# Radical de Gauche – arvtager til Europas ældste parti - Link: https://frankrig.nu/radical-de-gauche-arvtager-til-europas-aeldste-parti/ - Udgivet: 2025-10-01T16:21:54+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU Parti Radical de Gauche, forkortet PRG, er et af de mindste partier i Frankrigs parlament. Med blot et par mandater spiller det i dag en marginal rolle, men det bærer en tung historisk arv. PRG er nemlig en udløber af det radikale parti fra 1901 som regnes for det ældste, stadig eksisterende parti i Europa. Det oprindelige _Parti Radical_ var en central kraft i den Tredje Republik (fra 1870 til 1940), hvor det ofte sad på regeringsmagten. Dengang stod det for en republikansk og progressiv linje og var kendt for sin _antiklerikalisme_ – altså modstanden mod kirkens indflydelse på politik og samfund. Partiet var med til at bane vejen for loven om adskillelse af kirke og stat i 1905, som blev en grundpille i det moderne Frankrig. I takt med at Socialisterne voksede sig stærkere i det 20. århundrede, gled Radikale ud af centrum og måtte finde en ny rolle som støtteparti. I 1972 blev PRG formelt til som en venstreorienteret fraktion af det gamle Parti Radical, der ønskede tættere samarbejde med Socialisterne. Partiet sluttede sig til den fælles venstrefront og blev en fast allieret for socialdemokraterne i Parti Socialiste (PS). Alliancen gjorde det muligt for PRG at bevare repræsentation i parlamentet og få enkelte ministerposter, selv om partiet i sig selv ikke opnåede særlig stor opbakning. PRG’s ideologiske profil er socialliberal og sekulær. Det lægger vægt på republikkens værdier, adskillelsen af kirke og stat, borgerrettigheder, decentralisering og en stærk europæisk integration. Partiet har ofte fremstået som en bro mellem Socialisterne og de mere midtsøgende kræfter,. I nyere tid har partiet været præget af splittelser. I 2017 brød en gruppe ud og dannede _Parti Radical Socialiste_, der senere fusionerede tilbage i et forsøg på at samle de radikale kræfter. Navneændringer og organisatoriske rokader har gjort det svært for vælgerne at følge med, og partiet har i praksis levet i skyggen af Socialisterne. PRG ledes i dag af Guillaume Lacroix. Under hans ledelse har det forsøgt at fastholde en selvstændig profil, men med kun to mandater i Nationalforsamlingen har det ingen indflydelse. Til gengæld bruges PRG ofte som symbol på den historiske radikale tradition, som stadig har en vis respekt i fransk politik, selv om vælgerbasen er skrumpet helt ind. Partiets betydning ligger derfor mere i dets historie end i dets aktuelle styrke. Kritikere ser PRG som et parti helt uden fremtid. Det mangler unge profiler, har svært ved at få mediedækning og lever i konstant fare for at blive opslugt af større partier. Men samtidig er der en stædighed i partiets bagland: så længe der findes borgmestre og lokale lister med radikal tradition, kan partiet eksistere.