---
title: "Cafeerne har tomme borde imens turisterne strømmer til"
url: "https://frankrig.nu/turister-stroemmer-til-men-frankrigs-restauranter-tjener-mindre/"
markdown_url: "https://frankrig.nu/turister-stroemmer-til-men-frankrigs-restauranter-tjener-mindre.md"
type: "post"
date_published: "2025-07-25T08:28:30+00:00"
date_modified: "2025-07-25T08:28:30+00:00"
language: "da-DK"
renderer_version: "3"
---

# Cafeerne har tomme borde imens turisterne strømmer til

## Content

Frankrig står lige nu i en sær, dobbelt virkelighed: Turisterne kommer i rekordtal, men restaurantbranchen mærker ikke fremgang.

2025 bliver endnu et rekordår for fransk turisme. Prognoserne viser, at turismen vokser til 274 milliarder euro, hele 9,3 procent af Frankrigs BNP. I Danmark skønnes turismen at bidrage til cirka seks procent af BNP.

I Frankrigs mest besøgte byer – fra Paris til Nice – oplever restauranter og caféer et stort i år et dyk i antallet af gæster. Flere brancheorganisationer rapporterer om et fald på 15 til 20 procent i antallet af kunder i sommermånederne, selv om gaderne er fyldt med turister. Det skriver flere, franske medier.

Turisterne holder flere end end 3,1 millioner mennesker i arbejde i Frankrig, ifølge Travel and Tour World. I 2024 var Frankrig tæt på at nå sit højeste antal internationale besøgende siden før pandemien – op mod 100 millioner. Det gjorde igen landet til verdens mest besøgte destination, rapporterer Fortune

Forklaringerne på restauranteres paradoks er mange. For det første er det dyrere at holde ferie i Frankrig. Hotelpriserne er steget ligesom Airbnb-leje på få år er blevet 39 % dyrere. Samtidig rammer inflationen både lokale og besøgende, og mange turister vælger ifølge Le Monde kortere ophold og bruger færre penge per dag.

Dertil kommer en række logistiske problemer: sikkerhedszoner i bymidterne har gjort det sværere at komme frem til centrale restauranter, og i Paris har *Le Parisien* dokumenteret, hvordan caféer har opkrævet op til 50 % mere af amerikanske turister end af lokale for nøjagtigt samme bestilling.

Konkurrencen fra fastfoodgiganter gør heller ikke livet lettere for de små spisesteder. McDonald’s har bare i år åbnet 50 nye franske filialer, mange af dem i landsbyer, hvor de overtager rollen som byens samlingspunkt.

De traditionelle serveringssteder synes, ikke om, at den franske regering nu foreslår – i stil med det danske farvel til Store Bededag – at reducere antallet af officielle helligdage. Brancheorganisationerne frygter, at det vil påvirke netop de korte weekendophold, som især kommer restauranter og caféer til gode.

## Classification

- **Kategori:** Frankrig i nyhederne, Mad og drikke, Rejser
- **Tag:** cafeer, Restauranter, turister

## Images

![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/07/tomme-borde-paa-cafeen.jpg)
