Vores guide til at gå GR20 på Korsika. Vandreruten som kaldes Fra li Monti — gennem bjergene.
Ruten hedder officielt GR20 — nummer 20 i den franske stats netværk af lange vandreruter, 20-tallet kommer af Korsikas gamle departementsnummer. Men korsicanerne har et andet navn til den: Fra li Monti. På korsikansk: tværs gennem bjergene.
Oet er præcis, hvad ruten gør. GR20 løber i en diagonal linje fra landsbyen Calenzana i nordvest til landsbyen Conca i sydøst — 180 kilometer langs øens bjergrygge med 12.000 meters samlet stigning. Den krydser 20 toppe over 2.000 meter, passerer forbi gletsjersøer og granittårne, gennem tætte fyrreskovsdaler og over nøgne stenkamme med udsigt til Middelhavet i begge retninger.
Den regnes for den hårdeste langdistancevandrerute i Europa. Det er der god grund til.
Historien om en rute
GR20 er et produkt af 1970’ernes Korsika — et årti præget af politiske forandringer, kulturel selvhævdelse og frygten for, at øens bjergegne ville affolkes fuldstændigt, mens befolkningen drog mod kysterne og det franske fastland.
I 1965 foreslog skovingeniøren Guy Degos, at man burde etablere en lang vandrerute, der fulgte den centrale bjergryg fra nord til syd. Han overlod opgaven til Michel Fabrikant — bjergbestiger og lidenskabeligt optaget af Korsika. I 1970 satte Fabrikant og et hold korsikanske frivillige de første afmærkninger op, og ruten fik nummeret 20 med reference til Korsikas gamle departementsnummer.
Skepsissen var udbredt. Men da Korsikas Regionale Naturpark blev grundlagt den 15. maj 1972, fik projektet vind i sejlene: parken overtog ansvaret for ruten, byggede de første hytter og udgav den første vejviser. De to første hytter — Petra Piana og Campiglione — stod klar i 1971–72. I de næste 15 år kom alle de andre hytter til.
Ruten var fra begyndelsen tænkt til bjergbestigere med tung rygsæk og fuldt udstyr. Der var ingen mad at købe i hytterne. Man bar selv forsyningerne. Fra begyndelsen af 1990’erne fik GR20 gradvist international anerkendelse som en af verdens smukkeste og mest krævende vandreture. I 2003 registreredes næsten 400.000 overnatninger på ruten. I dag går 20.000 til 25.000 vandrere ruten hvert år.
Rutens karakter
GR20 er ikke en slentretur i naturen. Det er et bjergforløb, der kræver brug af hænder i mange passager, og som dagligt stiller krav til orienteringsevne, vejrforståelse og fysisk form.
Naturen skifter konstant karakter undervejs. Dele af ruten er høje og luftige med lodrette klipper, der giver et månelandskabsagtigt udtryk. Andre steder kræver det, at man bevæger sig over store granitblokke eller klatrer på løst grus. Der er lange, udsatte vandringer langs bjergkamme, men også grønne, bløde bjergenge, skovdaler, søer og græsgange. Den vekslende natur overrasker de fleste.
Den typiske vandredag på GR20 varer mellem seks og ni timer. Træthed, der ophobes dag for dag, er en faktor, der undervurderes af mange. Det, der var overkommeligt på dag et, kan føles tungt på dag ti.
En tragedie ændrede ruten
Den fjerde etape fra Asco Stagnu til hytten Tighjettu er rutens sværeste enkeltdag — og bærer spor af en ulykke, der for altid ændrede GR20.
Den 10. juni 2015 krydseredes en gruppe vandrere det berømte og berygtede pas kaldet Cirque de la Solitude — på korsikansk I Cascittoni — da et voldsomt uvejr brød løs. Et jordskred på 80.000 tons sten ramte gruppen. Syv vandrere — seks franskmænd og en belgier — mistede livet. Tre overlevede.
Fra sæsonen 2016 blev Cirque de la Solitude permanent lukket og fjernet fra den officielle rute. En omvejsrute, der fører vandrerne højt forbi toppen Pointe des Éboulis på 2.607 meter, er siden det officielle spor. Ruten er længere og krævende på sine egne præmisser, men langt mindre farlig end det gamle forløb.
Nord og syd — to vidt forskellige halvdele GR20 deles naturligt i to halvdele ved jernbanestationen Vizzavona, der ligger midt på ruten omgivet af en tæt skovdal 1.163 meter over havet. Her kan man forlade ruten, tage toget til Ajaccio eller Bastia og afslutte turen.
Den nordlige halvdel — fra Calenzana til Vizzavona — dækker otte etaper og er den sværeste del. Terrænet er hårdt og med mange klatrepassager. Første etape fra Calenzana til hytten Ortu di u Piobbu er 11 kilometer med 1.450 meters stigning. Det er en barsk introduktion.
Den nordlige halvdel byder også på nogle af rutens smukkeste oplevelser: den hængende bro over Spasimata-floden, de to gletsjersøer Melo og Capitello under passet Brèche de Capitello i 2.225 meters højde, og den flade, grønne Nino-sø omgivet af bølgende bjergenge, hvor der strejfer vilde heste.
Den sydlige halvdel — fra Vizzavona til Conca — er også på otte etaper og betragtes som lettere, selvom betegnelsen er relativ. Terrænet er mere varieret med skov og græsgange, og de teknisk vanskelige passager er færre. Etaperne er til gengæld typisk længere. Højdepunkterne i syd er Aiguilles de Bavella — en imponerende gruppe røde og orange granitspir, der stikker op mod himlen — og bjerget Monte Alcudina på 2.314 meter med udsigt over store dele af øen.
Sæson og vejr GR20 kan gås fra slutningen af maj til midten af oktober. Hytterne er bemandede og åbne fra ca. 20. maj til 4. oktober.
I den nordlige del kan man møde store mængder sne helt frem til begyndelsen af juli. Sidst i juni er ruten mest besøgt. Juli og august er til gengæld de roligste måneder set.
Korsikas vejr er notorisk omskifteligt i bjergene. Man kan gå i brændende hede og derefter opleve tyk tåge, hagl og regn samme dag. Vejret kan skifte hurtigt fra dal til dal. Tordenvejr opstår hurtigt om eftermiddagen i sommermånederne og kan ramme åbne bjergkamme med lynnedsslag. Start altid tidligt — vær nede fra de høje passager inden middag.
Det bedste tidspunkt er den anden halvdel af juni og september: vejret er mest stabilt, der er færre folk ved hytterne, og temperaturen er til at bære.
Etaperne i overblik Ruten er officielt opdelt i 16 etaper, men kan varieres — nogle etaper kan deles i to, og to kan slås sammen til én for stærke vandrere.
Overnatning: hytter og teltpladser Langs ruten driver Korsikas Regionale Naturpark 12 bjerghytter. Dertil kommer private overnatningssteder: bondegårde med primitiv overnatning, et enkelt hotel ved Vizzavona og et ski-hotel ved Castel di Vergio.
Hytterne er enkle. Hver hytte har plads til ca. 35 personer i en fælles sovesal med madrasserne side om side. Madrasserne er betrukket med et lagen, men man medbringer selv sovepose. Der er altid en frisk vandkilde i nærheden. I sæsonen kan man købe enkel mad i hytten eller bestille et varmt aftensmåltid og morgenmad tilberedt af hytteværten.
Forudgående reservation er obligatorisk for alle overnatninger i parkens hytter. Reservationssystemet åbner typisk den 15. januar og kan bruges på pnr-resa.corsica. Priser for sæsonen 2025: soveplads i fællessovesalen ca. 17 euro pr. person, teltplads på hytten ca. 9 euro, leje af hyttens eget telt ca. 22 euro for en person.
Det er ikke tilladt at slå telt op frit på GR20 eller i nationalparken i øvrigt.
Hvem kan gå GR20? GR20 er ikke for begyndere. Det er heller ikke forbeholdt elitesportsfolk. Billedet er mere nuanceret end det.
Ruten registrerer ca. 250 redningsaktioner hvert år, oftest som følge af mindre uheld. Det primære, der afgør, om man gennemfører, er tre ting: fysisk form, erfaring i bjergterræn og mental robusthed. Af disse er den mentale robusthed den mest undervurderede. Dag efter dag i krævende terræn, søvn i trange fællessovesale, vejr der skifter, muskelsmerter der bygger sig op — det slider på motivationen. Mange opgiver ikke på grund af manglende fysisk form, men fordi de ikke har forberedt sig på, hvad det vil sige at tilbringe 15 dage i bjergene uden komfort.
Hvad kræves fysisk: Man bør inden afrejse have trænet regelmæssigt med rygsæk i ujævnt terræn. Udholdenhedstræning, trappeture med vægt og mindst én tur på to til tre sammenhængende dage i bjergene er god forberedelse. Man skal kunne gå i op til ni timer om dagen med rygsæk.
Hvad kræves teknisk: Klatreerfaring er ikke nødvendigt, men man skal være tryg ved at bruge hænder og fødder på stejle stensider og ved at gå på løst grus og ujævne granitflader. Visse passager er sikret med kæder og håndgreb, der hjælper i de teknisk vanskeligste sektioner.
Rygsækken — hvad skal med Rygsækkens vægt er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på oplevelsen. Det anbefales at bruge en rygsæk på 35 til 40 liter med en samlet bærevægt på mellem 10 og 13 kg inklusive vand og mad. Mange erfarne GR20-vandrere går med under 10 kg.
Absolut nødvendigt: Vandresko eller støvler med godt greb — grundigt afprøvet inden afrejse, ikke nye Lette, hurtigttørrende vandrebukser og shorts Vind- og vandtæt jakke og bukser — vejret skifter hurtigt Varm mellemlag, f.eks. en let fleece Sovepose beregnet til mindst fem til ti graders kulde Pandelygte — nødvendigt ved tidlig start og om natten i hytterne Vandbeholder på mindst to liter — vandkilderne er spredte Solcreme og solhat — solen er stærk i bjergene Forbindingskasse med plaster, smertestillende og midler mod vabler Vandtæt pose til rygsækken — en simpel kraftig plasticpose holder
Vigtigt men ofte overset: Vandrestave — aflaster knæene markant ved nedstigning Tynde handsker — beskytter hænderne ved klatrepassager Sandaler eller tøfler til hytten — benene sætter pris på det om aftenen Toiletpapir — det stilles ikke til rådighed i hytterne Ekstra snørebånd Hvad man ikke behøver: Kogegrej og gasbrænder er unødvendigt — hytterne har køkkener med gas og gryder til fri afbenyttelse. Man skal blot medbringe en lighter. Soveunderlag er heller ikke nødvendigt, hvis man sover i hytternes fællessovesale.
Forsyning undervejs Man kan ikke forvente at gøre større indkøb undervejs. Hytterne sælger simple forsyninger — energibarer, pasta og konserves — men udvalget er begrænset og priserne høje. Man bør enten planlægge at spise i hytterne, hvor aftenmad og morgenmad kan bestilles hos hytteværten, eller medbringe nok mad til dagene imellem.
Tre steder på ruten giver adgang til bedre forsyninger: Haut-Asco i nord via en kort omvej, Vizzavona midt på ruten og Bavella i syd. Ved Vizzavona er der hotel, lille butik og mulighed for at tage toget.
Vand finder man langs næsten alle etaper ved naturlige kilder og bække. Tjek altid hytteværtens oplysninger om vandkilder, da de kan variere med årstiden.
Afrejse, ankomst og transport
Start i nord er landsbyen Calenzana, ca. 12 kilometer fra kystbyen Calvi. Slut i syd er landsbyen Conca, hvor man kan tage bus til Figari-lufthavnen eller til kystbyen Porto-Vecchio.
De fleste vandrer ruten fra nord til syd. Det har den fordel, at man starter med den sværeste del, når kroppen er frisk. Fra Calvi er der bus og taxa til Calenzana på 20–30 minutter. Fra Figari-lufthavnen til Conca er der offentlig bus, men forbindelserne er begrænsede — tjek køreplanen inden booking.
Man kan også starte syd-nord. Det har en praktisk fordel tidligt på sæsonen: starter man fra syd i begyndelsen af juni, er sneen smeltet i den nordlige del, inden man når dertil.
Alternativerne til den fulde rute Ikke alle har tid, form eller lyst til alle 16 etaper. Her er de mest brugte alternativer:
Den nordlige halvdel alene (Calenzana til Vizzavona, 8 etaper): den smukkeste og sværeste del. Kan afsluttes ved Vizzavona med tog til Ajaccio eller Bastia. Den mest populære delrute.
Den sydlige halvdel alene (Vizzavona til Conca, 8 etaper): lettere og med mere varieret terræn. Fin introduktion til GR20 for dem, der er usikre på formen.
GR20 på 8–12 dage: erfarne vandrere slår etaper sammen og klarer ruten hurtigere. Kræver god form og friske ben.
Mare e Monti og Mare a Mare: disse ruter løber tværs over øen, er kortere, langt mindre tekniske og går igennem landsbyer med mere komfort undervejs. De er velegnede som første møde med korsikansk bjergvandring og for dem, der ønsker en smag af øens indre uden GR20’s krav.
Praktisk
Reservation af hytter: pnr-resa.corsica — åbner typisk 15. januar. Book hurtigt, da de mest eftertragtede datoer er fuldt besat inden for få dage.
Kort: Det franske statskortkort IGN i målestok 1:25.000 er det mest detaljerede og præcise. Fås i korthandlere og online. GPS-filer til smartphone kan hentes fra specialiserede GR20-sider.
Afmærkning: Ruten er markeret med den klassiske franske afmærkning — en rød og en hvid vandret stribe malet på klipper, træer og sten. I tåge eller dårligt vejr kan de være svære at se. Hav altid kortet fremme.
Nødopkald: Bjergredningsenheden PGHM rykker ud ved ulykker på ruten. Ring 112 — der er mobilsignal på dele af ruten, men langtfra alle steder.
Forsikring: Sørg for en rejseforsikring, der specifikt dækker bjergredning og helikoptertransport. Mange standardforsikringer dækker ikke dette.
GR20 er ikke en vandring, man glemmer. Ikke fordi den er lettest eller smukkest — der er smukkere ruter i verden. Men fordi den kræver noget tilbage: dage i stræk i terræn, der ikke giver sig; natten i en hytte med duft af mad og sved og glæden over at have klaret endnu en etape; morgenen da man brød over et pas i solopgang og pludselig så Middelhavet i begge retninger.
Det korsikanske navn siger det hele: Fra li Monti. Tværs gennem bjergene. Det er præcis, hvad det er.
Skriv et svar