# Modemagasin fylder 80 år som talerør for verdens kvinder - Link: https://frankrig.nu/magasin-fylder-80-aar-som-forkaemper-for-kvinders-rettigheder/ - Udgivet: 2025-07-17T12:36:09+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/07/IMG_0657-e1752824694413.png) Farvefotografi fandtes ikke i Frankrig i 1945 og billedet på forsiden af Elles første nummer er derfor skudt på Manhattan. Hatten er fra Lilly Daché. Mens ruinerne fra krigen endnu flød i Paris’ gader, udkom første nummer af magasinet Elle i november 1945. Papiret var rationeret og det første Elle var trykt på groft, gulnet papir, som redaktøren sammenlignede med brød, et billede på, hvordan hun med beskedne midler skabte noget nærende og livgivende. Hélène Gordon-Lazareff var lige fyldt 36 år, da hendes første nummer udkom. Hun var trykprøvet journalist med erfaring fra New York, hvor hun tilbragte krigsårene. Hun satte sig for at lave et magasin for kvinder, der nægtede at lade sig nøjes med trivialiteter. Elle var fra første nummer en fortælling om, at kvinder er deltagere i samfundet, i politik, i kulturen og i sin egen frigørelse. Noget helt nyt for ‘ et dameblad’. Gordon-Lazareff var født i Rusland i 1909. Som barn flygtede hendes jødiske familie fra kommunisterne, og hun voksede op i Paris. Hun studerede etnologi på Sorbonne, men det var i journalistikken, hun fandt sit kald. Hun måtte flygte fra nazisterne og tilbragte krigsårene o USA, hvor hun arbejdede for The New York Times og for det toneangivende modemagasin Harper’s Bazaar. Da hun 14 dage efter krigens afslutning vendte hjem til Paris havde hun Elle med sig i hovedet. Elle skulle være et vindue til verden og et spejl for kvinden, ikke kun i kjoler, men i stemmeret, i arbejde, i tankegang. De franske kvinder fik først fået stemmeret i 1944, og Hélène ville være deres talerør. Tonen i magasinet skulle være “seriøsitet i fjolleri og ironi i alvor”, en balancekunst, hvor hun forenede journalistisk vægt og kulturel lethed. I et interview sagde hun engang: “Kvinder ønsker ikke kun at vide, hvordan man syr en kjole. De vil vide, hvordan verden fungerer.” Det var den filosofi, der fra begyndelsen adskilte Elle fra samtidens kvindemagasiner. Allerede i 1947, to år efter lanceringen, præsenterede Elle en artikel om Christian Diors første kollektion, otte måneder efter hans debut. Elle spottede talentet før alle andre. Det var et tydeligt signal: Elle satte dagsordenen. Magasinet blev hurtigt populært. I 1950’erne kunne man finde artikler om Brigitte Bardot og Simone de Beauvoir side om side med franske køkkentips. Redaktionen, ledet af kvinder som Françoise Giroud – som senere blev Frankrigs første minister for ligestilling – kombinerede intellektuel skarphed med sans for skønhed. Elle turde både være politisk og personlig. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/07/IMG_0659-1024x712.png) Elle gjorde Brigitte Bardot til stilikon. Hun blev opdaget som teenager. Her hendes første af mange forsider for Elle. Bardot, dengang blot teenager, blev opdaget af Gordon-Lazareff på en banegård i 1949 og endte kort efter på magasinets forside. Det blev begyndelsen på en ny tid i fransk populærkultur, og Elle blev det naturlige udstillingsvindue for nye ikoner. Det var ikke bare et magasin, det var en kulturel seismograf, en fornemmelse af fremtiden i realtid. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/07/Brigitte-Bardot-ses-plus-belles- couvertures-pour-ELLE.jpg) Både Elle og Bardot, nu kendt overalt som B.B., udviklede sig. Gordon-Lazareff forblev ved roret til 1972, hvorefter hun trak sig tilbage med ære og indflydelse. Præsident Georges Pompidou sikrede hende fuld løn resten af livet, en usædvanlig hæder, der understregede hendes betydning i fransk pressehistorie. Da hun døde i 1988, skrev avisen Le Monde, at hun havde skabt “et moderne, fransk og feministisk sprog til kvinder, som aldrig havde haft et”. Det var en præcis formulering, for Elle var blevet meget mere end et blad. Det var blevet en måde at tænke og tale om kvindeliv på – både med blik for den ydre fremtoning og for den indre bevægelse. Gennem årene ekspanderede Elle langt ud over Frankrigs grænser. Den første internationale udgave udkom i Japan i 1969, og i 1985 blev Elle lanceret i både USA og Storbritannien. I dag findes der over 45 trykte udgaver og 55 digitale platforme, også et [dansk](https://elle.dk). Elle læses månedligt af omkring 33 millioner verden over. Magasinets indflydelse kan ses i moden og blandet anses for at have kulturel gennemslagskraft. Det har bragt verdensstjerner som Grace Kelly, Marilyn Monroe, Beyoncé og Missy Elliott på forsiden, og det har turdet tage stilling til alt fra abortlovgivning til klimakamp. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/07/elle-marilyn-monroe.jpg) Myseriet – verdensfænomenet, skuespiller og model – Marilyn Monroe, en af de mange berømtheder, som ramte forsiden af Elle. I 2021 blev Elle det første store internationale modemagasin til at forbyde billeder af pels i både artikler og reklamer, en beslutning der blev hilst velkommen som et nødvendigt og modigt skridt. Hélène Gordon-Lazareffs vision lever videre i bladets moralske kompas. Elle fejrer ikke blot fejrer jubilæum, men også en status som kulturelt pejlemærke. I 80 år har det været et magasin, hvor millioner af kvinder finder inspiration, information og identitet. Magasinet har været en scene, en skole, et spejl og et våben. Det har udviklet sig med tiden, men aldrig mistet sin stemme. Grundlæggeren Hélène Gordon-Lazareff døde 78 år gammel i Frankrig. Hun skrev ikke for at pynte på verden, men for at beskrive og belyse den. Og hun gjorde det med en pen, der stadig tegner stregerne i kvindehistorien. I hendes hænder blev magasinet til et manifest, og dets sider blev vinduer til fremtiden. 80 år efter sit første nummer, ser Elle satadig ud til at være en erklæring:ø om kvinden: Hun studerer. Hun stemmer. Hun skaber. Hun læser Elle.