrankrig. En af hans lærere sendte ham til Perpignan for at føre tilsyn med et byggeri, og Viggo vendte aldrig hjem igen.

I Sydfrankrig mødte han den rige industrimand Pierre Bardou-Job, der var blevet stenrig på at sælge cigaretpapir (det berømte mærke JOB). Familien Bardou-Job faldt pladask for danskerens evne til at kombinere luksus og funktionalitet.

I mange år eksisterede en sejlivet myte om Viggo Dorph-Petersen som en ensom ungkarl, der kun levede for sit arbejde. Men franske arkiver tegner et andet billede. Viggo fandt nemlig lykken i Frankrig sammen med Jeanne Brie.

Jeanne stammede fra en lokal familie, og ægteskabet blev hans endelige adgangsbillet til det franske samfund. Det var ikke bare en kærlighedshistorie; det var en forening af dansk flid og fransk netværk.

Jeanne stod ved hans side, mens han forvandlede regionen, og deres hjem i Perpignan blev et fast holdepunkt for både den lokale elite og tilrejsende danskere. Selvom parret ikke efterlod sig børn, blev deres eftermæle de bygninger, der stadig står som monumenter over deres tid.

I 1906 (nogle kilder siger 1909) fik Viggo en ny og ærefuld titel. Han blev udnævnt til dansk vicekonsul i Perpignan. Det var en rolle, han tog meget alvorligt. Som vicekonsul blev han bindeleddet mellem det danske kongerige og de danskere, der enten boede eller rejste i det sydfranske.

Han hjalp søfolk i havnene, assisterede danske forretningsfolk og repræsenterede Danmark ved officielle begivenheder i regionen. Han var kendt for sin hjælpsomhed og sit rolige væsen, og han brugte ofte sin store indflydelse hos de franske myndigheder til at hjælpe sine landsmænd gennem det franske bureaukrati. Det var i denne periode, han for alvor blev “Danmarks ansigt” i Sydfrankrig.

Mens han passede sit konsulære arbejde, forsømte han aldrig sin tegnestue. Hans stil blev i Frankrig kaldt “Petersen-stilen”. Han var kendt for at tegne huse, der ikke bare var smukke, men også teknisk overlegne. Med sin baggrund som tømrer forstod han konstruktioner bedre end de fleste, og hans slotte var blandt de første i regionen, der fik indlagt topmoderne faciliteter som centralvarme og elektricitet.

Hvis man besøger Perpignan i dag, kan man gå en “Dorph-Petersen-rute”. Mange af hans huse ligger i kvarteret omkring banegården (den som Salvador Dalí kaldte “verdens centrum”) og langs de store boulevarder. Man kender dem ofte på de små detaljer: En særlig udformning af et vindue, en balkon med indviklet smedejern eller de små dekorative tårne, der rækker op mod den sydfranske himmel.

Det var her, i disse mindre huse, at hverdagen for det franske borgerskab og den danske vicekonsul udfoldede sig. Mens Jeanne Brie passede deres hjem, og Viggo passede de konsulære sager, voksede Perpignan sig smukkere bygning for bygning under danskerens kyndige hånd.

Viggo døde i 1937, 86 år gammel, som en højt respekteret skikkelse. I dag hviler han i Perpignan, den by han elskede, sammen med sin Jeanne.

Oversigt: Herregårde og slotte i Dorph-Petersens streg

Herunder følger de vigtigste af danskerens slotte, som stadig præger det sydfranske landskab i dag:

Vidste du det?

Mange af Dorph-Petersens bygninger er kendetegnet ved deres hvide facader og stejle tage, som faktisk minder lidt om de danske herregårde fra Christian IV’s tid – blot tilsat fransk finesse og middelhavsluft.