Le Pens parti – fra protest til magtfaktor
Rassemblement National, bedst kendt som RN, er i dag det mest indflydelsesrige højrefløjsparti i Frankrig. Det nationalistiske parti har rødder tilbage til 1972, hvor Jean-Marie Le Pen stiftede Front National.
Dengang blev partiet opfattet som et yderligtgående parti, der samlede stemmer fra utilfredse vælgere på højrefløjen. Halvfjerds år senere er partiet en central aktør i fransk politik, og i 2024 blev RN det største parti i Nationalforsamlingen.
RN blev grundlagt under navnet Front National som en samling af højreradikale grupper og personer, heriblandt tidligere tilhængere af Vichy-regimet, monarkister og modstandere af indvandring. Jean-Marie Le Pen, en karismatisk men stærkt kontroversiel leder, gjorde partiet til en slagkraftig bevægelse, men hans udtalelser om bl.a. Holocaust og afastholdt det længe som politisk paria.
I 1980’erne og 1990’erne voksede Front National ved at adressere befolkningens bekymring over stigende arbejdsløshed og immigration.
I 2002 opnåede Jean-Marie Le Pen et historisk gennembrud, da han gik videre til anden runde af præsidentvalget mod Jacques Chirac. Millioner af franskmænd gik på gaden i protest, og Le Pen tabte stort i anden runde. Resultatet viste, at højrepopulismen nu var en fast bestanddel af det franske politiske landskab.
I 2011 overtog datteren Marine Le Pen overtog ledelsen fra sin far. Hun indledte en proces, hun kaldte “dédiabolisation” – en af-dæmonisering af partiet. Hun tonede den mest ekstreme retorik ned, ekskluderede åbent antisemitiske stemmer og forsøgte at præsentere RN som et parti, der kunne regere.
I 2018 ændrede hun navnet fra Front National til Rassemblement National, et signal om en bredere appel og et brud med fortiden.
Partiets program bygger på stærk modstand mod indvandring og EU. RN ønsker at reducere antallet af immigranter kraftigt, styrke grænsekontrollen og indføre en klar “fransk først”-politik på arbejdsmarkedet og i sociale ydelser.
RN vil udfordre EU’s magt og give Frankrig mere national selvbestemmelse. Partiet har bevæget sig fra ultraliberale positioner under Jean-Marie Le Pen til et mere socialt orienteret program under Marine Le Pen, der appellerer til arbejderklassen og lavindkomstgrupper, især i de tidligere industriregioner.
Marine Le Pen har tre gange forsøgt at blive præsident – i 2012, 2017 og 2022. Hver gang er hun nået til anden runde, men tabte til først François Hollande og sidst to gange til Emmanuel Macron. Hun har fordoblet vælgerstøtten og normaliseret partiet i en grad, der tidligere var utænkelig.
Ved parlamentsvalget i 2022 skabte RN sensation ved at få 89 mandater – det bedste resultat i partiets historie. Siden da er gruppen vokset yderligere gennem løsgængere og politiske alliancer, så RN i 2024 blev Nationalforsamlingens største parti med 126 mandater.
Den parlamentariske styrke betyder, at RN i dag ikke blot er et protestparti, men en reelt magtfaktor, som andre partier må forholde sig til. Partiet leder flere kommuner og regioner, særligt i Nordfrankrig og Sydfrankrig, hvor utilfredsheden med globalisering, indvandring og økonomisk usikkerhed er størst.
Samtidig er RN stadig præget af en grundlæggende spænding. På den ene side ønsker Marine Le Pen at vise regeringsduelighed og fremstå som en legitim præsidentkandidat til 2027. På den anden side tiltrækker partiet stadig vælgere, som kræver hårde og kompromisløse udmeldinger. Balancegangen er RN’s største udfordring de kommende år.
Partiets betydning for fransk politik er svær at overvurdere. RN har forandret hele debatten om immigration og national identitet, og partiet har presset både centrum-højre (Les Républicains) og centrum (Renaissance) til at stramme retorikken. Samtidig har det udfordret venstrefløjen, der ofte har haft svært ved at imødegå RN’s appel til de økonomisk og socialt udsatte grupper.
Marine Le Pen har udtalt, at 2027 vil blive hendes sidste forsøg på at blive præsident. Lykkes det ikke, står hendes unge partiformand, Jordan Bardella, klar til at tage over. Bardella repræsenterer en ny generation af nationalister, der er vokset op i partiets skygge, men som med sin ungdom og medietække har potentiale til at føre RN ind i en ny æra.