Ulvene breder sig i Alperne
En sen nat i begyndelse af juli så hyrder i de franske alper en ulve i flok, som de filmede. Optagelserne viser mindst fem dyr, der bevæger sig roligt gennem et område med græssende får, mens en enkelt ulv ses snuse nær en indhegning, der kun er beskyttet af et lavt elektrisk hegn.
Ifølge lokale medier er det ikke første gang, man har registreret ulve i Alpe-egnen omkring omkring Sixt-Fer-à-Cheval i Haute-Savoie, men det er sjældent, at man med billeddokumentation fastslår, at flokken opholder sig så tæt på beboede områder.
Siden ulven i 1992 blev observeret igen i Mercantour Nationalparken, efter at den ellers var udryddet i store dele af landet i begyndelsen af 1900-tallet, er bestanden vokset støt. I dag anslås det, at der er over 1.100 ulve fordelt på flere end 150 flokke, som primært lever i Alperne, Jura, Vogeserne og til dels i Massif Central. Den naturlige spredning fra Italien, hvor ulvebestanden har været stabil siden 1970’erne, har gjort, at flere flokke krydser grænserne til Frankrig.
Ulven er fredet under EU’s habitatdirektiv og derfor nyder en vis juridisk beskyttelse, men den er ikke populær hos alle. Især franske hyrder, fåreavlere og landmænd føler sig klemt mellem naturbeskyttelse og hverdagens realiteter, når ulvene går efter får, geder og kalve. I de franske alper er antallet af dræbte husdyr steget støt, både borgmestre og landbrugsforeninger protesterer. Ifølge den seneste opgørelse fra Office Français de la Biodiversité (OFB) er der nu registreret flere end 12.000 årlige angreb på husdyr, hvilket udløste millioner i erstatninger. Mange mener, at kompensationen er utilstrækkelig sammenlignet med de praktiske problemer, skaderne skaber.
Det seneste angreb i Sixt-Fer-à-Cheval får nu myndighederne til at indkalde til et informationsmøde, hvor både hyrder, borgere og miljøforeninger kan stille spørgsmål og få indblik i de nyeste tal. Flere beboere frygter, at ulvene kan udgøre en direkte fare for husdyrene og i sjældne tilfælde også mennesker. Dog understreger eksperter, at risikoen for angreb på mennesker fortsat vurderes som ekstremt lav. Historisk set er dokumenterede tilfælde af ulveangreb på mennesker i Europa meget sjældne, og de fleste biologer fremhæver, at ulve generelt er sky og holder afstand, hvis de ikke er presset eller fanget.
Samtidig forsøger miljøorganisationer at minde om ulvens rolle som top-rovdyr i økosystemet. De peger på, at ulvene kan være med til at regulere bestande af hjortevildt, vildsvin og andre byttedyr, hvilket kan have en positiv effekt på biodiversiteten. For naturparker som Vanoise, Ecrins og Mercantour er tilstedeværelsen af en levedygtig ulvebestand også en indikator for et sundt og vildt landskab. Mange biologer advarer derfor mod en ukritisk tilladelse til regulering og aflivning af ulve.
De seneste billeder fra Haute-Savoie har fået diskussionen til at blusse op endnu en gang. DNA-analyser skal nu bekræfte, om det er samme flok, som tidligere blev observeret længere sydpå, eller om nye individer er kommet til fra Italien eller Schweiz. Samtidig forbereder flere borgmestre sig på en fælles henvendelse til miljøministeriet med krav om større fleksibilitet for at udstede aflivningstilladelser, hvis en flok gentagne gange angriber husdyr.
For beboerne i Alperne er spørgsmålet ikke kun politisk eller økonomisk, men også følelsesmæssigt. For nogle er ulvens hyl en påmindelse om en vild natur, som mange anser som uvurderlig.
Et Facebook-opslag med ulve set i sneen i Frankrig.
Ulvebestanden i Frankrig
-
Første bekræftede tilbagevenden: Mercantour, 1992
-
Anslået bestand i 2025: Ca. 1.100 individer
-
Registrerede flokke: Flere end 150
