Hvad enten du er på vandretur i Pyrenæerne, kører gennem Dordognes vinmarker eller slentrer langs en flod i Normandiet, er chancerne store for at møde et af de mange karakteristiske franske dyr. Her er et overblik over de arter, man oftest støder på i den franske natur.

Rådyr – det elegante skovdyr

Rådyret (Capreolus capreolus) er udbredt i store dele af Frankrig og ses ofte i skovbryn, på marker i morgendis eller i nærheden af små landsbyer. Med deres slanke krop, store ører og sorte mule er rådyr let genkendelige. De er mest aktive omkring solopgang og solnedgang, og om sommeren er det ikke ualmindeligt at se en rå med sin unge, en såkaldt kidd, som forsigtigt følger i moderens spor.

Ræv – den listige nattevandrer

Den europæiske ræv (Vulpes vulpes) er et natdyr, men alligevel ser man den ofte i udkanten af byer, langs landeveje eller på åbne marker, især tidligt om morgenen. I Frankrig er ræve udbredt i hele landet og spiller en vigtig rolle i økosystemet som regulerende rovdyr. Selvom ræve traditionelt forbindes med skovområder, har de tilpasset sig menneskelig tilstedeværelse og kan finde føde både i affald og smådyr.

Vildsvin – de uforudsigelige skovboere

Vildsvinet (Sus scrofa) har fået en opblomstring i Frankrig over de seneste årtier, og mange skovområder – særligt i det sydlige og centrale Frankrig – huser store bestande. Disse dyr lever skjult det meste af dagen, men om natten roder de i jorden efter rødder, orm og insekter. De er sky, men man bør være forsigtig, især hvis man kommer mellem en so og hendes unger. Vildsvinene jages aktivt, da de både ødelægger marker og kan skabe farlige situationer i trafikken.

Murmeldyr – bjergenes charmerende fløjtevagt

I Alperne og Pyrenæerne møder man ofte murmeldyr (Marmota marmota), især om sommeren, hvor de ligger og soler sig på sten i bjergskråninger. De lever i store underjordiske gange og kommunikerer med høje fløjtelyde – især hvis de opdager rovdyr eller vandrere. Murmeldyret er et yndet symbol på de franske bjerge og elsket for sin buttede krop og legesyge opførsel.

Haren – den hurtige og sky markboer

Den europæiske hare (Lepus europaeus) lever i det åbne land: kornmarker, enge og lavt buskads. Den er generelt mere aktiv om natten, men det er muligt at se den sidde trykket ned i dagtimerne, hvor den næsten går i ét med omgivelserne. Haren er hurtig – op til 70 km/t – og bruger sin fart til at undslippe rovdyr som ræve og rovfugle.

Rødhals – skovens stemningsfulde sanger

Frankrigs skove og haver genlyder af sang fra rødhalsen (Erithacus rubecula), en lille fugl med karakteristisk orange bryst og melodisk stemme. Den er ikke særlig sky og kan ofte ses hoppe omkring i nærheden af mennesker, især i skovlysninger og i haver. Rødhalsen er standfugl i store dele af Frankrig, og den forbindes ofte med romantiske og fredfyldte scener.

Salamander og firben – skovbundens og murenes krybdyr

I de fugtige skove og nær vandløb lever den iøjnefaldende ildsalamander (Salamandra salamandra), sort med klare gule pletter. Den er et natdyr og kommer oftest frem i regnvejr. På solrige dage ses derimod små firben som det almindelige murfirben (Podarcis muralis) pile hen over sten og varme mure. Firbenene er et almindeligt syn i det sydlige Frankrig, hvor de hurtigt forsvinder i sprækker ved menneskelig nærhed.

Stork – symbolet på forår i Alsace

I det nordøstlige Frankrig, især i Alsace, er den hvide stork (Ciconia ciconia) et særdeles velkendt syn. Disse majestætiske fugle bygger store reder på tage og skorstene og vender trofast tilbage år efter år. Lokalsamfund værner om storkene, og de spiller en vigtig rolle i områdets identitet. Storkene er trækfugle og ses primært fra marts til august.

Ulv – et kontroversielt comeback

Ulven (Canis lupus) var engang udryddet i Frankrig, men er siden 1990’erne vendt tilbage, særligt til Alperne, Provence og det centrale Massif Central. De fleste franske ulve er sky og undgår mennesker, men deres tilstedeværelse er genstand for debat, især blandt landmænd, som frygter for deres får. Ulven er fredet, og naturforkæmpere ser den som et vigtigt rovdyr for at opretholde balancen i økosystemet.

Flagermus – nattens uundværlige insektjæger

Mange steder i Frankrig – særligt i landsbyer og gamle kirker – lever forskellige arter af flagermus. De spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af myg og nataktive insekter. Flaggermusene er mest aktive fra forår til efterår og forsvinder ind i skjulesteder om vinteren, hvor de går i dvale. I det sydlige Frankrig kan man om aftenen se dem flyve lavt over vinmarker og vandhuller.

Andre dyr du kan være heldig at møde

• Grævling: Lever skjult i skove og underjordiske boer.
• Ilder og lækat: Særligt i nord og midtfrankrig.
• Fasaner og agerhøns: Almindelige på marker og i lavt krat.
• Hjorte: Dådyr og kronhjorte findes i større skove, bl.a. i Sologne og Fontainebleau.
• Gæssene i Gascogne: Halv-tamme i nogle områder, men stadig fascinerende flokke i luften.

Pas på og respekter naturen

Frankrigs rige dyreliv er både en gave og et ansvar. Når du bevæger dig i naturen, vær opmærksom på:

• Hold afstand til vilde dyr, især i yngletiden.
• Efterlad ikke affald – plast og madrester kan skade dyrene.
• Gå ikke uden for afmærkede stier i følsomme områder.

Det er ikke vinden – det er murmeldyret, som advarer sin koloni om fare. I Frankrigs bjergrige egne, især Alperne og Pyrenæerne, er det nuttede, buttede, gråbrune dyr en naturlig seværdighed og et populært symbol på det vilde bjergliv.

Nuttede og buttede

Murmeldyret (på fransk: la marmotte) er et stort jordegern, som hører til slægten Marmota. Den mest almindelige art i Frankrig er det alpine murmeldyr (Marmota marmota). Det vejer mellem 3 og 8 kilo og måler omkring 50 cm i kropslængde uden hale.

Murmeldyrene kendes let på den buttede krop, de korte ben, små ører og det flade hoved. Pelsen er tæt og varm, gråbrun med lidt gullige nuancer. Det ser ud, som om det altid er en smule søvnigt – hvilket ikke er forkert, da murmeldyret tilbringer op mod halvdelen af året i dvale.

Her finde du dem

Alperne – murmeldyrets hovedområde

Det alpine murmeldyr lever i Alperne, hvor det findes i højder mellem 800 og 3.000 meter. De største bestande lever i regionerne Savoie, Haute-Savoie, Isère, og Hautes-Alpes, men også i Vanoise og Écrins nationalparker. Her foretrækker murmeldyret alpine enge, skråninger og åbne græsarealer med god adgang til jord, hvor det kan grave sine komplekse tunnelsystemer.

Pyrenæerne

Murmeldyr blev genindført i Pyrenæerne i 1948, efter at være udryddet lokalt. I dag trives de i flere dele af bjergkæden, især i Ariège, Hautes-Pyrénées og Pyrénées-Atlantiques. Her har de tilpasset sig de lidt varmere og vådere forhold og lever i lignende habitater som i Alperne – åbne områder uden for tæt skov.

Massif Central og Jura

I mindre målestok findes murmeldyr også i visse dele af Massif Central og Jura-bjergene, især i områder med klipper, enge og lidt menneskelig forstyrrelse. De er dog langt mere sjældne her end i Alperne og Pyrenæerne.

https://youtube.com/shorts/Dwxkj4xXzpU?si=aIlI1bYXQp646Tkn

Et liv under jorden

Murmeldyrene er mestergravere. Under jorden bygger de komplicerede systemer af gange og kamre, der både fungerer som rede, soveplads og flugtvej.

Hver familiegruppe – typisk et voksenpar og deres unger – har sit eget territorium, og murmeldyrene markerer det med duftkirtler og vagtsomme blikke.

Kolonierne kan bestå af flere familier, og gangsystemerne kan være op til 10 meter lange og strække sig 2-3 meter ned i jorden. Der findes typisk tre typer huler: Sommerhuler – tæt ved overfladen, midlertidige. Observationshulerne er til hurtig flugt. Og så er der de dybe vinterhuler, som er tørre og varme nok til murmeldyrenes dvale.

Overlevelsesteknik

En af murmeldyrets mest fascinerende tilpasninger er dens dvale. Fra oktober til april går dyrene i hi – hele familien trækker sig tilbage i vinterhulen, som de har polstret med græs og isoleret med jord.

Under dvalen falder kropstemperaturen til næsten 4° C, hjerterytmen sænkes fra 120 til omkring 5 slag i minuttet og vejrtrækningen kan stoppe i flere minutter ad gangen. I dvaletiden lever murmeldyret af fedtreserver, som det har opbygget i sommermånederne. Hvis det ikke har spist nok, risikerer det ikke at overleve vinteren.

Kræsen plateæder

Murmeldyr er planteædere. Deres menu består af græsser, urter, rødder, blomster og nogle gange også bær.

Dyrene er meget selektive og bruger tid på at udvælge de mest næringsrige planter. De drikker sjældent vand, men får væske gennem planterne.

Fløjt høres langt væk

Murmeldyr er meget sociale. De lever i grupper og kommunikerer med hinanden via lyde og kropssprog.

Dens skingre fløjtealarm, der bruges til at advare mod rovdyr – for eksempel ørne, ræve og mennesker – kan høres på flere hundrede meters afstand.

Når faren er overstået, ses murmeldyret stående op på bagbenene – et klassisk “vagtsymbol” – inden det vender tilbage til sin fødesøgning.

De yngler én gang om året. Parringen sker i foråret lige efter dvale, og de typisk to til fem unger fødes i juni/juli og er kønsmodne efter to år.

Murmeldyr og mennesker

Murmeldyret har gennem århundreder været jagtet for sin pels og sit fedt, som i folketroen blev brugt til medicin.

I dag er arten fredet i mange områder, og jagt er kun tilladt med stramme restriktioner.

Mødet med murmeldyr er et af højdepunkterne for mange bjergvandrere. De er et yndet motiv for fotografer og et ikon for fransk bjergturisme – der findes mange slags bamser, postkort og souvenirs med murmeldyr.

En klimaindikator

Forskere bruger murmeldyr som indikator for klimaforandringer. Ændringer i temperatur og snefald påvirker, hvornår de går i hi og vågner, hvor meget fedt de kan opbygge og overlevelsesraterne for ungerne.

Murmeldyrenes nøje tilpassede livscyklus gør dem sårbare over for forskydninger i årstiderne. Derfor anses de som vigtige i klimaforskningen.

Hvor kan du opleve murmeldyr i Frankrig?

De bedste steder er:

• Parc National de la Vanoise (Savoie)
• Parc National des Écrins (Hautes-Alpes)
• Col du Lautaret – let tilgængelig og kendt for sine kolonier
• Cirque de Gavarnie (Hautes-Pyrénées)
• Val d’Azun (Pyrenæerne)

Du skal helst være stille og tålmodig. Kom tidligt eller sidst på eftermiddagen, og sæt dig i græsset med udsigt over en skråning. Med lidt held ser du et murmeldyr dukke frem, fløjte – og hurtigt pile ned i sin tunnel.

Her er du midt i den spektakulære kulisse af snedækkede tinder, alpine enge og dramatiske dale, hvor vandfald plasker ned i krystalklare bjergsøer. Vandreruterne snor sig op gennem stilheden, kun afbrudt af fløjten fra murmeldyr, klangen af klokker på græssende køer eller et fjernt ørnebrøl over granitklipperne.

For naturelskere er Vanoise et sandt eldorado. Her er kongeørne, gemser, ørredfyldte bække og de stolte stenbukke, som engang var på randen af udryddelse. Faktisk deler parken en naturlig korridor med Italiens Gran Paradiso Nationalpark – tilsammen skaber de et af Europas største sammenhængende, beskyttede bjergområder.

Men idyllen har sin pris: Hvert år valfarter tusindvis af turister til de store skisportssteder, som Courchevel, Val d’Isère og Tignes, der ligger lige på kanten af parken. Balancen mellem turisme og bevaring er skrøbelig, men de lokale vogter stædigt den alpine sjæl. Om sommeren er det hyrderne og bjergbestigerne, der dominerer landskabet – sammen med de modige rejsende, der tør bestige højder på over 3.000 meter.

Parkens refugier – små bjerghytter – giver svedige vandrere et pusterum, et varmt måltid og en seng under stjernerne. Her møder du folk fra hele verden, der alle søger noget af det samme: stilheden, luften, det rå bjergliv og en pause fra den digitale støj.

Vanoise er et levende bevis på, at vi kan bevare det vilde, hvis vi vil. Her lader man naturen råde – og bjergene hviske deres hemmeligheder til dem, der lytter.

Parc national de la Vanoise

• Beliggenhed: Savoie, regionen Auvergne-Rhône-Alpes
• Størrelse: Ca. 530 km² kerneområde + stor periferi
• Alpin natur, tinder over 3.800 m, gletsjere, blomstrende enge
• Stenbuk, gemse, murmeldyr, kongeørn, sneharer, ulve, sjældne alpine planter