Mens 2025 rinder ud, kan Frankrig fejre en historisk triumf. Verdens mest besøgte land har netop rundet den magiske grænse på 100 millioner internationale besøgende på ét år. Men bag de svimlende tal gemmer sig en markant forandring: Vi rejser ikke længere som før.

I Paris og de sneklædte Alper mærker man tydeligt, at Frankrig er i centrum for verdens opmærksomhed. For første gang nogensinde har ét land budt velkommen til over 100 millioner udenlandske gæster på et enkelt kalenderår.

“Vi ser en ny type rejsende, der prioriterer deres identitet og værdier i ferievalget,” fortæller Rob Gaige, Global Insights-ansvarlig hos Reddit, i en analyse af rejsetendenser for 2026. Det handler ikke længere om at se mest muligt, men om at mærke mest muligt. Det betyder, at en eftermiddag i en lokal boghandel i en fransk provinsby nu rangerer højere for mange end en hurtig selfie foran Eiffeltårnet.

Det bekræfter de seneste tal fra det nationale turistråd, Atout France, og det placerer Frankrig solidt foran konkurrenter som Spanien og USA. 100.000.000 millioner turister svarer til 1,5 gange Frankrigs befolkning.

Den “olympiske glorie” og kirkeklokkerne i Paris

Rekorden er ikke kommet af sig selv. Ifølge turismeminister Nathalie Delattre er rekorden resultatet af en langvarig strategi. En væsentlig årsag til rekorden er den såkaldte “Olympic halo effect” – en positiv efterglød fra de Olympiske Lege i Paris i 2024, som satte landets infrastruktur og skønhed til skue for hele verden.

Det er ikke kun sport, der trækker. Genåbningen af Notre-Dame katedralen i december 2024 har fungeret som en magnet gennem hele 2025. Eksperter fra Ministeriet for Økonomi og Finans peger på, at katedralen har genereret millioner af ekstra besøg i hovedstaden, hvilket har smittet af på hoteller, restauranter og handlen.

Og så er der jo stadig Netflix-serien Emily in Paris, som trækker godt, selvom den charmerende unge kvinde og hendes franske venner i et par sæsoner har flirtet med Rom.

Fra masseturisme til “slow travel”

Selvom tallene er rekordhøje, er indholdet af vores ferier ved at ændre sig fundamentalt. Den tid, hvor vi bare ville “afkrydse” de største seværdigheder i en fart, er på retur.

En rapport fra Entreprises de Voyage (EDV) peger på en tydelig tendens: Vi vælger færre, men bedre oplevelser. Fænomenet kaldes ofte “slow travel” eller fordybelse. I stedet for at haste fra Paris til Nice på tre dage, vælger flere turister nu at bosætte sig i en uge i en mindre kendt region som f.eks. Auvergne eller Bretagne.

Ifølge Christian Mantei, seniorrådgiver for Atout France, markerede 2025 et skifte, hvor Frankrig blev en destination for fordybelse. Turisterne bruger flere penge, men har lidt færre overnatninger, hvor der priorieres højere kvalitet i indlogeringen. De såkaldte gîtes de charme og boutique-hoteller oplever en medvind, som man ikke har set før.

Kvalitet koster – og vi betaler gerne

Økonomisk er 2025 også et guldår. Indtægterne fra turismen forventes at runde 71 milliarder euro. Selvom inflationen har gjort det dyrere at rejse, viser data fra konsulenthuset Simon-Kucher, at vi er blevet mere selektive frem for blot at spare.

“Rejsende vil hellere forkorte ferien med to dage, hvis det betyder, at de har råd til en ekstraordinær gastronomisk oplevelse eller et værelse med en unik udsigt,” lyder analysen i deres seneste rapport om rejsevaner.

Udfordringen: Kan Frankrig bære det?

Med 100 millioner gæster følger også et stort ansvar. Ved den Franske Riviera har man indført strengere restriktioner for krydstogtskibe for at beskytte miljøet og undgå, at de lokale byer drukner i dagsgæster.

Turismeminister Nathalie Delattre understreger, at målet for 2026 ikke nødvendigvis er 110 millioner gæster, men en bedre fordeling af turisterne. Regeringen har afsat 200 millioner euro til at promovere de mindre kendte dele af landet. Ambitionen er klar: Turismen skal være bæredygtig – både for miljøet og for de franskmænd, der skal leve side om side med de mange millioner gæster.

Frankrig har bevist, at de er verdensmestre i at tiltrække gæster. Nu handler den næste store opgave om at lære os at nyde landet i et langsommere tempo.

Nye horisonter: Hvor finder vi roen i 2026?

Selvom Paris og Rivieraen fortsat trækker overskrifter og mange turister, viser de nyeste data fra Booking.com og Atout France, at søgekriterierne har ændret sig. Vi leder efter “det ukendte Frankrig”.

Her er de destinationer, der lige nu vinder terræn hos dem, der vil undgå køerne:

1. Cévennes Nationalpark: Den ultimative dekompression

Hvis man vil opleve Frankrig uden filter (og uden flokke af turister), peger eksperter på Cévennes i det sydlige Massif Central. Med over 5.000 km markerede stier er her et paradis for vandrere. Mange lejer et stenhus i en landsby som Florac, køber ind på det lokale marked og bruger dagene på at vandre langs floderne i Gorges du Tarn. Ifølge rejseportalen Prairy er det her, man for alvor finder “off-grid” følelsen i 2026.

2. Balagne-regionen (Korsika): Det skjulte bjergliv

Korsika er kendt for strandene, men den nye bølge af rejsende søger mod Balagne-regionen i nordvest. Her kombineres Middelhavet med dramatiske bjerge og landsbyer, der klamrer sig til klipperne. Ved at benytte det lille lokale tog, U Trinichellu, der snor sig gennem landskabet, dyrker turisterne “slow mobility” og besøger lokale kunsthåndværkere i stedet for store ferieresorts.

3. Molène-øen (Bretagne): Ved verdens ende

For dem, der virkelig søger stilhed, er Île de Molène i Finistère blevet et symbol på det rå, autentiske Frankrig. Øen er kun 1 km lang, og her findes ingen biler. Rejseguiden Lonely Planet fremhæver Molène som et af de 10 mest oversete steder i Frankrig – perfekt til en “digital detox”, hvor lyden af Atlanterhavet erstatter byens larm.

Guide: Sådan rejser du smart i Frankrig i 2026

For at få det meste ud af besøgsrekorden uden at føle sig som en sild i en tønde, anbefaler rejseeksperter disse tre strategier:

Frankrig er verdens førende destination for skisport, og bjergturismen er en livsvigtig økonomisk motor. Især Alperne og Pyrenæerne står over for to grundlæggende trusler: de langsigtede følger af klimaforandringer og den øjeblikkelige udfordring med konkurrence på det europæiske marked.

Begge emner er i fokus for franske politikere, erhvervsorganisationer og lokale myndigheder. Torsdag den 24. november er bjergturismen oppe i Nationalforsamlingen til en hastebehandling.

Skiturismens langsigtede overlevelse afhænger af, hvordan man håndterer klimaforandringerne, der truer hele forretningsmodellen i mange bjergområder.

Global opvarmning får nu snegrænsen til at rykke opad. Det reducerer den snesikkerhed, man er vant til, især på destinationer i lavere højde, typisk under 1.800 meter.

Kortere og mere uforudsigelige sæsoner gør indtægtsgrundlaget ustabilt. Skisport udgør en vital del af økonomien i op til 80% af de franske bjergkommuner.

Investering i kunstsne-systemer har været hovedløsningen på sneusikkerheden. Men kunstsneen møder stigende kritik og har klare begrænsninger. Produktion af kunstsne er både vand- og energiintensivt, hvilket belaster miljøet og er i konflikt med bæredygtighedsmålene. Desuden er snekanoner kun effektive, når temperaturen er tilstrækkeligt lav (typisk under frysepunktet), hvilket nu forekommer sjældnere i de lavere regioner.

I Nationalforsamlingen er der politisk fokus på udfordringerne for skiøkonomien.

En synlig udfordring handler om udenlandske skilærere fra andre EU-lande. Selvom EU tillader fri bevægelighed for tjenester, har Frankrig historisk set opretholdt strenge og omfattende krav til certificering af skilærere.

Desuden hævder franske erhvervsorganisationer, at nogle udenlandske aktører arbejder i Frankrig uden at betale de samme skatter og sociale bidrag, som dækker pension og sundhedsforsikring, som de lokale franske virksomheder. Det giver dem en uretfærdig prisfordel. En “lyn-undersøgelse” er sat i gang for at afdække de præcise metoder bag den uretfærdige konkurrence. Politikerne efterspørger strammere regler eller bedre håndhævelse af eksisterende love for at beskytte de franske bjergerhverv.

Et andet problem er, at franske liftoperatører omgår konkurrencelovgivningen og har forsøgt at udelukke mindre, uafhængige konkurrenter fra pisterne. Det politiske arbejde sigter også mod at sikre, at markedet er åbent for alle.

I Frankrig arbejdes målrettet på at understøtte en økonomisk omstilling for bjergegnene. Strategien kaldes ofte “Helårs-turisme” (tourisme quatre saisons).

Målet er at gøre bjergområderne økonomisk levedygtige hele året og mindske afhængigheden af skiføret. Opmærksomheden flyttes mod aktiviteter, der ikke er sneafhængige, såsom udvikling af vandre- og cykelruter, hvor skiliftene indgår i sommerdriften til bl.a. at transportere mountainbikes.

Desuden arbejdes også med velvære, kursteder, termiske bade og naturbaseret afslapning samt fremme af lokal historie og gastronomi.

Den franske bjergturismes fremtid afhænger lige nu af en hurtig og robust omstilling – både politisk for at sikre et fair marked og strukturelt for at tilpasse sig de klimatiske realiteter.