“Han flygtede op i bjergene og kom tilbage med en vild fortælling om meningen med livet.” Jyllands-Posten

Den danske oversættelse af Blanc, som udkom i Frankrig i 2022, holder tonen i Tessons forfatterskab: langsomme bevægelser gennem barske landskaber, en bevidst søgen mod stilhed og et tydeligt ønske om at trække sig væk fra samtidens hurtigere og hurtigere tempo.

Sylvain Tesson er i Frankrig kendt som langt mere end en traditionel rejseskribent. Han har baggrund som geograf, og har i praksis gjort kroppen og bevægelsen til sit primære felt. Hans bøger udspringer af ekstreme, ofte selvvalgte fysiske begrænsninger: lange ophold i den sibiriske taiga, vandringer gennem et marginaliseret Frankrig til fods og – i tilfældet Blanc – en barsk skitur tværs over Alperne. Rejsen er hans motor for refleksioner over civilisation, natur og menneskelig tilstedeværelse.

Tesson har i årevis været en markant figur i fransk kulturliv. Ifølge Le Figaro repræsenterer han en litterær tradition, hvor naturen ikke romantiseres. Le Monde har beskrevet ham som en forfatter, der konsekvent udfordrer læseren ved at insistere på langsomhed, gentagelse og fysisk nærvær. Samtidig er han en omdiskuteret skikkelse, ikke mindst fordi hans tekster kan læses som et opgør med bylivet, teknologi og nutidens værdier.

Hvidere end sne kredser om sneen som både konkret landskab og litterært motiv. Bogen følger Tesson og hans ledsager, bjergguiden Daniel du Lac, på en række skiture over Alperne – fra Middelhavet til Adriaterhavet – gennem flere vintre. Det er ikke en sammenhængende ekspedition i klassisk forstand, men snarere en serie gentagne forsøg på at bevæge sig gennem det samme hvide rum. Sneen bliver et element, der udsletter konturer, dæmper lyd og reducerer verden til det nødvendige. Her opstår det rum, hvor refleksionen kan finde sted.

I Frankrig blev Blanc meget omtalt. I radioprogrammet Le Masque et la plume fremhævede flere anmeldere bogens poetiske styrke og dens evne til at formidle fysisk anstrengelse og stilhedens kvalitet.

“Verden er større, end jeg troede, inden jeg læste denne bog.” Jyllands-Posten

I Marianne blev Blanc beskrevet som en bog, hvor skrivningen “opstår af sneen”, og hvor det hvide landskab giver plads til en sjælden form for litterær klarhed. Her blev Tessons essayistiske tilgang rost for sin evne til at forbinde litterære referencer med konkret, kropslig erfaring.

På Fnac’s website roser kunderne Blanc sprog og stemning. På SensCritique anerkendes Tessons litterære talent.

Tesson er en forfatter, der bevidst skriver imod forventningen om fremdrift, plot og aktualitet. Hans bøger kræver tid, tålmodighed og villighed til at opholde sig i gentagelsen. Som Le Monde har bemærket i tidligere anmeldelser af hans forfatterskab, er Tesson mindre optaget af at forklare verden end af at dvæle ved den.

I en dansk sammenhæng placerer Hvidere end sne sig naturligt blandt læsere med interesse for natur, langsomhed og eksistentiel refleksion. Bogen er ikke en introduktion til Alperne, men en invitation til at betragte landskabet som et mentalt rum. Den danske udgave fremstår tro mod originalens tone og rytme og giver adgang til et forfatterskab, der i Frankrig både beundres og udfordres – men sjældent ignoreres.

Hvidere end sne er et koncentrat af Sylvain Tessons litterære projekt: at bruge bevægelsen gennem naturen som modstand mod samtidens tempo og som afsæt for en mere krævende, men også mere stilfærdig måde at være til stede i verden på.

Frankrig er verdens førende destination for skisport, og bjergturismen er en livsvigtig økonomisk motor. Især Alperne og Pyrenæerne står over for to grundlæggende trusler: de langsigtede følger af klimaforandringer og den øjeblikkelige udfordring med konkurrence på det europæiske marked.

Begge emner er i fokus for franske politikere, erhvervsorganisationer og lokale myndigheder. Torsdag den 24. november er bjergturismen oppe i Nationalforsamlingen til en hastebehandling.

Skiturismens langsigtede overlevelse afhænger af, hvordan man håndterer klimaforandringerne, der truer hele forretningsmodellen i mange bjergområder.

Global opvarmning får nu snegrænsen til at rykke opad. Det reducerer den snesikkerhed, man er vant til, især på destinationer i lavere højde, typisk under 1.800 meter.

Kortere og mere uforudsigelige sæsoner gør indtægtsgrundlaget ustabilt. Skisport udgør en vital del af økonomien i op til 80% af de franske bjergkommuner.

Investering i kunstsne-systemer har været hovedløsningen på sneusikkerheden. Men kunstsneen møder stigende kritik og har klare begrænsninger. Produktion af kunstsne er både vand- og energiintensivt, hvilket belaster miljøet og er i konflikt med bæredygtighedsmålene. Desuden er snekanoner kun effektive, når temperaturen er tilstrækkeligt lav (typisk under frysepunktet), hvilket nu forekommer sjældnere i de lavere regioner.

I Nationalforsamlingen er der politisk fokus på udfordringerne for skiøkonomien.

En synlig udfordring handler om udenlandske skilærere fra andre EU-lande. Selvom EU tillader fri bevægelighed for tjenester, har Frankrig historisk set opretholdt strenge og omfattende krav til certificering af skilærere.

Desuden hævder franske erhvervsorganisationer, at nogle udenlandske aktører arbejder i Frankrig uden at betale de samme skatter og sociale bidrag, som dækker pension og sundhedsforsikring, som de lokale franske virksomheder. Det giver dem en uretfærdig prisfordel. En “lyn-undersøgelse” er sat i gang for at afdække de præcise metoder bag den uretfærdige konkurrence. Politikerne efterspørger strammere regler eller bedre håndhævelse af eksisterende love for at beskytte de franske bjergerhverv.

Et andet problem er, at franske liftoperatører omgår konkurrencelovgivningen og har forsøgt at udelukke mindre, uafhængige konkurrenter fra pisterne. Det politiske arbejde sigter også mod at sikre, at markedet er åbent for alle.

I Frankrig arbejdes målrettet på at understøtte en økonomisk omstilling for bjergegnene. Strategien kaldes ofte “Helårs-turisme” (tourisme quatre saisons).

Målet er at gøre bjergområderne økonomisk levedygtige hele året og mindske afhængigheden af skiføret. Opmærksomheden flyttes mod aktiviteter, der ikke er sneafhængige, såsom udvikling af vandre- og cykelruter, hvor skiliftene indgår i sommerdriften til bl.a. at transportere mountainbikes.

Desuden arbejdes også med velvære, kursteder, termiske bade og naturbaseret afslapning samt fremme af lokal historie og gastronomi.

Den franske bjergturismes fremtid afhænger lige nu af en hurtig og robust omstilling – både politisk for at sikre et fair marked og strukturelt for at tilpasse sig de klimatiske realiteter.

Det er ikke vinden – det er murmeldyret, som advarer sin koloni om fare. I Frankrigs bjergrige egne, især Alperne og Pyrenæerne, er det nuttede, buttede, gråbrune dyr en naturlig seværdighed og et populært symbol på det vilde bjergliv.

Nuttede og buttede

Murmeldyret (på fransk: la marmotte) er et stort jordegern, som hører til slægten Marmota. Den mest almindelige art i Frankrig er det alpine murmeldyr (Marmota marmota). Det vejer mellem 3 og 8 kilo og måler omkring 50 cm i kropslængde uden hale.

Murmeldyrene kendes let på den buttede krop, de korte ben, små ører og det flade hoved. Pelsen er tæt og varm, gråbrun med lidt gullige nuancer. Det ser ud, som om det altid er en smule søvnigt – hvilket ikke er forkert, da murmeldyret tilbringer op mod halvdelen af året i dvale.

Her finde du dem

Alperne – murmeldyrets hovedområde

Det alpine murmeldyr lever i Alperne, hvor det findes i højder mellem 800 og 3.000 meter. De største bestande lever i regionerne Savoie, Haute-Savoie, Isère, og Hautes-Alpes, men også i Vanoise og Écrins nationalparker. Her foretrækker murmeldyret alpine enge, skråninger og åbne græsarealer med god adgang til jord, hvor det kan grave sine komplekse tunnelsystemer.

Pyrenæerne

Murmeldyr blev genindført i Pyrenæerne i 1948, efter at være udryddet lokalt. I dag trives de i flere dele af bjergkæden, især i Ariège, Hautes-Pyrénées og Pyrénées-Atlantiques. Her har de tilpasset sig de lidt varmere og vådere forhold og lever i lignende habitater som i Alperne – åbne områder uden for tæt skov.

Massif Central og Jura

I mindre målestok findes murmeldyr også i visse dele af Massif Central og Jura-bjergene, især i områder med klipper, enge og lidt menneskelig forstyrrelse. De er dog langt mere sjældne her end i Alperne og Pyrenæerne.

https://youtube.com/shorts/Dwxkj4xXzpU?si=aIlI1bYXQp646Tkn

Et liv under jorden

Murmeldyrene er mestergravere. Under jorden bygger de komplicerede systemer af gange og kamre, der både fungerer som rede, soveplads og flugtvej.

Hver familiegruppe – typisk et voksenpar og deres unger – har sit eget territorium, og murmeldyrene markerer det med duftkirtler og vagtsomme blikke.

Kolonierne kan bestå af flere familier, og gangsystemerne kan være op til 10 meter lange og strække sig 2-3 meter ned i jorden. Der findes typisk tre typer huler: Sommerhuler – tæt ved overfladen, midlertidige. Observationshulerne er til hurtig flugt. Og så er der de dybe vinterhuler, som er tørre og varme nok til murmeldyrenes dvale.

Overlevelsesteknik

En af murmeldyrets mest fascinerende tilpasninger er dens dvale. Fra oktober til april går dyrene i hi – hele familien trækker sig tilbage i vinterhulen, som de har polstret med græs og isoleret med jord.

Under dvalen falder kropstemperaturen til næsten 4° C, hjerterytmen sænkes fra 120 til omkring 5 slag i minuttet og vejrtrækningen kan stoppe i flere minutter ad gangen. I dvaletiden lever murmeldyret af fedtreserver, som det har opbygget i sommermånederne. Hvis det ikke har spist nok, risikerer det ikke at overleve vinteren.

Kræsen plateæder

Murmeldyr er planteædere. Deres menu består af græsser, urter, rødder, blomster og nogle gange også bær.

Dyrene er meget selektive og bruger tid på at udvælge de mest næringsrige planter. De drikker sjældent vand, men får væske gennem planterne.

Fløjt høres langt væk

Murmeldyr er meget sociale. De lever i grupper og kommunikerer med hinanden via lyde og kropssprog.

Dens skingre fløjtealarm, der bruges til at advare mod rovdyr – for eksempel ørne, ræve og mennesker – kan høres på flere hundrede meters afstand.

Når faren er overstået, ses murmeldyret stående op på bagbenene – et klassisk “vagtsymbol” – inden det vender tilbage til sin fødesøgning.

De yngler én gang om året. Parringen sker i foråret lige efter dvale, og de typisk to til fem unger fødes i juni/juli og er kønsmodne efter to år.

Murmeldyr og mennesker

Murmeldyret har gennem århundreder været jagtet for sin pels og sit fedt, som i folketroen blev brugt til medicin.

I dag er arten fredet i mange områder, og jagt er kun tilladt med stramme restriktioner.

Mødet med murmeldyr er et af højdepunkterne for mange bjergvandrere. De er et yndet motiv for fotografer og et ikon for fransk bjergturisme – der findes mange slags bamser, postkort og souvenirs med murmeldyr.

En klimaindikator

Forskere bruger murmeldyr som indikator for klimaforandringer. Ændringer i temperatur og snefald påvirker, hvornår de går i hi og vågner, hvor meget fedt de kan opbygge og overlevelsesraterne for ungerne.

Murmeldyrenes nøje tilpassede livscyklus gør dem sårbare over for forskydninger i årstiderne. Derfor anses de som vigtige i klimaforskningen.

Hvor kan du opleve murmeldyr i Frankrig?

De bedste steder er:

• Parc National de la Vanoise (Savoie)
• Parc National des Écrins (Hautes-Alpes)
• Col du Lautaret – let tilgængelig og kendt for sine kolonier
• Cirque de Gavarnie (Hautes-Pyrénées)
• Val d’Azun (Pyrenæerne)

Du skal helst være stille og tålmodig. Kom tidligt eller sidst på eftermiddagen, og sæt dig i græsset med udsigt over en skråning. Med lidt held ser du et murmeldyr dukke frem, fløjte – og hurtigt pile ned i sin tunnel.

Lyon er regionens hovedstad og næststørste by i Frankrig. Med sine silketraditioner, romerske ruiner og sin gastronomiske stolthed står byen som en kulturel og økonomisk bastion. Dens beliggenhed ved Rhône og Saône gør den til et naturligt samlingspunkt og handelscentrum. Lyon er også hjem for nogle af Frankrigs vigtigste universiteter og innovationsmiljøer, og byen formår at kombinere UNESCO-beskyttet arkitektur med en moderne identitet, præget af teknologiparker og iværksætteri.

Mod vest rejser Auvergnes vulkaner sig som bølgende, græsbeklædte kegler. Dette gamle landskab, centreret omkring Clermont-Ferrand, er et geologisk vidunder og hjem for en befolkning, der lever tæt på naturen. Vulkanerne er slumrende, men deres form og tilstedeværelse har præget alt fra byggematerialer til jordbrug. Clermont-Ferrand, kendt for både Michelin-dæk og videnskabelig forskning, er en by med dybe rødder og globalt udsyn.

Mod øst og sydøst begynder Alperne at dominere landskabet. Områder som Chamonix, Annecy og Grenoble er portene til nogle af Europas højeste bjerge og mest spektakulære naturoplevelser. Om vinteren er skisport en integreret del af økonomien, og om sommeren tiltrækker dalene vandrere, klatrere og naturelskere fra hele verden. Regionen er også vært for Mont Blanc, det højeste bjerg i Vesteuropa, som majestætisk rejser sig som et ikon for det ekstreme og det smukke.

Auvergne-Rhône-Alpes er en region i bevægelse – fysisk, økonomisk og kulturelt. Den spænder over højder og dybder, over landbrug og industri, over tradition og innovation. Den er essensen af en moderne region, hvor man både kan finde fred i stilheden og kraft i udviklingen.

Frankrigs 13 regioner