Men bag Chanel-jakkesættet, champagneglasset og de storslåede selfie-øjeblikke gemmer sig dramaer, småskandaler og rygter, som franskmændene elsker at hviske videre over cafébordene.

Her er vores franske “hvem snakker de om”-special: Ti superstjerner, ti snavsede hemmeligheder.

Emmanuel Macron – magtens glans og de forbudte middage

Man kan sige meget om Emmanuel Macron, men kedelig er han ikke. Fra at være en ukendt bankmand blev han i rekordfart Frankrigs yngste præsident siden Napoleon. Men dér, hvor de officielle taler stopper, begynder hvisken i korridorerne. Sladderpressen elsker at minde om hans Rothschild-baggrund: “Han er præsident for de rige, fordi de skabte ham,” som en tidligere partikammerat tørt bemærkede til Le Canard Enchaîné.

Og så er der det evige rygte: at Macron i virkeligheden er mere til diskrete herreklubber end til hyggeaftener med Brigitte. Navnet Mathieu Gallet dukker altid op – den tidligere Radio France-direktør, som Macron ifølge “velinformerede” politiske kilder nød dyre rødvine med bag lukkede døre. Ingen håndfaste billeder, men i Elysée har man ifølge ansatte en “brandmur” til at stoppe enhver journalist, der vover at spørge direkte.
Andre rygter går på små intellektuelle skuespillerinder, han inviterer til hemmelige vinsmagninger, når Brigitte er på besøg hos veninder i Touquet. Folk tæt på Brigitte siger, at hun “ved det hele, men holder sammen på kulissen – så længe ingen gør det pinligt”.

Senest gjorde Macron sig endnu mere upopulær, da hans pensionsreform udløste ugelange gadekampe. Officielt krammer han babyer og hilser på studerende – men hans hof i Elysée lukker sig mere og mere om sig selv. En anonym Elysée-rådgiver siger: “Macron tilgiver aldrig en forræder – men hvis du holder kæft, kan du sidde med ved bordet.” Så længe han sidder dér, ruller champagnen – og sladderen.

Brigitte Macron – læreren der regerer med jernnæve

Bag enhver magtfuld mand står en endnu mere magtfuld kvinde, ikke? Sådan ser det i hvert fald ud for Brigitte Macron. Frankrigs førstedame har gennemlevet alt fra småbysladder til chikane om sin alder – men Brigitte smiler bare koldt tilbage. Paris’ bedst informerede insiders siger dog, at bag Chanel-frakken gemmer sig en jernnæve. Hun holder hof med et lille hold af “lojale hofdamer”, der ikke tøver med at lække rygter – eller kvæle dem, hvis det passer hende.

En tidligere ministerassistent hviskede engang til Voici, at Brigitte i praksis fungerer som Emmanuel Macrons livvagt, spindoktor og mareridt. Det er hende, der tager de hårde møder med uønskede kilder. “Hun kan være charmerende – men kun så længe du følger reglerne.”

Hendes private luksusvaner er heller ingen hemmelighed: fra skræddersyede Chanel-drømmekreationer til spa-ophold i luksusvillaer, hvor regningen angiveligt dækkes af “venner af huset”. Brigitte benægter alt – men flere sladderblade har trykt historier om, hvordan hun engang skulle have fået en stylist fyret for at sladre om hendes botox-budget.

Internt går snakken om, at Brigitte længes efter at slippe væk fra Elysée’s gyldne bur. Men ingen tror, hun tør. Hun ved, at hvis hun går, bryder facaden for alvor sammen.

Kylian Mbappé – magtmaskine med diva-tendenser

Kylian Mbappé har farten, pengene og den uskyldige charme, som franskmændene elsker. Han er drengen fra betonen i Bondy, som erobrede VM og nu kroner karrieren i Real Madrid. Men i omklædningsrummene går historien: Kylian er ikke bare “Kiki fra kvarteret” længere – han er blevet en magtmaskine med diva-tendenser.

Da Neymar stadig var i PSG, hviskede holdkammerater om, at Mbappé krævede brasilianeren smidt ud. “Han vil styre alt,” som en anonym klubboss sagde til L’Équipe. Hans mor, Fayza Lamari, styrer hans aftaler med jernhånd, og Kylian har sit eget team, der holder journalister og for mange groupies på afstand.

Alligevel går sladderen: For er Kylian så artig, som PR-maskinen siger? I Madrid svirrer historier om diskrete fester, hvor alle mobiler bliver konfiskeret, og modeller bliver hentet ind under radaren. Intet bevis, naturligvis – men hver gang en ex-model snakker for meget, bliver hun angiveligt købt tavs.

Samtidig er Mbappé genial til at holde sin folkehelt-status intakt. Han giver millioner til børneprojekter, taler højt mod racisme, og hver gang pressen bliver for nærgående, poster han et grinende selfie fra sit barndomskvarter i Bondy. “Han er stadig vores Kylian,” siger fansene. Måske – hvis man ser igennem champagneflaskerne.

Marion Cotillard – helgeninde eller hyggesvindler?

Marion Cotillard er definitionen af fransk filmglans. Oscar, Dior, Cannes – hun har det hele. Og hun bruger det. Men bag glamouren griner Paris’ PR-folk:

“Hun er sød, hvis du siger ja til alt. Ellers er du ude.” Rygtet om Brad Pitt flirter stadig i krogene. Under optagelserne til “Allied” sås de to forsvinde ud af bagdøre, mens Angelina Jolie holdt øje fra L.A. Ingen indrømmede noget, men Jolie-fans udnævnte Cotillard til “den store stikker” i skilsmissen.

Hun er samtidig klimaets krigerprinsesse – men flyver selv privat mellem Cannes og L.A., mens hun prædiker Extinction Rebellion. “Hvis du skal protestere mod privatjets, så lad være at tage din egen,” griner en journalist fra Gala.

Og Marion selv? Hun smiler, siger hun er menneskelig, og betaler for at bo i Paris’ dyreste hoteller, når hun vil være i fred for paparazzi. En stylist i modebranchen hvisker: “Hun kræver, at hendes tøj vaskes i økologisk sæbe – sendt ind med kurer. Ingen andre må røre det.”

Franskmændene elsker hende alligevel. For bag alle skæverter er hun stadig Piaf i deres hjerter.

Stromae – magi med dæmoner i hælene

Stromae, alias Paul Van Haver, er popmagiens mester. Han kan få hele Europa til at danse til beats, der handler om selvmord og ensomhed. Men bag hans skæve jakkesæt og performancekunst er der en mørk side, der nærmest er blevet mytisk.

I Bruxelles’ musikbarer hvisker folk stadig om dengang, han forsvandt i månedsvis under en malaria-kur, der sendte ham ud i psykisk kollaps. Officielt taler han om sin skrøbelighed – men hans hold siger, at de aldrig helt ved, om han forsvinder igen i morgen.

Hans kone, Coralie Barbier, er både designer og manager, men insiders siger, at hun nærmest er hans værge. Flere af hans tidligere producere raser over udbetalte royalties, der forsvandt, fordi Stromae pludselig blev “utilgængelig”.

Der går en fast historie i Bruxelles’ undergrund om, at han fyrede en nær ven på SMS midt under en turné, fordi han nægtede at ændre en sangtekst. Ingen ved helt, hvad der er sandt – for Stromae nægter at give lange interviews. Når han endelig gør, iscenesætter han dem: som dengang han brød et live-TV-interview for at synge “L’enfer” – om selvmordstanker.

Kritikere kalder ham et geni, men backstage kalder man ham uforudsigelig. Hans vennekreds er lille, lukket og tavs. Og fans? De elsker ham endnu mere for det. For hvad er en kunstner uden sine dæmoner?

Omar Sy – temperamentsfuld Netflix-konge

Hvis nogen i Frankrig kan få selv de mest sure bedstefædre til at smile, er det Omar Sy. “De urørlige” gjorde ham folkeeje, “Lupin” gjorde ham global superstjerne. Men bag de store grin og de hjertevarme selfies skjuler sig en mand med en meget kort lunte. Omar hader paparazzi.

Råb og trusler er set flere gange, senest i L.A., hvor en snu fotograf fangede ham med en “mystisk veninde”, mens konen var hjemme med børnene. Intet bekræftet – men rygtet lever sit eget liv i Cannes’ snævre gader.

En tidligere kollega hviskede engang til Closer, at Omar er “så rar, indtil du stiller de forkerte spørgsmål.”

Han har heller ikke lagt skjul på sin afsky for racisme i Frankrig – men i de mere højreorienterede medier kaster de mudder tilbage: hvordan kan han tale om forstæderne, når han selv bor i en kæmpevilla i Beverly Hills?

Han griner ad det. Og det gør hans fans også. Omar er den rare kæmpe, ingen rigtigt vil smudse til – for selv når han raser, kommer han altid tilbage til rollen som Frankrigs store krammebjørn.

Zidane – formuen placeret i skattevenlige lande

Zinedine Zidane vil altid være Frankrigs urørlige fodboldhelt. Han gjorde nationen stolt i 1998, knaldede Italien ud i 2006 – bogstaveligt talt – og fik sin skalle ind i verdenshistorien.

Men hvad med Zizou privat? Hans brødre er hans “skygger” – de styrer hans formue, fast ejendom i Spanien, Algeriet og Monaco. Sladderen siger, at det hele er skattetilpasset lidt kreativt. Ingen sagsøger, ingen beviser, men alle hvisker det.

Hans temperament? Fortsat berygtet. Spillere i Real Madrid har fortalt journalister off the record, at Zidane kan fryse folk ud i måneder, hvis han føler sig svigtet. Engang florerede rygter om fester i Madrid, hvor “Zizou” skulle have haft lidt for meget øje for glamourmodeller.

Men intet slipper ud. Ingen tør sladre. For som en spansk agent siger: “Zizou er untouchable – rør du ham, rører du hele Frankrig.”

Aya Nakamura – popdronning på krigsstien

Aya er ikke bare Frankrigs mest streamede sangerinde – hun er også en skandale på to ben. Hun har råbt ad ekskærester live på Instagram, droppet koncerter i sidste øjeblik og nægtet at sige undskyld.

Da hun sidste år røg ud i et offentligt slagsmål med en eks, endte det i retten. Hun tog det som et badge of honour. “Jeg er en fri kvinde. Vil I ha’ det, eller vil I ikke?” har hun sagt til Vanity Fair.

Hendes stil er 100% TikTok: gennemsigtige outfits, hede dansemoves midt på Champs-Élysées – og så masser af beefs med andre musikere.

En tidligere DJ sagde til Public, at Aya kan “være et mareridt – hun skælder dig ud foran hele holdet, hvis du misser et beat”.

Men mens mødre himler op om hendes dårlige indflydelse, streamer de unge hende endnu mere. Hun er popdronning, rap-diva, selvskabt boss – og intet tyder på, at hun bliver tam af al sladderen. Snarere tværtimod.

Jean Dujardin – utro skørtejæger

Han er gulddrengen, der vandt en Oscar for “The Artist” – men Jean Dujardin er også kendt som en snu charmeur, der aldrig siger nej til et glas og en flirt.

Hans skilsmisse fra sin første kone flød over i sladderpressen, da en tv-vært hviskede om taxa-ture og lidt for varme kys. Nu er han gift igen, men Paris’ natteliv siger:

“Jean kan ikke holde sig i ro.” Diskrete natklubber, champagne til klokken 5, og en model eller to, der forsvinder ud ad bagindgangen.

Journalister elsker ham, for han spiller selv med. Han joker med sine små skandaler, trækker på skuldrene og siger: “Jeg er bare Jean.”

Det kan franskmændene ikke stå for. For hvad gør lidt lummer charme, når man stadig kan få alle til at grine?

Marine Le Pen – pæn facade, beskidt bagland

Hun er pænere end sin far, mere kalkuleret end sin niece – men bag Marine Le Pens stramme blazer banker stadig et beskidt bagland. Hun har gjort National Samling “stueren”, siger hun selv – men partiets krumspring for at hente penge i Østeuropa eller gemme skandaler holder aldrig helt tæt.

Rygterne siger, at hun dækker over partiloyalister, der spiller dobbeltspil med russiske bagmænd. Når gamle partikammerater bliver uenige, ryger de ud – og så vælter de ud med historier om penge under bordet og skjulte “favorer”.

Så er der de personlige historier. Sladderen vil vide, at Marine i årevis har haft en “hemmelig ting” med en sikkerhedsvagt – aldrig bekræftet, men memes på sociale medier lever videre.

Hendes fjender fryder sig. Hendes vælgere elsker hende, fordi du tror, hun siger det, de andre ikke tør sige. Én ting er sikkert: ingen i fransk politik kan polere snavset så pænt, som Marine Le Pen kan.

Frankrigs 10 superstjerner