Ifølge La Dépêche du Midi kom udtalelsen under et besøg i Marseille, hvor byen endnu en gang er rystet af skudepisoder og opgør mellem rivaliserende bander, der kæmper om kontrollen. Ministeren fremhævede, at narkohandlen skaber vold og underminerer retsstaten gennem korruption, hvidvask og systematisk intimidering af andre mennesker.

De seneste måneder har budt på en række store politiaktioner i Marseille, hvor flere narko-reder er angrebet samtidig for at lamme forbryderne. Alligevel fortsætter drabene, og politiet taler ifølge avisen om en økonomisk krig, hvor unge rekrutteres for relativt små beløb, mens gevinsterne havner hos de organiserede bander med forbindelser langt ud over landets grænser.

Beboere, som avisen citerer, fortæller om nætter med skudsalver, biler der brænder, og trusler mod dem, der forsøger at samarbejde med myndighederne.

Ved besøget annoncerede ministeren, at regeringen vil styrke både efterforskningen og den økonomiske bekæmpelse af narkohandlen. Det skal blandt andet ske gennem flere specialiserede enheder, udvidede muligheder for at beslaglægge værdier og tættere samarbejde mellem told, politi og finansielle efterforskere. Samtidig lægger han pres på domstolene for at bruge de hårdeste straffe oftere, når det gælder organiseret narkokriminalitet.

Lokale foreninger og nogle forskere, som avisen refererer, efterlyser en mere langsigtet social indsats med fokus på skole, bolig og jobmuligheder, hvis rekrutteringen af unge til narkoøkonomien for alvor skal brydes. Men når en justitsminister offentligt sammenligner narkokriminalitet med terror, er signalet tydeligt: kampen mod narkonetværkene er ikke længere kun et lokalt storbyproblem, men et centralt spørgsmål om national sikkerhed.

Indenrigsminister Laurent Nuñez siger, at tallet er “uhørt” og et bevis på “et nyt niveau af vold”.

Mediet rapporterer, at våbnene stammer fra lokale bander og er kommet til byen fra Balkan. Anklagemyndigheden oplyser, at de fleste beslaglæggelser ses i narkosager i kvartererne La Castellane og La Busserine.

Myndighederne har annonceret en ny specialenhed for havnebyen og vil tredoble antallet af politioperationer i Marseille. Ifølge Le Figaro planlægges en større national indsats mod våbensmugling via havne og grænseovergange.

Le Monde rapporterer, at branden har ædt sig igennem 750 hektar tør pinjeskov på under 48 timer. Ilden er nu helt tæt på beboelseskvarterer, plejehjemmene er tømt, og hundreder af frivillige brandfolk kæmper for at stoppe flammerne, inden vinden skifter.

“Vi kæmper minut for minut. Ét gnist i vinden kan starte en ny brand på et kvarter,” siger brandkaptajn Lionel Dubois til La Provence.

Paniske beboere har filmet flammerne tæt på boligblokke og de fly, som bomber området med vand. TGV-tog-forbindelser mod Nice er aflyst eller forsinket, mens motorveje er helt lukket i retning mod Gard og Hérault. Vinden kan gøre situationen endnu værre.

En 83-årig kvinde, Jacqueline, der er evakueret til en sportshal, siger:

“Jeg sover ikke, før jeg er hjemme igen. Og selv dér bliver jeg ikke rolig, før regnen kommer.”

Lokale borgmestre retter kritik mod statens forebyggelse. “Hvorfor rydder man ikke skovbunden bedre? Vi gentager samme mareridt hvert år,” siger borgmesteren i Pennes-Mirabeau til France Bleu.

Regionens største by, Marseille, er samtidig Frankrigs ældste. Grundlagt af græske kolonister som Massalia for mere end 2.600 år siden, har den altid vendt ansigtet mod Middelhavet – og resten af verden. Marseille er en by med karakter, kant og kontinuitet. Fra de smalle gader i Le Panier til de moderne havnefrontsbyggerier og den rå skønhed i byens stemninger er det en by, man enten elsker øjeblikkeligt eller lærer at elske. Den ikoniske basilika Notre-Dame de la Garde troner over byen og havet, som et konstant vartegn og beskyttende blik, mens duften af krydderier, fisk og sæbe fylder markeder og butikker. Marseille er hjemsted for bouillabaisse, en fiskesuppe så kompleks og traditionsbundet, at dens oprindelse nærmer sig mytisk status. Men byen er også et moderne laboratorium for kulturel blanding og social transformation, hvor fransk, nordafrikansk og sydeuropæisk arv smelter sammen.

Længere østpå følger den berømte Côte d’Azur, også kendt som Den Franske Riviera, hvor byer som Toulon, Saint-Tropez, Cannes, Antibes og Nice tegner kystlinjen i blå og guld. Nice, regionens næststørste by, balancerer mellem italiensk elegance og fransk dekadence. Byens gamle bydel, Vieux Nice, er en labyrint af små gader, kirker, barokke facader og åbne pladser, hvor livet udspiller sig med en uforfalsket middelhavscharme. Promenade des Anglais strækker sig som en linje mellem havet og byen og er selve symbolet på Côte d’Azurs tiltrækning. Her, som i Cannes og Monaco, mødes overklassens glamour med den sydfranske lethed, og bag den glitrende overflade findes stadig et levende lokalsamfund, der dyrker sin kultur, sine markeder og sin musik.

Men PACA er ikke kun kyst og palmer. Mod nord rejser Alperne sig dramatisk, og den sydlige del af bjergkæden hører hjemme her. Parc national du Mercantour er et af Europas mest varierede naturområder, hvor man i løbet af få timer kan bevæge sig fra olivenlunde og vinmarker til alpine enge og snedækkede tinder. Områder som Ubaye, Queyras og Valgaudemar er mindre kendte end de store skisportssteder i de nordlige Alper, men mindst lige så imponerende og langt mere fredelige. De små bjerglandsbyer i Alpes-de-Haute-Provence og Hautes-Alpes er præget af naturmaterialer, gamle sten, tavse kirker og dybe dale, hvor man fornemmer en anden tidsalder – og en anden måde at leve på.

Mellem kyst og bjerg ligger Provence i snævrere forstand, og det er her, at mange finder det, de instinktivt forbinder med det klassiske Sydfrankrig. Lavendelmarkerne omkring Valensole, vinrankerne i Côtes de Provence, olivenlundene i Alpilles og de gyldne bjerge omkring Montagne Sainte-Victoire – alt dette er en del af det provencalske landskab. Byer som Aix-en-Provence, Arles og Avignon er perler af historie og kunst, hver med sin egen rytme og sit eget præg. Aix er Cezannes by, fuld af springvand, universitetsliv og boghandler, mens Arles bringer tankerne til Van Gogh og romerske ruiner, og Avignon med sit pavepalads og sin middelalderbro står som monument over kirkens og kulturens magt i det sydlige Frankrig.

Provence-Alpes-Côte d’Azur er også en region gennemstrømmet af lys. Det særlige middelhavssollys, som har tiltrukket malere gennem århundreder, forvandler landskabet og arkitekturen. Skyggerne er dybere, farverne stærkere, konturerne mere udtalte. Denne klarhed – både fysisk og sanselig – er en del af regionens identitet og noget, som næsten alle besøgende bærer med sig som et indre fotografi. Dertil kommer lydene: cikaderne i middagssolen, bølgernes sagte slag mod klipperne, kirkeklokkerne der kalder dagen ind i bjergbyerne, jazztoner fra en terrasse i Nice, eller stilheden i en lavendelfyldt dal.

PACA er rig på kontraster: luksus og enkelhed, storby og ødemark, kyst og højland, antik og nutid. Det er en region, hvor man på én dag kan bade i Middelhavet og stå på ski i Alperne. Hvor man kan spise østers i Bandol og trøfler i Carpentras. Hvor man kan finde verdensberømte museer og landsbyer, hvor tiden er gået i stå. Det er et sted, hvor traditionerne bevares, men aldrig stivner, og hvor naturens rytmer stadig mærkes midt i den menneskelige aktivitet. Provence-Alpes-Côte d’Azur er ikke bare en destination – det er en tilstand af sanserne, en ånd, der nægter at lade sig forenkle.