Murmeldyret – bjergenes fløjtende, nuttede lille pelskugle
Langs de højtliggende bjergstier, hvor blomsterne gror i klippesprækker og luften er tynd og klar, høres en høj og gennemtrængende fløjten.
Det er ikke vinden – det er murmeldyret, som advarer sin koloni om fare. I Frankrigs bjergrige egne, især Alperne og Pyrenæerne, er det nuttede, buttede, gråbrune dyr en naturlig seværdighed og et populært symbol på det vilde bjergliv.
Nuttede og buttede
Murmeldyret (på fransk: la marmotte) er et stort jordegern, som hører til slægten Marmota. Den mest almindelige art i Frankrig er det alpine murmeldyr (Marmota marmota). Det vejer mellem 3 og 8 kilo og måler omkring 50 cm i kropslængde uden hale.
Murmeldyrene kendes let på den buttede krop, de korte ben, små ører og det flade hoved. Pelsen er tæt og varm, gråbrun med lidt gullige nuancer. Det ser ud, som om det altid er en smule søvnigt – hvilket ikke er forkert, da murmeldyret tilbringer op mod halvdelen af året i dvale.
Her finde du dem
Alperne – murmeldyrets hovedområde
Det alpine murmeldyr lever i Alperne, hvor det findes i højder mellem 800 og 3.000 meter. De største bestande lever i regionerne Savoie, Haute-Savoie, Isère, og Hautes-Alpes, men også i Vanoise og Écrins nationalparker. Her foretrækker murmeldyret alpine enge, skråninger og åbne græsarealer med god adgang til jord, hvor det kan grave sine komplekse tunnelsystemer.
Pyrenæerne
Murmeldyr blev genindført i Pyrenæerne i 1948, efter at være udryddet lokalt. I dag trives de i flere dele af bjergkæden, især i Ariège, Hautes-Pyrénées og Pyrénées-Atlantiques. Her har de tilpasset sig de lidt varmere og vådere forhold og lever i lignende habitater som i Alperne – åbne områder uden for tæt skov.
Massif Central og Jura
I mindre målestok findes murmeldyr også i visse dele af Massif Central og Jura-bjergene, især i områder med klipper, enge og lidt menneskelig forstyrrelse. De er dog langt mere sjældne her end i Alperne og Pyrenæerne.
https://youtube.com/shorts/Dwxkj4xXzpU?si=aIlI1bYXQp646Tkn
Et liv under jorden
Murmeldyrene er mestergravere. Under jorden bygger de komplicerede systemer af gange og kamre, der både fungerer som rede, soveplads og flugtvej.
Hver familiegruppe – typisk et voksenpar og deres unger – har sit eget territorium, og murmeldyrene markerer det med duftkirtler og vagtsomme blikke.
Kolonierne kan bestå af flere familier, og gangsystemerne kan være op til 10 meter lange og strække sig 2-3 meter ned i jorden. Der findes typisk tre typer huler: Sommerhuler – tæt ved overfladen, midlertidige. Observationshulerne er til hurtig flugt. Og så er der de dybe vinterhuler, som er tørre og varme nok til murmeldyrenes dvale.
Overlevelsesteknik
En af murmeldyrets mest fascinerende tilpasninger er dens dvale. Fra oktober til april går dyrene i hi – hele familien trækker sig tilbage i vinterhulen, som de har polstret med græs og isoleret med jord.
Under dvalen falder kropstemperaturen til næsten 4° C, hjerterytmen sænkes fra 120 til omkring 5 slag i minuttet og vejrtrækningen kan stoppe i flere minutter ad gangen. I dvaletiden lever murmeldyret af fedtreserver, som det har opbygget i sommermånederne. Hvis det ikke har spist nok, risikerer det ikke at overleve vinteren.
Kræsen plateæder
Murmeldyr er planteædere. Deres menu består af græsser, urter, rødder, blomster og nogle gange også bær.
Dyrene er meget selektive og bruger tid på at udvælge de mest næringsrige planter. De drikker sjældent vand, men får væske gennem planterne.
Fløjt høres langt væk
Murmeldyr er meget sociale. De lever i grupper og kommunikerer med hinanden via lyde og kropssprog.
Dens skingre fløjtealarm, der bruges til at advare mod rovdyr – for eksempel ørne, ræve og mennesker – kan høres på flere hundrede meters afstand.
Når faren er overstået, ses murmeldyret stående op på bagbenene – et klassisk “vagtsymbol” – inden det vender tilbage til sin fødesøgning.
De yngler én gang om året. Parringen sker i foråret lige efter dvale, og de typisk to til fem unger fødes i juni/juli og er kønsmodne efter to år.
Murmeldyr og mennesker
Murmeldyret har gennem århundreder været jagtet for sin pels og sit fedt, som i folketroen blev brugt til medicin.
I dag er arten fredet i mange områder, og jagt er kun tilladt med stramme restriktioner.
Mødet med murmeldyr er et af højdepunkterne for mange bjergvandrere. De er et yndet motiv for fotografer og et ikon for fransk bjergturisme – der findes mange slags bamser, postkort og souvenirs med murmeldyr.
En klimaindikator
Forskere bruger murmeldyr som indikator for klimaforandringer. Ændringer i temperatur og snefald påvirker, hvornår de går i hi og vågner, hvor meget fedt de kan opbygge og overlevelsesraterne for ungerne.
Murmeldyrenes nøje tilpassede livscyklus gør dem sårbare over for forskydninger i årstiderne. Derfor anses de som vigtige i klimaforskningen.
Hvor kan du opleve murmeldyr i Frankrig?
De bedste steder er:
- Parc National de la Vanoise (Savoie)
- Parc National des Écrins (Hautes-Alpes)
- Col du Lautaret – let tilgængelig og kendt for sine kolonier
- Cirque de Gavarnie (Hautes-Pyrénées)
- Val d’Azun (Pyrenæerne)
Du skal helst være stille og tålmodig. Kom tidligt eller sidst på eftermiddagen, og sæt dig i græsset med udsigt over en skråning. Med lidt held ser du et murmeldyr dukke frem, fløjte – og hurtigt pile ned i sin tunnel.
