Økonomer ønsker kæmperegning til Frankrigs superrige
En gruppe tunge nobelprisvindere er gået direkte til præsident Emmanuel Macron med et klart budskab: De rigeste skal betale langt mere til fælleskassen. Syv af verdens mest anerkendte økonomer har netop slået fast, at en ny formueskat for franske indbyggere med over 100 millioner euro på bankbogen er nødvendig for at dæmme op for ulighed og skaffe penge til klima og velfærd.
Forslaget er en decideret lussing til Macrons politiske profil, for præsidenten har siden 2018 stået fast på sin linje om at tiltrække velhavere og investeringer ved at fjerne dele af den berygtede ISF-formueskat. Nu står han pludselig midt i et politisk minefelt, hvor både venstrefløj og store dele af befolkningen kræver, at han vender på en tallerken.
Forslaget, som hurtigt er blevet døbt en “super-ISF” i pressen, kommer midt i en tid, hvor flere franskmænd føler, at de rigeste slap for billigt gennem pandemien og inflationen. Især gule veste-bevægelsen gjorde ulighed til et brændende emne, og i dag viser nye målinger, at et flertal støtter idéen om at tage flere penge fra de ultrarige – hvis pengene vel at mærke går til grøn energi, skoler og social hjælp.
Nobelvindere som Joseph Stiglitz og Esther Duflo, som begge har rådgivet regeringer verden over, understreger, at millionærskatten ikke skal stå alene, men helst følges op af internationale aftaler, så de store formuer ikke forsvinder til skattely i en fart.
I Macrons inderkreds holder man stadig kortene tæt ind til kroppen. Finansminister Bruno Le Maire har nøjedes med at love en “oplyst debat”, men fransk erhvervsliv raser allerede over, hvad de kalder symbolpolitik. Kritikere advarer om, at en ny skat kan jage rige ud af landet og skræmme investorer væk, præcis som Macron i sin tid forsøgte at forhindre med skattelettelser.
Kampen om, hvem der skal betale, bliver en varm kartoffel, når næste års statsbudget snart skal forhandles i Nationalforsamlingen. Hvis nobeløkonomerne får deres vilje, kan Frankrig snart skrive en ny side i skattehistorien – og de allerrigeste kan se frem til at bidrage lidt mere til resten af samfundet.