# Rygeforbud på alle strande

- Link: https://frankrig.nu/rygeforbud-traeder-i-kraft/
- Udgivet: 2025-05-30T07:31:02+00:00
- Forfatter: FRANKRIG . NU

Fra den 1. juli 2025 koster det 1.000 kr. at ryge på en fransk strand. Her træder
et forbud i kraft, som forbyder rygning, hvor børn færdes. Det gælder bl.a. på strande,
i parker, ved busstoppesteder og områder nær skoler og sportsfaciliteter. Forbuddet
gælder ikke caféterrasser og heller ikke e-cigaretter. Overtrædelse straffes med
bøde på cirka 1.000 kr. (135 euro) . Sundhedsminister Catherine Vautrin udtaler,
at “friheden til at ryge må ophøre, hvor børns ret til ren luft begynder”, skriver
bl.a. New York Times.
