Sydfrankrig under vand – floderne kan ikke klare vandmasserne
Det begyndte som et kraftigt efterårsregnvejr i begyndelsen af november, I løbet af få dage har vejret udviklet sig til en af de mest langvarige oversvømmelser i det sydvestlige Frankrig i nyere tid.
Fra Tarn-et-Garonne til Hérault og videre mod Gard og Aude har uafbrudte regnskyl fyldt floder, kanaler og drænsystemer til bristepunktet. Floder, kanaler og vandløb, som normalt snor sig roligt gennem vinmarker og landsbyer, er forvandlet til ødelæggende vandmasser, der æder sig ind på veje og marker.
Ifølge La Dépêche du Midi har redningsberedskabet i Tarn-et-Garonne haft over 400 udrykninger siden tirsdag, især omkring Montauban, Moissac og Castelsarrasin. Flere småbyer har oplevet, at vandet fra floden Tarn og de mange bifloder er steget mere end en meter på blot 24 timer. Veje er spærret, kældre står under vand, og jernbanestrækningen mellem Montauban og Toulouse er flere gange blevet lukket midlertidigt.
Når hele regionen er mættet, er det som at kæmpe mod et badekar uden afløb.
I naboregionen Hérault faldt der ifølge France 3 Occitanie op mod 220 millimeter regn på et døgn – svarende til to måneders nedbør – mens Gard oplevede gentagne skybrud, der fik floden Vidourle til at oversvømme lavtliggende områder. I flere kommuner, blandt andet Béziers, Montpellier og Alès, er hundreder af mennesker blevet evakueret som sikkerhedsforanstaltning.
Météo-France har i flere dage haft store dele af Sydfrankrig under orange alarm, og advarslerne forlænges dag for dag. Ifølge meteorologerne skyldes de ekstreme nedbørsmængder en usædvanlig kombination af varm, fugtig luft fra Middelhavet og koldere fronter fra Atlanterhavet – et klassisk mønster for den såkaldte épisode cévenol, som ofte rammer regionen om efteråret.
Men denne gang er intensiteten usædvanlig, forklarer klimatologen Élodie Blanchard fra France Info:
“Vi ser nu uvejr, der varer længere og giver markant mere regn på kort tid. Jordbunden er mættet efter flere dages nedbør, så selv moderate mængder forværrer situationen.”
Et centralt spørgsmål er, hvorfor floderne og de mange kanaler i området ikke er i stand til at lede vandet væk, som de engang kunne. Svaret er sammensat. Tarn-et-Garonne er et af Frankrigs mest gennemgravede landskaber.
Den gamle Canal de Garonne løber parallelt med floden Tarn og forbindes med Canal du Midi – en omfattende vandvej fra 1600- og 1700-tallet, der oprindeligt blev skabt til fragt og senere blev et ikon for fransk ingeniørkunst. Men systemet er ikke bygget som afvanding for ekstreme regnmængder.
Sud Ouest citerer en ingeniør fra Voies Navigables de France (VNF), som siger:
“Kanalerne er lavvandede og fungerer ikke som egentlige afløb. Når floderne stiger, fyldes de i stedet med overskudsvand og bidrager til oversvømmelsen.”
De mange sluser og broer gør det vanskeligt at åbne for fri gennemstrømning. Kombinationen af gammel infrastruktur, byer hvor der før var land og ændrede vejrmønstre betyder, at vandet ikke har nogen steder at løbe hen.
I Moissac – den historiske by, hvor Tarn og Garonne mødes – stod vandet torsdag aften over kajkanten for første gang siden oversvømmelserne i 2018. Borgmesteren, Romain Lopez, sagde til France Bleu Tarn-et-Garonne:
“Vi har forberedt os så godt vi kunne, men systemet er ikke skabt til så mange dages konstant regn. Sluserne er åbne, pumpestationerne kører døgnet rundt, men når hele regionen er mættet, er det som at kæmpe mod et badekar uden afløb.”
Vinbønderne omkring Fronton og Gaillac frygter, at de oversvømmede marker fører til råd i vinstokkene. Korn- og solsikkemarker står under vand, og lokale landbrugsorganisationer har bedt om nødhjælp.
Samtidig minder de dramatiske billeder fra de oversvømmede landsbyer om den stigende klimatiske sårbarhed i Sydfrankrig.
Ifølge miljøminister Christophe Béchu er antallet af ekstreme regnhændelser i Occitanie steget med 30 procent på ti år. Regeringen overvejer at fremskynde moderniseringen af drænsystemer og flodbassiner, herunder flere nye diger langs Tarn og Aveyron.
I de berørte byer er hverdagen fortsat præget af pumper, sandposer og frivillige, der forsøger at redde det, der reddes kan. I Auvillar har indbyggerne bygget midlertidige dæmninger med plast og jord. I Castelsarrasin samles man i sportshaller, hvor kommunen uddeler tæpper og mad.
“Folk hjælper hinanden som i gamle dage,” fortæller en beboer til La Dépêche du Midi. “Men vi spørger os selv, om det her bliver den nye normal.”
Efter en uge med uafbrudt regn varsler Météo-France en kort pause i det våde vejr, før et nyt lavtryk ventes ind fra Biscayabugten. For beboerne i Tarn-et-Garonne er det håbet om tørvejr – men også frygten for, hvad der sker, når næste storm kommer.
De kanaler, der engang symboliserede menneskets evne til at styre vandet, symboliserer, at naturen – igen – har overtaget kommandoen.