# Den hvide ø ved Atlanterhavskysten - Link: https://frankrig.nu/opstilling/den-hvide-oe-ved-atlanterhavskysten/ - Udgivet: 2026-05-04T12:16:00+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU Hvide huse med blå og grønne skodder, strandenge, saltmarker og over 100 kilometer cykelsti. Île de Ré er ikke Frankrigs mest hemmelige destination, men til gengæld en af landets mest vellykkede – en ø, der har formået at bevare særpræget, selv om omkring 80 procent af arealet i dag er beskyttet mod byggeri. Øen ligger ud for La Rochelle i Nouvelle-Aquitaine og er forbundet med fastlandet via Pont de Ré, en bro på knap tre kilometer. Øen strækker sig ca. 30 kilometer fra øst til vest og er på det smalleste kun et par kilometer bred. Det flade terræn gør den nærmest som skabt til cykling, og cykelstier løber i sammenhængende strækninger forbi strande, fyrreskov, vinmarker og saltmarker. Saltproduktionen er øens ældste erhverv. Benediktinermunke begyndte allerede i middelalderen at anlægge saltmarker, og produktionen nåede sit højdepunkt i det 19. århundrede, hvor flere end 1.000 saltarbejdere producerede 30.000 tons salt om året. I dag er omkring 100 saltproducenter tilbage. I 2023 opnåede øens salt og fleur de sel status som beskyttet geografisk betegnelse, en officiel anerkendelse af håndværkets autenticitet og særpræg. I saltmarksmuseet Écomusée du Marais Salant i landsbyen Loix kan besøgende følge hele processen fra havvand til færdigt salt. Landsbyen Ars-en-Ré, der engang var øens salthovedstad, er bedst kendt for sit slanke sort-hvide kirketårn, der er malet i to farver, så sørfarere kunne orientere sig efter det i al slags vejr. Gaderne her, som i de øvrige landsbyer på øen, er underlagt strenge bygningsregler: vinduer og døre må kun males i 16 godkendte farver – otte blå og otte grønne – hvilket giver husrækkerne en usædvanlig ro og sammenhæng. Havnebyen Saint-Martin-de-Ré er øens naturlige midtpunkt. Fortet, der beskytter havnen, er tegnet af Vauban i 1681 og optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som en del af Vaubans befæstningsanlæg langs den franske kyst. Havnen rummer et levende miljø af fiskere og sejlere med restauranter og cafeer langs kajerne. Øens gastronomi hviler på tre søjler: østers, salt og sommerens tidlige kartofler. De _lokale pomme de terre primeur_ var ifølge franske fødevaremyndigheder den første kartoffelsort i Frankrig til at opnå AOC-betegnelse. Østers købes direkte fra producenternes skure langs kysterne, og _fleur de sel_ fra øen sælges i dag over hele Frankrig. **Praktisk info:** Cykler og elcykler kan lejes i de fleste landsbyer og er den bedste måde at opleve øen på. Bil er nemmest til køreturen over broen, men inde på øen giver cyklen adgang til steder, bilen ikke kan nå. Foråret fra april til juni er en god tid at besøge øen, inden turistpresset sætter ind om sommeren. Broen opkræver vejafgift i retningen mod øen.