# Fécamp - Link: https://frankrig.nu/opstilling/fecamp/ - Udgivet: 2026-07-25T10:20:50+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU Normandiets hertuger regerede fra Fécamp, længe før Rouen tog over. Byens fiskere sejlede i fem århundreder til Newfoundland efter torsk. Og en vinhandler byggede i 1800-tallet et palads, der ligner en katedral, men i virkeligheden er et destilleri. **Paladset, en vinhandler byggede til sin likør** Alexandre Le Grand (1830-1898) handlede med vin og spiritus i Fécamp. I 1863 fandt han efter eget udsagn en gammel opskrift i familiens bogsamling, og året efter havde han tydet den. Han satte et destilleri op, kaldte likøren Bénédictine og registrerede navnet i 1875, fordi kopierne allerede væltede frem. Salget gik så godt, at fabrikken blev for lille. I 1882 gik han i gang med at bygge et palads omkring destilleriet, og arkitekten Camille Albert leverede en blanding af nygotik og nyrenæssance, der skulle knytte likøren til klosterets fortid. Paladset åbnede i 1888. Den 12. januar 1892 brændte det, og Le Grand gav straks Albert besked på at bygge det op igen — større. Det palads, man ser i dag, åbnede omkring århundredskiftet. Indenfor står stadig verdens eneste Bénédictine-destilleri. Kobberkedlerne stammer fra 1860’erne, og likøren skal ligge to år i egefade, før den er færdig. I krydderisalen kan man dufte til de 27 urter og krydderier, opskriften bygger på — men ikke doserne, for dem holder firmaet stadig for sig selv. Le Grand samlede også kunst, og museet i paladset rummer elfenben, emaljearbejder fra 1200-tallet, relikviegemmer, bønnebøger og pergamenter fra klosteret i Fécamp. Et rum viser 600 forfalskninger af flasken. Likøren hører fortsat til de mest kopierede i verden. Voksenbilletter starter ved 19 euro, børn mellem 12 og 17 betaler 8 euro, og børn under 12 kommer gratis ind [TJEK]. Har du allerede været på Musée des Pêcheries, giver kvitteringen rabat. Kommer du med tog eller bus, giver stedet også rabat. **Legenden om munken, ingen kan finde** Historien, paladset fortæller, lyder sådan: I 1510 udviklede den venetianske munk Dom Bernardo Vincelli en helbredende eliksir af 27 planter i klosteret i Fécamp. Munkene lavede den i tre århundreder, indtil revolutionen jog dem væk og opskriften forsvandt. Le Grands morfar, Prosper Élie Couillard, arbejdede for klosteret og reddede nogle af papirerne. Sådan endte grimoiret i familiens bogsamling. Firmaets egen arkivar, historikeren Sébastien Roncin, fastholder, at manuskriptet findes og ligger i paladset. Problemet er bare, at ingen kan finde Vincelli. Klosterets arkiver nævner ham ikke. Flere historikere mener derfor, at Le Grand selv opfandt munken for at give sin likør en renæssanceoprindelse — og at han dermed leverede noget af 1800-tallets dygtigste markedsføring. Han var i forvejen en pioner inden for reklame. Uanset hvad man tror på, er glasmalerierne i paladset værd at se. De fortæller hele historien, helt frem til et billede, hvor Rygtet besøger Alexandre Le Grand, mens han står over en globus. **Kirken, der er lige så lang som en katedral** Klosterkirken La Trinité måler 127 meter og virker alt for stor til en fiskerby. Forklaringen ligger i, hvem der byggede den. Efter aftalen i Saint-Clair-sur-Epte i 911 fik vikingehøvdingen Rollo land af den frankiske konge, og området omkring Fécamp blev nordboernes kerneland. Rollos søn Vilhelm Langsværd rejste et palads her. Richard 1. indviede en ny kirke i 990, og hans søn Richard 2. grundlagde det benediktinske kloster med Guillaume de Volpiano som første abbed. Begge Richard’er ligger begravet i kirken. Kirken samlede desuden pilgrimme, fordi den opbevarer en relikvie med Kristi blod— Le Précieux Sang. Legenden fortæller, at Josef af Arimatæas søn Isak overlod den til havet, og at den drev i land på kysten ved Pays de Caux. I præstegårdshaven ved siden af står murrester fra hertugernes borg. De høje stumper mur er alt, hvad der er tilbage af Normandiets første magtcentrum. **Torskefiskerne fra Newfoundland** Byens vigtigste museum ligger i havnen. Musée des Pêcheries — Les Pêcheries — åbnede den 8. december 2017 i et gammelt klipfisketørreri fra 1950, som byen tidligere kaldte La Morue Normande. Fabrikken kørte til 1996, og derefter stod bygningen tom midt i havnen, indtil kommunen samlede alle byens museumssamlinger under det ene tag. Turen begynder øverst. Elevatoren kører op til udsigtsetagen med 360 graders udsyn over byen, havnen og kysten — i klart vejr helt til den lille bue ved Étretat. Derfra går man ned gennem etagerne. En etage fortæller om terre-neuvas, fiskerne, der fra 1400-tallet og frem til 1970’ erne sejlede til bankerne ved Newfoundland og blev væk i månedsvis for at fange torsk i iskoldt vand. Andre etager rummer malerkunst, normanniske skabe, dragter og smykker samt lægen Dufours mærkværdige samling om barndom. Med en guide kan man også komme ind i fileterskernes omklædningsrum og rederens kontor. **Cap Fagnet: Alabastkystens højeste punkt** Klinten nord for havnen når cirka 110 meter og er højere end klinten ved Étretat. Her er udsigt over byen, stranden, havnen og kysten hele vejen mod sydvest. Øverst står sømændenes kapel, Notre-Dame du Salut, som staten har fredet. Sømændene hilste Jomfruen herfra, før de stod til søs. Vandreruten GR21 går hen over kappen, og Groupe ornithologique normand driver et fuglereservat på skrænterne. **Bunkerne og de 71 møller** I 1942 byggede tyskerne Atlantvolden. Cap Fagnet fik en af de vigtigste stationer på kysten: en bunker med Mammut-radaren, der kunne opdage skibe og fly på 200 til 300 kilometers afstand, og en observationspost med Würzburg See Riese, en præcisionsradar til luftforsvaret, som drejede 25 gange i minuttet. Bunkerne står der stadig. Her arrangeres guidede ture i tyskernes fodspor. Havvindmølleparken ud for Fécamp har 71 møller, står 13 til 24 kilometer fra kysten og yder 497 megawatt. Møllerne dækker forbruget hos omkring 770.000 mennesker, svarende til 60 procent af departementet Seine-Maritime. Vedligeholdelsen foregår fra havnen i Fécamp og har skabt omkring hundrede lokale job. Fra Cap Fagnet ser man begge dele på én gang: bunkerne fra 1942 og møllerne fra 2024. **Sild i november, sejlskibe hvert fjerde år** Et dokument fra 1030 nævner sildefiskeri ved “Fescam”. I 1088 gav hertug Robert 2., ældste søn af Vilhelm Erobreren, klosteret lov til at holde et årligt marked, så længe fiskeriet stod på. Traditionen lever. Hver november holder byen Fête du hareng, sildefesten, hvor grillene ryger på kajen, og røgeriet ved Grand-Quai viser, hvordan man saltede og røg fisken. Foreningerne bruger weekenden til at samle penge ind. Hvert fjerde år kommer de store sejlskibe. Skibe som Marité, Étoile og Belle Poule kommer hjem, når det sker — alle tre kom fra værfterne i Fécamp, Belle Poule så sent som i 1932. **Striden om, hvor Maupassant kom til verden** Guy de Maupassant blev født den 5. august 1850. Hvor, strides de lærde stadig om. Fødselsattesten peger på Château de Miromesnil ved Dieppe. Men i årtier har man hævdet, at moderen, Laure Le Poittevin, fødte ham hos sine forældre i Fécamp og siden fik papirerne til at passe, fordi hun ville have en søn født på et slot. Det Franske Nationalbibliotek skriver stadig, at fødslen “officielt” fandt sted på Miromesnil, men “mest sandsynligt” i Fécamp. I slutningen af 1980’erne fandt to lokalhistorikere fra Dieppe imidlertid dokumenter, der viser, at familien allerede boede på Miromesnil i oktober 1849 — og at præsten døbte drengen i slottets kapel den 20. august 1850. Foreningen Les Amis de Flaubert et de Maupassant regner derfor sagen for afgjort til Miromesnils fordel. Uenigheden siger noget om Fécamp: byen vil gerne have sin del af historien. Og forfatteren voksede i hvert fald op få kilometer væk, i Étretat. **Praktisk** Med tog: Fra Paris Saint-Lazare til Bréauté-Beuzeville med skift til lokaltoget mod Fécamp. Regn med omkring to en halv time. Fra Fécamp station kører Nomad-bus 509 videre til Étretat. I bil: Fécamp ligger ved D940, 17 kilometer nordøst for Étretat og omkring 40 kilometer fra Le Havre. Til fods: Vandreruten GR21 forbinder Fécamp og Étretat over Yport, cirka 18 kilometer og fire til seks timer. Franske vandrere har kåret ruten som landets bedste. Tidsforbrug: Palais Bénédictine kræver to gode timer med rundvisning og smagning. Les Pêcheries tager en til to timer. Klosterkirken og hertugruinerne kan klares på en times gåtur. Cap Fagnet ligger tyve minutter væk til fods fra havnen — opad. Kombinér med: Étretat mod sydvest, fiskerlejet Yport lige imellem, og klinterne ved Les Petites Dalles og Les Grandes Dalles mod nordøst.