Inferno: Én død, tusinder evakueret – sommerbrand raser videre
[vc_row][vc_column][vc_column_text css=””](6. AUGUST 2025) Sydfrankrig vågnede til et mareridtsscenarie i Aude, hvor en voldsom skovbrand har fortæret store dele af Corbières-massivet og sendt flammer hen over vinmarker, krat og bakkesider i rekordfart. Myndighederne bekræfter, at en 65-årig kvinde er omkommet, mens mindst ni personer er kvæstet – heraf én alvorligt. En person meldes fortsat savnet.
Aude ligger i det sydlige Frankrig om omfatter bl.a. middelalderbyen Carcassonne og Canal Midis udmunding i Middelhavet.
Tusinder af beboere fra små landsbyer omkring Ribaute og Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse er evakueret i stor hast.
Ifølge brandvæsenet opstod ilden tirsdag eftermiddag. Den voksede eksplosivt i den tørken og vinden. I løbet af aftenen og natten var der indsat flere end 1.800 brandfolk, støttet af brandslukningsfly og helikoptere.
Motorvejen til Spanien og flere lokale veje er lukkede for at give fri passage til indsatskøretøjer – og for at holde nysgerrige væk fra farezonen.
Den omkomne kvinde boede i udkanten af et af de evakuerede områder. Ifølge lokale kilder forsøgte gendarmeri, brandfolk og borgmesteren at få hende ud i tide, men hun ville blive i sit hjem. Flammerne nåede bygningen, og redningsmandskabet kunne ikke komme frem på grund af røg og varmeudvikling.
På jorden kæmper mandskabet mod tre fjender: Vinden, tørken og terrænet. De stejle, utilgængelige skråninger giver ilden læ og accelerationsbaner. Gløder føres hundreder af meter foran ildens front og nye antændelser blusser op. Strategien er at sikre landsbyernes kanter, beskytte kritisk infrastruktur og bryde branden op i lommer, som kan indrammes, når vinden vender eller løjer.
Myndighederne forventer, at dagen i dag byder på skiftende forhold og potentielt forværrede vindstød, som kan gøre fremskridt skrøbelige. Beboere i nærområdet opfordres til at holde veje frie, følge præfekturets SMS-varsler og holde sig fra skove, stier og brandbælter. Turister i regionen bes bedt om at aflyse vandringer og helt undgå åben ild, grill og gnistgivende værktøj.
Regeringen forbereder et ministerbesøg i Aude, og ekstra ressourcer står klar til at blive omdisponeret fra nabodepartementer, hvis vinden skulle løfte flammerne over nye kamme. For vinbønderne og de små landsbyer i Corbières er den næste døgns tid altafgørende: Hvis vejret lægger sig, kan det værste være ovre. Hvis vinden tager til, venter en ny nat med ild på himlen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]