# Partiet Reconquête! – nyt højreparti uden opbakning - Link: https://frankrig.nu/partiet-reconquete-nyt-hoejreparti-uden-opbakning/ - Udgivet: 2025-09-24T17:44:48+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU Da den højreorienterede debattør og forfatter Éric Zemmour i efteråret 2021 kastede sig ind i det politiske liv som præsidentkandidat, skabte han øjeblikkeligt overskrifter. Hans parti, Reconquête! (_Generobring_), blev stiftet for at føre Frankrig tilbage til, hvad han ser som en traditionel national og kristen identitet. På rekordtid lykkedes det ham at samle hundredtusinder af medlemmer og vælgere, men i dag – blot få år efter – står partiet uden repræsentation i Nationalforsamlingen. Reconquête! adskiller sig fra andre partier på højrefløjen ved sin næsten eksklusive fokusering på immigration, islam og spørgsmålet om fransk identitet. Zemmour taler om en “civilisationel kamp” mod det, han kalder en udhuling af den franske kultur. I hans retorik beskrives indvandring som en trussel mod selve nationens overlevelse, og han har gjort begrebet “le grand remplacement” (den store udskiftning) til et politisk varemærke. Han hævder, at Europas oprindelige befolkning er ved at blive udskiftet af muslimske immigranter og det har givet Zemmour en stærk stemme i debatten. Partiet blev officielt stiftet i december 2021, blot fire måneder før præsidentvalget i 2022. På det tidspunkt havde Zemmour forladt sin karriere som journalist og tv- vært for at opbygge en politisk bevægelse. Han samlede en række profiler fra højrefløjen, herunder tidligere medlemmer af Rassemblement National og Les Républicains. Den tidligere RN-politiker Marion Maréchal – niece til Marine Le Pen – blev en af de mest markante støtter. Ved præsidentvalget i april 2022 opnåede Zemmour 7,1 procent af stemmerne, hvilket rakte til en fjerdeplads. Resultatet var både en skuffelse og en succes: Skuffelse, fordi han på et tidspunkt havde ligget tæt på Le Pen i meningsmålingerne, men succes, fordi en politisk debutant formåede at samle over to millioner franskmænd om et helt nyt parti. Ved parlamentsvalget senere samme år gik Reconquête! efter at opnå fodfæste i Nationalforsamlingen, men det mislykkedes fuldstændigt. Ikke én kandidat fra partiet blev valgt ind, og dermed står det i dag uden parlamentarisk repræsentation. Alligevel spiller Reconquête! fortsat en rolle i den offentlige debat. Partiet bruger sociale medier, tv-optrædener og store vælgermøder til at markere sig. Zemmour er en stærk kommunikator. Hvor Rassemblement National under Marine Le Pen forsøger at fremstå mere stuerent og bredt appellerende, søger Zemmour at trække vælgerne yderligere mod det nationalistiske og anti-immigrationsorienterede. Kritikere har peget på, at Zemmour på mange måder svækkede højrefløjen ved præsidentvalget. Hans tilstedeværelse delte stemmerne og gjorde det sværere for Marine Le Pen at udfordre Emmanuel Macron. Samtidig er det uklart, hvordan partiet skal opbygge en varig infrastruktur uden repræsentation i parlamentet og uden lokal forankring i kommuner og regioner. Partiets betydning ligger derfor i højere grad i idéernes verden end i konkret politisk indflydelse. Zemmour har sat ord og billeder på en frygt, som findes i dele af befolkningen, især blandt ældre og i områder, hvor immigration og globalisering opleves som en trussel. Hans skarpe angreb på medier, eliter og “det politisk korrekte” finder genklang blandt dem, der føler sig overset af det etablerede politiske system. Hvorvidt Reconquête! kan overleve som selvstændigt parti, er uvist. Meget afhænger af Zemmours personlige gennemslagskraft, og der har allerede været tegn på interne spændinger. Marion Maréchal, som i første omgang var en nøglefigur, er trådt mere i baggrunden, og flere profiler har forladt partiet. Hvis partiet ikke formår at opnå valgresultater, risikerer det at ende som en parentes i fransk politisk historie. Men selv som parentes har Zemmour og hans bevægelse haft betydning. Han flyttede grænserne for, hvad man kan sige i den franske debat, og han pressede både Rassemblement National og Les Républicains til at forholde sig skarpere til emner som immigration og national identitet. Når franske kommentatorer i dag vurderer landskabet på højrefløjen, taler de ofte om en “tripolarisering”: de klassiske konservative i LR, de højrepopulistiske i RN – og yderst ude Zemmours Reconquête!, som måske aldrig får magt, men som er med til at definere den politiske samtale.