Økonomien vakler – servicesektoren skrumper for fjortende måned i træk
Usikkerhed, politisk uro og lav efterspørgsel sender signaler om et skrøbeligt opsving
Frankrigs økonomi vakler. Den seneste månedsmåling fra S&P Global viser, at landets servicesektor skrumpede for fjortende måned i træk. Det såkaldte PMI-indeks (Purchasing Managers’ Index) faldt til 48,0 i oktober, under den afgørende vækstgrænse på 50.
“Vi befinder os i en fase af udmattelse,” siger økonomen Hélène Baudchon fra BNP Paribas til France Info.
“Frankrigs servicesektor er et spejl af nationen selv – travl, kreativ, men udmattet.”
Tjenesteydelser driver tre fjerdedele af økonomien
Servicesektoren omfatter alt det, der ikke producerer fysiske varer: turisme, transport, restauranter, bank, sundhed, it, undervisning, kultur og offentlige ydelser. Det er her, størstedelen af franskmændene arbejder — omtrent 77 % af den samlede beskæftigelse, ifølge tal fra Frankrigs statistikbureau.
“Kunderne er blevet mere forsigtige. De bestiller færre ydelser, og virksomhederne udskyder projekter,” siger Nathalie Perez, som driver et rengøringsfirma i Toulouse, til La Dépêche du Midi.
Krisetræthed og politisk uro
Ifølge Le Figaro Économie er tilbagegangen ikke i sig selv dramatisk her-og-nu, men den er sejlivet.
Inflationen har dæmpet sig, men franskmændene forbruger stadig mindre, og virksomhederne tøver med at ansætte. Siden valget i sommer, hvor regeringen mistede sit flertal, har politisk usikkerhed yderligere dæmpet investeringslysten.
“Man vil vide, hvor landet bevæger sig hen, før de bruger penge,” siger Patrick Artus, cheføkonom hos Natixis, til Le Monde.
“Vi er ikke i recession, men vi er i stagnation – og det kan være næsten lige så farligt, hvis det trækker ud.”
Ifølge rapporten er der dog enkelte lyspunkter: beskæftigelsen steg svagt for tredje måned i træk, og inflationen på virksomhedernes inputpriser er faldet til det laveste niveau siden begyndelsen af 2021. “Det betyder, at presset på lønninger og energiomkostninger endelig lettede lidt,” skriver Les Échos.
Hvorfor Frankrig halter – og Danmark ikke gør
Til sammenligning har Danmark – med en økonomi, der også domineres af serviceerhverv (ca. 80 % af BNP) – klaret sig bedre gennem 2025. Dansk erhvervsliv nyder godt af en stabil regering, lavere energipriser og en eksportdrevet vækst, især inden for rådgivning, shipping og it.
Ifølge Danmarks Statistik har det danske service-PMI i samme periode ligget omkring 52–53 point, altså i vækstzonen. Den væsentligste forskel, vurderer Le Monde, er arbejdsmarkedets fleksibilitet og virksomhedernes digitale modenhed.
Den franske arbejdsmarkedsmodel, med høj beskatning og komplekse regler for ansættelser og fyringer, hæmmer hurtige justeringer.
“Franske virksomheder bruger længere tid på at tilpasse sig, og det gør, at de får sværere ved at genvinde tempoet efter chok,” forklarer Baudchon.
Et valg mellem tryghed og dynamik
Finansminister Bruno Le Maire har forsøgt at nedtone tallene. “Vi ser en midlertidig afmatning, men fundamentet er sundt,” sagde han torsdag til France Info. Han pegede på den stabile arbejdsløshed på 7,5 % og øget eksport af luftfart og luksusvarer som tegn på robusthed.
“Der er vækst i luksus og teknologi, men ikke i caféerne, frisørsalonen eller småvirksomheden. Og det er dér, den brede middelklasse mærker stagnationen,” skriver Ouest-France i en leder.
Frankrigs økonomi bevæger sig altså i et paradoks: lav inflation og lav vækst – men høj usikkerhed. Le Monde formulerer det:
“Frankrigs servicesektor er stadig et spejl af nationen selv – travl, kreativ, men udmattet.”