Rocamadour – byen, der klamrer sig til klippen
Alt snor og vrider sig. Floden, klippen, husene – og menneskene, som går, kører og står mellem hinanden. På vej dertil kører man langs floden oppe på klipperne, landskabet vrider sig opad, nedad og ud til siden.
Og pludselig hænger byen der, en hel by stablet op ad en tæt på lodret klippevæg mere end 120 meter over bunden af Alzou-kløften. Huse nederst, kirker i midten og en borg på toppen. Og her bor stadig masser af mennesker midt i middelalderen.
Rocamadour ligger i Lot i det nordlige Occitanie, tæt på Dordogne-dalen og midt i naturparken Causses du Quercy. Landsbyen har omkring 630 indbyggere, men tager imod mellem en og halvanden million gæster om året.
Tre etager i klippen
Byen fordeler sig på tre niveauer, og hvert niveau har egen historie. Nederst løber én lang gade, rue de la Couronnerie, langs foden af klippen. Ifølge turistkontoret for Vallée de la Dordogne byggede handelsfolk de første huse her i 1200-tallet, lige langs pilgrimmenes vej. Mod dalen dannede facaderne en mur, der beskyttede byen, og Porte Salmon er i dag den eneste byport, der stadig har sin vagtpost.
Fra gaden fører Den Store Trappe op til helligdommen: 216 trin. Middelalderens pilgrimme gik dem på knæ og bad en Hil dig Maria på hvert trin. Dømte forbrydere kunne få en pilgrimsrejse til Rocamadour som straf og slæbte sig op med lænker om ankler og håndled. På toppen tog en præst lænkerne af dem, og to af lænkerne hænger stadig i Notre-Dame-kapellet.
Oppe på pladsen samler syv kirker og kapeller sig om en lille gårdsplads, der var kirkegård helt frem til 1800-tallet. Øverst troner borgen. Fæstningsmuren har rødder i middelalderen, men selve borgen er fra 1800-tallet.
For dem, der er udfordret tid fods, findes der elevator, man betaler for at køre op og ned med.
Liget i klippen og den sorte madonna
Alt begyndte med et lille kapel i klippevæggen. I 1166 fandt munkene et velbevaret lig under jorden foran Notre-Dame-kapellet og udråbte det straks til helgenen Amadour. Hvem han var, ved ingen med sikkerhed. En krønikeskriver beskrev ham i 1180 som Jomfru Marias trofaste tjener, der efter hendes død trak sig tilbage til Gallien som eneboer. I 1400-tallet dukkede en ny udgave op: Amadour skulle være Zakæus fra Lukasevangeliet, gift med den hellige Veronika.
I 1172 skrev en munk Bogen om Notre-Dame de Rocamadours mirakler. Den beskriver 126 mirakler, og i 90 af dem bliver syge raske. En ridder fik ifølge bogen sine tænder tilbage og takkede ved at give helligdommen tænder af guld.
Hovedpersonen i Notre-Dame-kapellet er en lille madonna af valnøddetræ fra slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. I dag kalder alle hende Den Sorte Madonna, men middelalderens pilgrimme så hende aldrig sort. Forskere har undersøgt statuen grundigt og skrev i tidsskriftet Technè i 2021, at hun har haft fem forskellige udseender. Først havde Maria og barnet lyserøde ansigter og en grøn trone, siden bar de plader af sølv og guld, og først senere, måske fra 1500-tallet, fik hun et sort lag. Det udseende, hun har i dag, fik hun, da konservatorer satte hende i stand i 1949.
Kapellet har kun to egne mure. Den tredje væg er basilikaens mur, den fjerde selve klippen, sort af sod fra de lys, pilgrimme har tændt gennem århundreder. Det oprindelige kapel forsvandt i 1476, da en klippeblok styrtede ned og knuste det. Det nuværende kapel stammer fra slutningen af 1400-tallet, og bygherrer udvidede det kraftigt i 1800-tallet.
Underligt nok er madonnaen i bjergbyen søfolkenes beskytter. I kapellet hænger skibsmodeller, som sømænd gav som tak, og orglet i basilikaen har form som en skibsstævn. Turistkontoret forklarer blandt andet forbindelsen med et kapel for Notre-Dame de Rocamadour i Camaret-sur-Mer i Bretagne. Under hvælvingen hænger en lille klokke, som formentlig stammer fra 800-tallet. Ifølge legenden ringede den af sig selv, hver gang madonnaen reddede en sømand.
Konger, pilgrimme og en plyndrende prins
Miraklerne og helgenens lig gjorde Rocamadour til et af Europas store pilgrimsmål i 1100-tallet. Henrik 2. af England kom i 1159 og igen i 1170. Simon de Montfort, Ludvig den Hellige og hans mor, Blanka af Kastilien, gik også op ad trappen; Ludvig kom i 1244.
Henrik 2.’s søn, Henrik den Unge Konge, kom med helt andre hensigter. I 1183 manglede han penge til sine lejesoldater og plyndrede helligdommen. Ifølge den franske database over fredede monumenter tog han helgenens sølvskrin med ædelsten. Kort efter blev han syg af dysenteri og søgte ly i byen Martel, hvor han døde den 11. juni 1183, kun 28 år gammel. Legenden fortæller, at mirakelklokken ringede, da han forlod Rocamadour.
Derefter gik det ned ad bakke. I 1300-tallet overtog en lille gruppe præster stedet efter munkene, og Hundredårskrigen gjorde vejene usikre. I 1562 plyndrede den protestantiske kaptajn Jean de la Bessonie helligdommen og knuste Amadours knogler. Den franske revolution gjorde resten, og tidligt i 1800-tallet voksede der træer i Den Store Trappe.
Sværdet i klippen
Højt oppe på klippevæggen over døren til Notre-Dame-kapellet stikker et sværd ud af stenen. Det skal forestille Durandal, ridderen Rolands sværd fra middelalderens heltedigt Rolandskvadet. I den udgave af sagnet, Rocamadour fortæller, prøver den døende Roland at knuse sværdet mod et bjerg i Pyrenæerne, så fjenden ikke får fat i det. Klingen holder, og i stedet flækker bjerget – deraf navnet Brèche de Roland. Roland beder ærkeenglen Mikael om hjælp og kaster sværdet, der flyver flere hundrede kilometer og borer sig ind i klippen ved Rocamadour.
Sværdet i klippen har naturligvis aldrig tilhørt nogen Roland, men byen holder af det. I juni 2024 stjal ukendte tyve det, og borgmester Dominique Lenfant sagde til avisen La Dépêche, at Rocamadour følte sig frarøvet en del af sig selv. Den 21. februar 2025 kom en ny kopi på plads, som lokale smede havde smedet [TJEK].
Fra ruin til pilgrimsby igen
En præst fra Paris, abbé Caillau, vakte Rocamadour til live igen. Han mente selv, at madonnaen havde helbredt ham, og satte sig for at bygge helligdommen op igen. Biskoppen af Cahors, Jean-Jacques Bardou, skaffede pengene, og præsten og arkitekten Jean-Baptiste Chevalt ledede arbejdet. Caillau købte desuden klippetoppen i 1836, begyndte på den borg, man ser i dag, og solgte den videre til bispedømmet Cahors i 1850.
Chevalt byggede også det store bispepalads over trappen mellem 1858 og 1872. Han gav det et romantisk middelalderpræg, som franskmændene kalder troubadourstil: middelalderen, som 1800-tallet forestillede sig den. Ingen biskop har nogensinde boet der.
Sidst i 1800-tallet strømmede pilgrimmene igen op ad trappen, og med jernbanen fulgte de første turister fra Paris. Mange af dem kom egentlig for at drikke af kilden i nabobyen Alvignac. I august 1936 kom komponisten Francis Poulenc forbi. Hans ven og kollega Pierre-Octave Ferroud var netop omkommet i en bilulykke, og i Rocamadour fandt Poulenc tilbage til sin barnetro. Samme aften begyndte han på Litanies à la Vierge noire, hans første kirkemusik.
Helligdommen kan også overraske. I 2011 forvandlede den daværende leder af helligdommen, Ronan de Gouvello, det lidet brugte Saint-Louis-kapel til et kapel for rugby, Chapelle de l’Ovalie.
Gode råd til besøget
Gå den gamle pilgrimsvej. Fra L’Hospitalet på kanten af kløften, hvor man i middelalderen gav pilgrimme husly og vaskede deres fødder, fører den hellige vej, Voie Sainte, ned til byen. Derfra går du op ad Den Store Trappe til helligdommen og fortsætter ad korsvejen med 14 stationer op til borgen. Korsvejen fik sin form i 1800-tallet. I middelalderen ville ingen anlægge en ubefæstet sti direkte til helligdommens skatte.
Benene kan få hjælp. En lodret elevator forbinder byen med helligdommen, og en anden elevator kører skråt gennem klippen fra parkeringspladsen ved borgen, hvor der er plads til omkring 500 biler. Begge elevatorer koster penge.
Spring ikke Saint-Michel-kapellet over. Klippen har beskyttet det så godt, at det står næsten som i 1100-tallet, og på ydermuren viser en fresko fra samme århundrede englen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal føde Guds søn, og Maria, der besøger sin kusine Elisabeth. På muren ved Notre-Dame-kapellet ser du to skeletter, rester af et maleri fra 1400-tallet om de tre døde og de tre levende. Under basilikaen Saint-Sauveur ligger krypten Saint-Amadour, hvis gotiske hvælving bærer hele kirken over sig. UNESCO optog begge kirker på verdensarvslisten i 1998 som en del af pilgrimsvejene til Santiago de Compostela i Frankrig.
Det flotteste billede af byen får du fra L’Hospitalet eller fra udsigtspunktet Belvédère du Photographe. Bunden af kløften er tit tør, for om sommeren forsvinder Alzou ned i den porøse kalk.
Smag på cabécou de Rocamadour, en lille gedeost på omkring 35 gram og 6 centimeter i diameter. Folk spiste den allerede i 1400-tallet, og siden 1996 har den båret det franske kvalitetsmærke AOC, i dag EU-mærket AOP. Den fjerde weekend i september fylder luftballoner himlen over kløften, når byen holder Les Montgolfiades.
Udflugter i nærheden
Rocher des Aigles ligger tæt ved borgen og har siden 1977 sendt rovfugle i fri flugt ud over kløften. Ifølge rejsemediet Tourmag holder stedet over 400 fugle af 60 arter.
I Forêt des Singes, få minutters kørsel fra byen, går omkring 150 berberaber frit rundt i en skov på 20 hektar.
Grotte des Merveilles ved L’Hospitalet byder på drypsten og hulemalerier af blandt andet heste, kattedyr og hænder. Folk opdagede grotten i 1920, og flere kilder anslår malerierne til omkring 20.000 år.
Gouffre de Padirac ligger 17 kilometer væk, cirka 20 minutter i bil. Hullet går 103 meter ned til en underjordisk flod, som hulepioneren Édouard-Alfred Martel udforskede første gang i 1889, og i dag sejler gæsterne i båd på floden.
To kilometer fra Rocamadour ligger landsbyen Les Alix fra 1145. Cisterciensermunkene fra Obazine anlagde den som en af de gårde, der skulle brødføde pilgrimsbyen, og den er i dag det bedst bevarede eksempel. Vil du følge Henrik den Unge Konges sidste rejse, så kør til Martel, hvor han døde.
Kategorier
Regioner
Se på kort
Lignende opslag
Opslag i nærheden
Google anmeldelser
Læs flere anmeldelser
Tilføj anmeldelse-
Et must-see!
-
Et meget charmerende sted
-
En meget smuk middelalderlandsby beliggende på en klippe. 120 meter fra foden til voldene. Undgå feriefolket for at nyde det fuldt ud.
-
Trods regn og tåge, et meget dejligt besøg. Én ulempe: parkeringsafgifterne...
-
Kostbar
Skriv et svar