# Ulvens genkomst i Frankrig - Link: https://frankrig.nu/ulvens-genkomst-i-frankrig/ - Udgivet: 2026-05-19T10:11:49+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU Den 12. januar 1954 faldt tæt sne over skovene ved Vasselin syd for Lyon i det sydøstlige Frankrig. En flok jægere fra den nærliggende landsby Vignieu havde omringet en ulv der i ugevis angreb husdyr i området. Da dyret var ramt og styrtede død sammen mellem træerne, viste det sig at være en han på 41 kg med en gulbrun pels. Dyret blev bragt til café Borel i Vignieu. Det var sandsynligvis den sidste vilde af de oprindelige, franske ulv. Flere dyr er gennem historien blevet kaldt “den sidste franske ulv”. Man ved at der i 1930’erne ikke var ulve nok tilbage til at arten kunne yngle i Frankrig, og at flokkene forsvandt endeligt i løbet af 1940’erne. Ulven i Vignieu var formentlig en enlig strejfer, der havde fundet vej til de franske skove på egen hånd. Da ulve dukkede op i [Alperne](https://frankrig.nu/region/auvergne-rhone-alpes/) igen i 1992, analyserede forskere DNA for at afgøre om de var rester af den franske bestand eller indvandrere udefra. Svaret var entydigt: de var af italiensk oprindelse. Den franske ulveunderart er stendød. De dyr der lever i Frankrig i dag er altså en anden underart end den der blev skudt i Vignieu. I november 1992 dukkede de første bekræftede eksemplarer op i Mercantour- nationalparken i de sydlige franske Alper nær grænsen til Italien, hvor bestanden aldrig helt var udryddet, og fandt vej over de barske alper på egne poter. I 2024 estimerede den franske biodiversitetsstyrelse bestanden til omkring et tusinde individer– flere end 20 gange de cirka 42 ulve der i foråret 2025 er registreret i Danmark. **Et dyr der vandrer langt** ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2026/05/pexels-artem-makarov-289670876- 14177835-683x1024.jpg) Ulve er ikke stedbundne – de er konstant på farten. De bevæger sig typisk om natten fra tusmørke til daggry, i overensstemmelse med byttedyrenes aktivitetsmønstre og på tidspunkter hvor menneskelig forstyrrelse er mindst. Om efteråret forlader både unge ulve og ældre ulve, der ikke yngler, flokken for at finde nyt territorium. Vandringen kan dække op til 800 kilometer, hvilket forklarer hvorfor ulvene dukker op i nye egne i spring frem for gradvist. Resultatet er en udbredelse, der for tyve år siden ville have været utænkelig. Enkeltulve er nu bekræftet i de fleste franske regioner, fra de sydlige Alper til de atlantiske kystregioner nær Dieppe i [Normandiet](https://frankrig.nu/category/normandiet/). 55 departementer har siden oplevet ulveangreb på husdyr. [[ **Flokken som familie** Flokken er ulvens grundlæggende sociale enhed. Dyrene lever i en udvidet familiegruppe ledet af en dominerende han og hun, som normalt er de eneste der yngler. Ulve får unger én gang om året. I Alperne parrer de sig typisk i marts, og drægtigheden varer cirka 63 dage som hos hunde. Et kuld består normalt af tre til seks hvalpe. En flok tæller typisk seks til tyve ulve og bruger otte til ti timer om dagen på at bevæge sig rundt i et territorium, der kan dække op til 6.000 kvadratkilometer. Flokken markerer territoriet med urin og duftstoffer fra kirtler i halen – signaler til andre ulve om, at området allerede er optaget. Hyl spiller en central rolle i ulvenes kommunikation over lange afstande. Ulve hyler for at styrke de sociale bånd i flokken, for at forsvare territoriet og for at tiltrække unge dyr. Hylet hjælper også med at koordinere flokkens bevægelser inden for territoriet. I Monts d’Azur rewilding-området i de sydlige franske Alper hører man hyppigt flokkens hyl, ledsaget af årets unge hvalpe. **Hvad ulven lever af** Ulven lever primært af store byttedyr – kronvildt, rådyr, daådyr, gemser, mufloner samt vildsvin. Mere sjældent tager den mindre dyr eller ådsler. De sydfranske Alpers vilde bjerge er rige på netop disse dyr og udgør et ideelt levested. Ulvens tilstedeværelse påvirker byttedyrenes adfærd og bestandsstørrelse. Den er med til at regulere bestande af rådyr og kronvildt når de bliver for store, og bidrager til sundere bestande fordi det typisk er de svageste individer der tages. Ulven går dog også efter husdyr, primært om foråret og efteråret. Det er netop det der har gjort den til et politisk sprængstof i det franske landbrug. **Konflikten med landbruget** I 2024 registrerede de franske myndigheder 4.176 ulveangreb på husdyr med 11.224 dræbte eller sårede dyr. Angrebene var geografisk koncentreret i Provence-Alpes- Côte d’Azur med 2.077 angreb, efterfulgt af Auvergne-Rhône-Alpes med 1.156 og Bourgogne- Franche-Comté med 348. Den franske stat forsøger at balancere to modstridende hensyn. Det nationale handlingsplan for ulv og husdyrhold 2024-2029 indeholder støtte til hyrder, finansiering af hegn, køb og vedligeholdelse af vogterhunde samt mulighed for forsvarsskydning under strenge betingelser. I 2023 udbetalte miljøministeriet næsten 4,7 millioner euro i erstatning til landmænd efter 4.091 bekræftede angreb. Den gennemsnitlige ventetid fra angreb til udbetaling var 118 dage. Landmænd klager over ventetider på op til seks måneder. Myndighederne tillader at op til 19 procent af den franske ulvebestand lovligt kan nedlægges hvert år. Landbrugsorganisationerne mener dog ikke at det er nok til at begrænse de stigende angreb. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2026/05/pexels-stany-duhayon-671834-14222654- 1024x681.jpg) Den pyrenæiske bjergvogterhund – kaldet patou, en stor hvid hund opdrættet til at leve med og beskytte husdyrflokke – er vendt tilbage til de franske alpegræsgange som et levende symbol på konflikten. I de franske Alper bruger hyrder i stigende grad vogterhunde til at beskytte deres dyr mod ulveangreb. Hundene er dog ikke uproblematiske– store og territoriale som de er, har de angrebet vandrere, de har forvekslet med trusler mod flokken. **Ulvens fremtid** Der er ingen biologisk grund til at ulven begrænser sig til bjergene. Den kan sagtens slå sig ned i de fleste franske regioner – hvis den får lov. Antallet af departementer der er berettigede til støtte til beskyttelse af husdyr mod ulveangreb steg i 2024 til 78 mod 69 året før. Tallet fortæller en historie om en art, der fortsat breder sig. Ulven er vendt tilbage til Frankrig af sig selv, på egne betingelser og i sit eget tempo. Spørgsmålet om hvordan det franske samfund skal leve med den, er ikke løst. Det lyder over de franske bjerge som hylet om natten – vedvarende og uden et enkelt rigtigt svar. --- **Ulvens levesteder i Frankrig** **Bestand**: Ved udgangen af vinteren 2024/2025 estimerede det franske overvågningsnetværk Loup-lynx den samlede ulvebestand til 1.082 individer. **Fast tilstedeværelse**: I 2024 er regelmæssig tilstedeværelse af ulve bekræftet på et areal på 59.800 km². Midlertidig tilstedeværelse er bekræftet på yderligere 68.800 km². Der er registreret 97 zoner med fast tilstedeværelse, heraf 80 flokke. **Kerneområder**: Mere end halvdelen af den franske ulvebestand er koncentreret i de sydfranske Alper. De tættest befolkede departementer er Alpes-Maritimes og Alpes-de-Haute-Provence. De vigtigste regioner er Provence-Alpes-Côte d’Azur og Auvergne-Rhône-Alpes. **Udbredelse i øvrige regioner**: I 2024 var 78 departementer berettigede til støtte til beskyttelse af husdyr mod ulveangreb. Yngling fandt i 2024 sted i alle franske regioner med undtagelse af Hauts-de-France og Île-de-France. **Enkeltulve på vandring**: Enkeltulve er bekræftet i de fleste franske regioner, fra de sydlige Alper til de atlantiske kystregioner nær Dieppe i Normandiet. En enkelt ulv kan vandre op til 800 kilometer fra sin fødeplok. **Ingen ulve**: Korsika og alle andre franske øer.